Skriveblokering – Graphofobi.

Jeg var i lørdags på cafe. Det er jeg tit, men i lørdags var specielt.
En af mine kære veninder holder én gang om året en fødselsdagsbrunch på en cafe, og det er hyggeligt, for snart 10. år streg, at møde gode, gæve, sjove og viise kvinder, til indtagelse af varm cafe au lait og god mad.

Nogle af de skønne kvinder spurgte, om jeg ikke snart ville skrive noget på min weblog igen. Jeg blev lidt overrasket, for jeg havde ikke tænkt på, at de ind imellem var inde for at læse, hvad jeg skriver. Og een spurgte også, om jeg havde fået Graphofobi altså skriveblokering.

Og jeg måtte sige det, som det var.

Nej, jeg lider hverken af graphofobi eller skriveblokering, der flyder mange mails fra min hånd, og jeg har fortsat meget på hjerte, men har i en periode valgt at bruge kræfter på min coachinghjemmeside, der hedder www.unicoaching.dk, ligesom jeg i en lang periode har læst og læst og læst. Fordi jeg har brug for ord og inspiration, har brug for at fordybe mig i de skønne verdener, som bøgernes verden er.

Og jeg, som førhen i mere end 90 procent af mit bogvalg, har læst skønlitterære, faglige og selvbiografiske romaner, ja så har jeg været inde i en sand krimistime.
Og det tager jo tid at læse. Og at reflektere. Og så optaget af bøgerne har jeg været, at jeg mange gange har måttet fokusere på mine “nærværs-strategier”, for ikke kun at tænke på, hvornår jeg kan komme ind og læse det næste kapitel af Stieg Larsson, Lisa Marklund, Sara Blædel mv.

Hvad er det dog, bøgerne kan, spørger min søn mig. For jeg forsøger, lidt vel forældreagtigt, at få ham til at interessere sig for bøger. Han vil hellere se film, være på nettet eller hænge ud med vennerne. Og det er han også hjertens velkommen til, men jeg elsker selv bøgernes verden. elsker at glide ind i den specielle stemning, den helt unikke tilstand, som det er at følge en hovedpersons tanker og handlinger. Det giver indsigt, holder nysgerrigheden intakt og i mit tilfælde puster det også liv i formuleringer, ord og hændelsesforløb, som jeg aldrig selv havde kunnet konstruere.
Og denne glæde kunne jeg tænke mig, at han også får. Han får det ikke lige nu, for bøgerne taler ikke til ham. Han opfylder den læsekontrakt, han har lavet med sin dansklærer, om at læse et par bøger om ugen. Fred være med det. Han finder sin vej. Og den behøver ikke at være lige som min.

Men bøgerne elsker jeg.

“Når du læser denne bog, så skriv tre indsigter ned, der har gjort et specielt indtryk på dig”.
Denne opgave blev jeg stillet af min usædvanligt inspirerende mentor Birgitte Jepsen, da hun bad mig læse bogen “Alkymisten” af Paulo Coelho.
Ifølge mit sjæls- og verdensbillede er Alkymisten en af verdens absolut bedste bøger. Og derfor gav jeg den også til min veninde, der holdt brunch forleden. For hvor er det en interessant måde at læse på. Og hvor er netop denne bog en af de mest udsøgte og meningsgivende og meningsdannede.
At læse en bog og så undervejs tænke: “hvilke tre indsigter/sekvenser/pointer/formuleringer gør specielt indtryk på mig, mener jeg er dyrebart.
Og da jeg lærte dette i oktober 2006, tog jeg straks “læsemetoden” til mig. Og det har betydet, at jeg drager indsigterne mere bevidst frem, når jeg læser bøger.
Og denne krimistime, som jeg netop har været inde i, er ingen undtagelse.

Min mor spurgte mig om Stieg Larssons bøger.

For hun, min far og jeg har nærmest læst dem parallelt og har undervejs talt med hinanden om dem. Til de læsere af dette dokument, der ikke aner, hvad jeg mener, når jeg skriver Stieg Larssons bøger, vil jeg lige detaljere og sige, at det handler om trilogien, med Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden, og Luftkastellet der sprang i luften. Så er alle vist med, ikke?

Nå, men tilbage til min mors spørgsmål .
Hun spurgte mig, hvad jeg syntes, var mest interessant. Og jeg svarede oprigtigt, at jeg syntes, at skildringen af den kvindelige hovedperson Lisbeth Salander var mest interessant for mig.

Hun var tavs i et stykke tid og sagde: “jamen, det var ikke det, jeg mente. Hvilken af bøgerne synes du er mest interessant, nr. 1, 2 eller 3? Og sådan tænker jeg jo ikke.

For mig at se, er det ikke et spørgsmål om, hvilken af Stieg Larssons bøger, der er mest interessant. Og heller ikke, hvilken af Lisa Marklunds bøger, der er den bedste.

For mig er hver eneste bog en oplevelse.

En stemning, en energi, en bevægelse. Hvorfor jeg så kan sige, at jeg mener, at Alkymisten er en af verdens bedste bøger, skyldes, at den både er en smuk historie, og samtidig rummer det hav af livsindsigter, kogt ned i en klog og enkelt lille bog, der gør den værd at læse igen og igen. Jeg har læst den 7 gange, og det er ikke sidste gang, jeg læser den. Og det gør en bog særdeles interessant.

Jeg kan jo ikke se, så alle bøger læses via maskiner, der kan give bogen videre på lyd. Enten i form af kassettebånd, cd? Er eller via SD-kort. Primært det sidste.
Så er du deprimeret, eller mangler venner, synes at tiden er svær at få til at gå, så har jeg mange gange det råd: læs, læs og læs.
For i bøgerne er der lige præcist en verden, hvor både din fantasi og skelneevne, nysgerrighed og interesse vækkes. Tag det fra bogen, der taler til dig, for læser du opmærksomt, er der altid noget, der taler til dig.

Nu, hvor emnet jo er menneskelig indsigt og det at være sig selv, vil jeg citere et arabisk ordsprog, som jeg har tænkt over og videregivet. Fra en bog, der hedder Skorpionens hale, og som er absolut læsværdig.

“Du kan dufte til den blomst, du står med i hånden, men kun svagt gøre dig en forestilling om duften af blomsterne længere ned af vejen”.

Birgitte Jepsen lærte mig at læse opmærksomt. Jeg ønsker med dette dokument at give dig samme anbefaling.

“Hvilke tre indsigter taler til dig i den bog/det dokument, du læser.”

God læse lyst
Christel