Skilsmisse - parterapi og børnene
Vi er blevet skilt, hvad nu med børnene?
- Jeg savner min far, når jeg er ved min mor, og jeg savner min mor, når jeg er ved min far.
- Bare min mor og far ville holde op med at skændes, jeg bliver så ked af det hver gang.
- Bare min mor og far ville holde op med at skændes, jeg bliver så ked af det hver gang
- Jeg er sur på min far over, at han har fundet en anden dame, for jeg synes, at min mor er meget sødere end hende. Og så har jeg også fået to nye søstre, og dem synes jeg er irriterende
- Mit største ønske er, at min mor og far bliver kærester igen
- Nogle gange, når jeg savner min far, ringer jeg til ham. Men han er ikke altid hjemme, og så går jeg og er helt tung indeni maven.
- Min mor siger grimme ord om min far. Hun siger, at han ikke har været sød over for hende. Jeg synes, at de skulle blive gode venner igen. For jeg kan godt lide dem begge to.
- Jeg tror, at det er min og min brors skyld, at min mor og far er blevet skilt, for vi roder meget og larmer, og det har de tit sagt, at de ikke kan holde ud.
Ovenstående citater stammer fra børn, som jeg har haft samtaler med. Børn, som udtalelserne siger, har en far og en mor, der bor hver for sig, og hvor der er problemer imellem forældrene. Børn med mange spekulationer og med følelser i klemme.
Når par lader sig skille, ved vi alle, at de, som i størsteparten af tilfældene, bliver taberne, er børnene. Det skorter ikke på meninger om, hvordan det påvirker børn, når deres mor og far vælger en skilsmisse og går hvert til sit. Og mange mener, også børn selv, at børnene bliver skilt ad på et følelsesmæssigt plan når en skilsmisse er slut løsningen.
Mange forældre henvender sig til mig, netop fordi denne smerte, som det er at se og mærke børnenes sorg og vrede, er svær at håndtere. Og denne smerte gør, at mange forældre har stor skyldfølelse og frustration over det nødvendige valg som det at gå fra ægtefællen, har været. Og mange af disse forældre ønsker, at jeg tager deres barn eller børn i terapi.
Min procedure er som regel anderledes. Ikke fordi, at jeg ikke vil tale med barnet, for som du også kan læse af ovenstående citater, ja så har jeg talt med mange børn, der er kede af, at mor og far ikke bor sammen. Men jeg appellerer tit til forældrene om at komme, så jeg kan være med til at give dem nogle redskaber til, hvordan de kan bygge en ordentligt dialog op, og lidt moderne sagt: få en lykkelig skilsmisse
Målet er altså ikke at bringe forældrene sammen som partnere igen i disse samtaler, men snarere at komme til det punkt af overskud, hvor der er det fælles fokus at værne om børnene ved at behandle hinanden ordentligt i tale og praksis.
Flere aspekter drøftes, og det er naturligvis særskilt fra par til par, hvad der er akilleshælen. Og i mange tilfælde bliver dette også ordnet på fineste måde via Statsamterne.
Vælger man dog at komme hos mig, er det tænkeligt, at følgende punkter bl.a. behandles:
- At lave aftaler
- Afhentningssituationer
- Bearbejdning af gamle sår, der påvirker nutiden
- "kontrakt" om en ansvarlighed og opmærksomhed over for børnene
- Ansvarsfordeling med hensyn til aktiviteter?
Sidder du/I og tænker, at det er lige, hvad vi har brug for, er I naturligvis meget velkomne til at kontakte mig pr. mail, så processen kan blive sat i gang, og så I uforpligtende kan få min tilbagemelding på netop jeres problematik.
^ ⇑ ^