Sammenbragt familie – udfordringer i sammenbragt familier.

Sammenbragt familie – udfordringer og fordele

Skilsmissen med ham eller hende, man har kendt længe og har børn med, er en realitet.

Og hvis man ikke søgte skilsmisse på grund af, at man havde fået en ny kæreste, er der mange, der søger lykken.
Det viser tendensen med fortsat opblomstring af singlenetværk og datingsider på nettet. Og der skrives, tales og mødes, og hvor er det fint og skønt, når den store kærlighed, som man næsten havde opgivet troen på, igen opstår. Godt nok har man selv 2-3 børn eller teenagere. Det har den nye kærlighed måske også. Men alligevel. Vi elsker hinanden, vi har det så godt sammen, og det skal vi nok finde ud af. Vi er jo voksne og intelligente mennesker, og vi snakker så godt sammen – hører jeg mange sige, når de opsøger mig for at få løst op for de knuder, der er opstået i det at være en sammenbragt familie.

”Ja, vi ved godt, at det gik lidt hurtigt. Men vores kontakt var bare så god. Da min kæreste skrev ” der er du jo” som respons på min datingprofil, var jeg solgt, og det er det her, jeg vil. Er et udsagn, som jeg har hørt i flere variationer.

Mange glemmer, at den der går langsomt går langt.

Tempo, ja nu er vi blevet til en sammenbragt familie

Smiler lidt ironisk over, at hastværk er lastværk, og flytter hurtigt sammen. Og så bliver det hurtigt alvor. For der er børn på skift; der er samarbejde eller mangel på samme med ekspartnere, og børnene skal lære at agere sammen, hvis de da ikke trives i udgangspunktet. De voksne skal finde ud af, hvordan de kan være bonusvoksne, selvom der mange gange bare er en længsel efter uforstyrret tid med den nye kærlighed. I mange forhold kan romantikken i den første tid løsne op for de irritationer eller frustrationer, der opstår. Ikke fordi man ønsker sig tilbage til den partner, man blev skilt fra, men fordi man faktisk ikke helt havde regnet med, at der var og er så meget, man skal forholde sig til. Og hvis tempoet har været hurtigt, vil man som sammenbragt familie tit have brug for at få inspiration til, hvordan man finder vejen. For det kan være børnenes alder, der går ind og spænder ben. En part har måske store teenagere, med deres behov for at sove længe og gå sent i seng, opdragelse vedr. hvorfor der skal bruges så mange håndklæder og hvorfor så meget tøj skal smides på gulvet, ligesom en tendens til at diskutere og hive sin egen forælder til side og sige ”hej, hende eller ham din nye kæreste skal sgu ikke bestemme over mig” osv. Og så kan den anden part have mindre børn, hvor det forståeligt nok er legeaftaler, kørsel til og fra fritidsaktiviteter, ture til Legoland og tivoli, som de større er mere eller mindre vokset fra osv. osv. Plus de mange senge og sæder i bilen osv.

Det er et puslespil

Det gode er, at vi er i stand til at lægge puslespil. Det at skabe en harmonisk sammenbragt familie er et nyt puslespil, hvor man ikke altid har ”låget til puslespillet”, så motivet kan være svært at se fra tid til anden.

Følelserne

Mange bliver frustrerede. Forsøger at bære over. Fokuserer på de friweekends der er.

Men når man som eksempelvis den nye kvinde i familien en dag står med 4 børn, hvor af to ikke er ens egne og er fyldt op af at være konfliktløser, ordne en masse vasketøj og gå og vente på, at partneren kommer hjem, så han også kan tage sig lidt af sine egne og være en synlig voksen og så får budskabet: ”jamen, det var da noget af det første, jeg sagde til dig, at jeg arbejder meget i perioder”, kan frustrationen godt udvikle sig til afmagt. Der er også afmagt i familier, der ikke er sammenbragte. Det er bare nogle andre følelser, der er i spil. Uden at man egentligt ønsker det, kan man udvikle en større tendens til selvretfærdighed, og manges pædagogiske evne bliver virkeligt sat på prøve.

Hvorfor ikke bare leve hver for sig og så ses som kærester, når man er børnefri?

Mange har et stort behov for og nært ønske om at dele hverdagen med en anden voksen. Ønsket om ikke at være alene, men at dele sorger og glæder, hverdage og weekends med en kæreste, fordi det skaber tryghed og tilfredshed, er mere økonomisk overskueligt og som mange også siger: Også at vise børn, at man selvom man var nødt til at sige ”tak for kampen” til ekspartneren, så har man jo stadig et liv, og mange føler absolut, at livskvaliteten er større i et fast forhold, hvor man bor sammen.

Jeg har heldigvis mødt mange , der får det til at fungere

Og jeg tænker, at der er tre parametre, der forhøjer succesraten.

• Enighed om hvordan børn opdrages, og loyalitet som voksne over for hinanden, så børnene ikke kan splitte de voksne ad.
• At man har dialog som det bærende værktøj, hver gang der både er glæder, irritationer, frustrationer og skuffelser.
• At man afstemmer hinandens kalendere, så der bliver ved at være en tydelig respekt vedr. tid.

At jeg nævner dette aspekt vedr. tid, er at det mange gange er tiden, der bliver en mangelvare. Skønt vi har lige meget af den, tager job og børn jo en del tid, og det er for mange de små gyldne tidsrum som nye kærester, der styrker samhørigheden, livskvaliteten og glæden. SÅ fælles tidsrum er vitale. Er du en del af en sammenbragt familie, hvor der er opstået problemer, eller hvor der er belastninger, som svækker jer eller skaber tvivl, så vælg at gøre noget ved det, og gerne inden det bliver for sammenfiltret. Jeg oplever at der er rigtigt mange, der gerne vil kæmpe ekstra for at få den sammenbragte familie til at fungere, netop fordi den seriøsitet om at undgå endnu en skilsmisse er en stærk motivationsfaktor for at lykkes denne gang.