SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Sladder på arbejdspladsen – Brok på arbejdspladsen.

Jeg kender det. Du kender det. Ja, vel stort set alle kender det.
Der sladres og bagtales og brokkes på de langt fleste arbejdspladser.
På hitlisten over, hvad der sladres mest om, er

  • Lederen
  • Kolleger, der ikke er dygtige nok
  • Kolleger, der ikke kommer til tiden
  • Kollegers udseende, familieliv og andre private forhold

Og listen fortsætter naturligvis i det uendelige. I en svensk undersøgelse fra 2006 var kun 1 ud af 199 adspurgte virksomheder fri for sladder og brok. Det er tankevækkende resultater.

Sladder på arbejdspladsen

Hvad er det, der gør, at vi sladrer og brokker os?
En af de allermest kendte forsvarsmekanismer er, at vi bebrejder.
Der findes overordnet 3 retninger, vi kan bebrejde indenfor..

  • Vi kan bebrejde andre
  • Vi kan bebrejde os selv Og
  • Vi kan bebrejde, sladre eller brokke os over situationer fra fortiden, der godt nok for længst er overstået, men som alligevel hentes frem og gives en hånende eller bebrejdende kommentar med på vejen.

Det, jeg som coach og teambuilder tænker om sladder, brok og bebrejdelser er, at det er nemt at udføre disse handlinger. Er det tidligere situationer, vi brokker os over, er det jo noget af det letteste i verden, for en tidligere situation kan jo ikke “slå igen” Når vi sladrer om eller brokker os over andre, uden for deres påhør, er det det samme, der gælder. Personer, der omtales, kan jo ikke hverken forsvare eller forklare sig, og de fleste mennesker i sladderkulturen bilder sig ind, at man selv kommer af med lidt af sin galde, og at man får hævdet sig selv lidt, hvis man hævder sig på andres bekostning. De, der udelukkende bebrejder sig selv, er ikke aktive i en sladder- eller brokkekultur, men gør sig sårbare for andres sladder og brok, fordi man signalerer, at man er et nemt “offer”.

Sladder på arbejdspladsen – En kultur, der må gøres op med.

I indeværende uge (marts 2007) blev der sendt en udsendelse med mobning på arbejdspladsen, hvor voksne mennesker grædende fortalte om hvordan de blev chikaneret og decideret skældt ud og kritiseret på arbejdspladsen. Hvordan dette ødelagde både selvopfattelse, troen på egne kompetencer og værd i det hele taget, ligesom det naturligvis påvirkede en total livskvalitet og samtlige livsområder, fagligt som privat når arbejdsmiljøet er så opslidende. Brok og sladder på arbejdspladsen kan føre til så dårligt et psykisk arbejdsmiljø, at folk sygemeldes og nogle endda aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet. Dette kan ikke være rigtigt. Og en så destruktiv og umenneskelig kultur må standses. Pr. omgående.

Sladder på arbejdspladsen – Hvem har ansvaret?

Som i enhver anden menneskelig dialog har den enkelte ansvaret for ikke at deltage i en sladder – og brokkekultur. Både det ansvar ikke selv at sladre eller brokke sig bag andres ryg, men også ansvaret for at påtale det og sige, at man ikke vil deltage, hvis man sladres til. Det kræver mod og at man markerer sig, og det kræver, at to faktorer arbejder med. Nemlig ledelsen, som i enhver sammenhæng vil være kulturbærer og altså kan være med til at igangsætte og opretholde en ny og mere fri og moden kultur, ligesom de uofficielle ledere på arbejdspladsen har en stor indflydelse på, hvorvidt en sladder skal opretholdes. Nogle arbejdspladser mener, at det at vende en sladderkultur er som at vende en supertanker i havnen. Det tager lang tid og kan kun gøres i små ryk. Hvis dette er tilfældet, vil det formentligt blive sådan. Men hvis man gør sig klart, hvilket fokus man vil erstatte en sladderkultur med, behøver det nu ikke at være et langstrakt sejt træk. For som Anthony Robbins, som kaldes verdens største inspirator, siger: It`s possible to change in a heartbeat. Det er en smuk og sigende udtalelse. Som holder vand, hvis man som coach kan motivere og få sine tilhørere til at forholde sig til at fokusere.

Hvad vil man undgå – Hvad vil man opnå?
De to vigtigste punkter i et hvert stykke forvandlingsarbejde er at gøre sig bevidst om:

hvad man vil undgå og hvorfor? og
hvad man vil opnå og hvorfor?
Når Uni Coaching arbejder med teams, hvor sladderen og brokkekulturen er en af bremserne for bedre Team Spirit, et trygt arbejdsmiljø og arbejdsglæde, arbejder vi med fokus og motivation og personligt ejerskab.

Den gode grund til at undgå sladder og brok, hån og kritik er, at det kun ødelægger, skaber utryghed, flere sygedage og manglende produktivitet.
Den gode grund til at opnå det modsatte af sladder, som er at tale med hinanden og ikke om hinanden, at være respektfuld i sine udtalelser og aflevere sine budskaber på rette sted, er At trygheden højnes, respekten, effektiviteten og motivationen stiger, og at der er færre sygedage. Intet mere, intet mindre.
Vi ved det jo godt. – Det er sund fornuft.
Og enhver af os, og især ledere og uofficielle ledere må overveje, om det tjener noget som helst formål på sigt, at sladre, brokke sig, bebrejde, kritisere og skælde ud. Det bliver ét taber-taber spil. Og gør dig klart, at det du siger om andre, lynhurtigt kan vendes og siges om dig. Hvorfor ikke gå efter sikkerheden og ligeværdigheden og det, der skaber tryghed og glæde. Har du på din arbejdsplads problemer med sladder, utryghed og manglende effektivitet på grund af dette, så kontakt Unicoaching.dk for en snak.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 1 mar, 2007

Læs mere i samme kategori:

Psykoterapi

Psykoterapi kan dække over mange forskellige grene af samtaleterapi.
At være psykoterapeut og udføre psykoterapi er ikke en beskyttet titel i Danmark, som for eksempel det at være psykolog er. Derfor kan det være gavnligt, når man ønsker at få kastet lys over problemstillinger i sit liv, at undersøge, hvilken form for psykoterapi, der passer bedst til ens personlighed og problematik.

Vinterdepression – Vinterdeprimeret.

Når dagene bliver kortere, og lyset mindskes, er der adskillige danskere,
der udvikler en vinterdepression og bliver “lidt” vinterdeprimeret

En Vinterdepression kan ikke sidestille med en almindelig depression, men det ligger i ordets forstand, at man med en vinterdepression under huden vil føle sig modløs, energiforladt primært bevæger sig i det melankolske og triste felt

depression – depressioner

Der er i de senere år i Danmark kommet en stor åbning i forhold til depressioner, og at det nu er ”ret almindeligt” at få en depression også at kunne tale åbent om en depression – altså at føle sig deprimeret

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: