SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Selvopholdelsesdrift og fightervilje.

Jeg møder mange mennesker som en extrem selvopholdelsesdrift og fightervilje, fordi de har haft mange barske oplevelser igennem deres opvækst. Hvor det at være barn har været præget af uforudsigelighed, vold, forældres selvmordstrusler, misbrug mv.

Det påvirker naturligvis et barn at vokse op i sådanne vilkår, især hvis der ikke har været det, man kalder tryghedspersoner, som er personer, der forstod barnets situation og kunne tilbyde dem et frirum og et åndehul, hvor de kunne få lov at være børn, og hvor de voksne var ansvarlige, modne og støttende.

Der er en stor heling i at genfortælle sin historie og i at bemærke, hvordan selvopholdelsesdriften og fighterviljen er vokset frem, på trods af fortrædeligheder og manglende kontakt.

Når et menneske vælger at gå i behandling for lavt selvværd og jalousi, som meget tit bunder i opvæksten, og når situationen er som ovenfor beskrevet, er der en overskrift, der altid træder tydeligt frem.

Overskriften er at gøre sig til mor og far for sig selv.

Og jeg bruger megen energi og tid på at lære mennesker, hvordan de kan generere den mildhed og forståelse og “bevæge sig ind i erindringerne som kom man ude fra fremtiden” og får formidlet til det barn man var i de respektive erindringer, at det er overstået nu, og at man nu er her for at hjælpe og trøste og lindre smerten.

Det har vist sig mange mange gange, at den smerte og angst, som mange af disse mælkebøttebørn oplever, især i nære relationer, forløses, når man forstår, at man skal tage hånd om “det indre barn”. Og det er en stor glæde, hver eneste gang, et menneske bemærker, at angst og det dertil hørende behov for overdreven kontrol bliver mindre og mindre.

Der er altid noget at gøre. Og det nytter at have redskaber, der heler og bygger op.
Og min mening er, at det er om at få gjort det, der er nødvendigt, netop for at nu- og fremtiden, som jo er det område, hvor vi befinder os, bliver både mere håndterlige og overkommelige, og så tilliden atter vokser frem.

Der er masser af gode bøger om emnet selvopholdelsesdrift og fightervilje.

Og især bogen “mælkebøttebørn” og bøger om “indre barn-terapi” kan give stor indsigt, ligesom bogen “Rejsen Hjem“, sætter mange ting og følelser på plads.

Pøj pøj

Christel

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 feb, 2006

Læs mere i samme kategori:

Psykoterapi

Psykoterapi kan dække over mange forskellige grene af samtaleterapi.
At være psykoterapeut og udføre psykoterapi er ikke en beskyttet titel i Danmark, som for eksempel det at være psykolog er. Derfor kan det være gavnligt, når man ønsker at få kastet lys over problemstillinger i sit liv, at undersøge, hvilken form for psykoterapi, der passer bedst til ens personlighed og problematik.

Vinterdepression – Vinterdeprimeret.

Når dagene bliver kortere, og lyset mindskes, er der adskillige danskere,
der udvikler en vinterdepression og bliver “lidt” vinterdeprimeret

En Vinterdepression kan ikke sidestille med en almindelig depression, men det ligger i ordets forstand, at man med en vinterdepression under huden vil føle sig modløs, energiforladt primært bevæger sig i det melankolske og triste felt

depression – depressioner

Der er i de senere år i Danmark kommet en stor åbning i forhold til depressioner, og at det nu er ”ret almindeligt” at få en depression også at kunne tale åbent om en depression – altså at føle sig deprimeret

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: