SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Stress er en tilstand

 

Som skrevet flere steder på denne blog er stress en tilstand.

En tilstand, hvor kombinationen af vores tanker, følelser og kropsfornemmelser er anspændt.
En tilstand, der kan være udløst af arbejde, men også af mange andre faktorer.

Stress opstår som tilstand, når der er en høj grad af uforudsigelighed, og mange gange kombineret med at man ikke får taget hånd om det, der kan tages hånd om.
I stresscoaching taler vi derfor altid om følgende vigtige hovedpunkter, som er en del af stress.

  • Hvor har du ikke overblik
  • Hvor har du ikke indflydelse
  • Hvor stemmer forventninger og ressourcer ikke sammen

Det er væsentligt at tale om det manglende overblik, den manglende indflydelse og den manglende sammenhæng imellem forventninger og ressourcer, netop for at kunne konkretisere, hvad man dog kan danne sig et overblik over, hvor man på trods af belastninger kan skabe indflydelse og hvilke forventninger og ressourcer, der dog kan samstemmes.

Afhængigt af hvor høj graden af stress er, og hvor længe den har stået på, er det nødvendigt at fokusere på et af områderne, og arbejde det igennem.
En anden væsentlig faktor er, at man som stresset person mange gange begynder at tænke som en angstpræget person. Hvilket vil sige, at man begynder at fokusere på det, man ikke kan holde ud og begynder at orientere sig imod det, man vil væk fra eller det, man vil fjerne.

Det er forståeligt nok, at vi kan reagere sådan som mennesker, men det er væsentligt at overveje at skifte fokus, over i et mere konstruktivt spor, hvor man netop ikke fokuserer på, hvad man vil væk fra, men hvordan man selv kan beslutte sig for, hvad man ønsker sig og bruge sin kontrol til at agere i retning mod dette.

For stod man på en banegård og sagde, at man gerne ville have en billet, men kun kunne sige, hvor man ikke ville hen, ja så får man ingen billet.

For stod man på en banegård og sagde, at man gerne ville have en billet, men kun kunne sige, hvor man ikke ville hen, ja så fik man ingen billet.

Altså arbejder jeg i min stresscoaching på at fokusere på de faktorer, tankegange og handlinger, der er med til at genskabe ligevægten.
Og det er det, der gør en forskel.

Tillad ikke en stresstilstand at vare for længe. Og fald ikke i den vildfarelse, at det bare er et forbigående fænomen. I stedet:

Øv dig i at forholde dig til, at når det er, som det er nu, ja hvad kan du så sætte ind med, for at genskabe ligevægten?

Har du spørgsmål, så skriv endelig til til mig…

Af Christel Sonne Rasmussen - 18 okt, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag kursus – workshop i eksamensangst

Flere gymnasieelever har kontaktet mig på det seneste omkring eksamensangst.
De har beskrevet, at de har gået på eksamenskurser bl.a. via deres studievejledere, og eleverne har givet udtryk for stor frustration.

Foredrag om forberedelse til eksamen mundtligt og skriftligt

Foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Det er i ungdommen, at det starter. Eksamen begynder at blive en del af skoleforløbet, og fra kun at have været en elev, der har skullet modtage og præstere i det kendte klassemiljø, er man med et udfordret og skal til eksamen, skriftligt som mundtligt.

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: