SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Endelig sommerferie!!

Så blev det endelig sommerferie – og igen er der atter krise.

 

Der har været mange par, der glædesstrålende har talt om, at nu er det endelig sommerferie.

Endelig tid til at nyde hinanden. Endelig tid til at tage uret af, lukke for erhvervscomputeren og arbejdstelefonen.

Endelig sommerferie, så man kan gå hånd i hånd og drikke et glas rødvin og nyde, at romantikken kan blomstre og noget af det nærvær, man har savnet i løbet af året, har mulighed for at vende tilbage.

Og allerede nu, midt i juli, gløder min telefon.

Lidt tidligere end sædvanligt. For sædvanligvis er det i midten af august, at jeg kontaktes. Af triste par, hvor den ene fortæller, at ”nu skete det igen”. Nu er den sommerferie, som skulle have været starten på en god rejse tilbage til hinanden, overstået – og desværre: igen i år blev det en ferie, med for megen tavshed, unødige skænderier, modsatrettede forventninger hvor den ene part gerne vil opleve noget, og den anden vil slappe af. Igen en ferie, hvor den ene eller begge parter var småsyge med influenzalignende symptomer og lav energi. Endnu en ferie, hvor den ene part ikke overholdt aftalen om at være til stede og lukke for computeren. Og nu er det tredje eller fjerde år i streg, og på samme måde som med julen, er det jo ferierne, mange af os husker. VI husker højtiderne og ferierne, og kan spole tilbage og tænke:

  • ”Hmm, sidste år var der også dårlig stemning i bilen hele vejen til Italien”.
  • ”Sidste år sad vi stort set kun og talte om andre og deres liv, men ikke om os og vores”.
  • ”Sidste år blev ferien jo også bare en afspejling af, at vi kører individuelle spor…. Den ene dykker, den anden solbader. Og den nærhed og den humor, vi engang var kendt for, får ingen af os åbnet for”.

Så nu er det nu.

Sommerferien er et af de tydeligste bud på, at bare fordi vi har tid, bliver vi ikke nødvendigvis lykkeligere.

Det er, ifølge min optik således, at jeg da klart mener, at vi skal glæde os til ferierne, på samme måde, som vi skal glæde os til weekends. Det er nødvendigt og givende, at vi tager uret af og træder et skridt tilbage – væk fra den effektive og hyppigt meget strukturerede hverdag, og at vi gør os til en bedre del af et flow. Og jeg er klar over, at jeg har skrevet det mange gange på min hjemmeside, at når alt kommer til alt, er det jo hverdage, der er flest af. OG hverdagene skal og kan ikke ligne ferierne, men hvis hverdagene er præget af skuffelser og frustration, udholdenhed og fravær, er det sjældent at en ferie kan give den positive kontrast og fylde de tomme energilagre op. På samme måde som nogle mennesker tænker: ”når jeg har tabt mig 25 kilo, har jeg selvtillid igen”. Det er formentligt rigtigt. Men selvtilliden skal bygges op undervejs, for det er tanker og stemninger, der ikke på magisk vis udløses når badevægten er din ven igen, men en proces at afvikle negative og bebrejdende tanker for på et tidspunkt at kunne holde af sig selv og den, du ser i spejlet.

På tilsvarende vis med ferierne.Glæd dig til dem.
Og fokuser sammen med din partner på, hvad I ønsker og ikke ønsker på ferien. Tænk ikke kun på ferien, men også på hvordan I kan gøre optakten bedre. Kan I pakke sammen? Har I planlagt ferien sammen? Hvordan sørger I for, at turen på vej til sommerhuset eller hotellet bliver givende? Og hvad er det, der har trættet jer mest i hverdagene, som I må sikre, netop ikke sker i ferien ??

Et af de spørgsmål, jeg stiller mange par, er:

”Når ferien er overstået, hvad ønsker du så at kigge tilbage på”
Og efterfølgende:
”Hvad må du selv gøre anderledes, for at dette bliver realistisk”:

Min oplevelse er, at det er væsentligt at afstemme ønsker og forventninger. Væsentligt at huske, at uanset om ferien foregår hjemme eller udenlands, så ønsker de allerfleste, når alt kommer til alt, at inderligheden og intimiteten er i spil. Så det er udfordringen. At gøre jer til kærester igen, også selvom der er børn, der bliver solskoldede, også selvom der opstår feriemave, også selvom der er høj musik på hotellet om aftenen.

Heldigvis er der rigtig mange, der klarer det godt.
De, der overvejer et brud på grund af en skuffende ferie, må overveje at gå i parterapi, for at I sammen kan vende denne bølge af uindfriede forventninger.

En ting er jo, hvad vi ønsker os. Og noget andet er, hvad vi selv er i stand til at give.

Af Christel Sonne Rasmussen - 15 jul, 2014

Læs mere i samme kategori:

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: