Personlig lykke: Tænd bål på bjergene

Hej alle derude

 

Så er det tid igen at sprede lidt guld udover dig.

For du fortjener det.

Synes jeg i hvert fald.

Og det håber jeg også, at du selv  synes, at du gør.

 

Begrebet lykke er fantastisk. Og kalder på refleksion. For vi må hver især finde vores vej til at opleve, at lykken er her og mærkes.

Hver eneste dag.

Det har vi fået et helt liv til.Et liv, hvor de fleste sander, tidligt som senere, at lykkens dør åbner indad.

 

Personlig lykke:

Min definition er personlig lykke er, at jeg hver eneste dag lykkes med noget, der giver mening for mig.

Ikke kun, når jeg arbejder, også når jeg har fri.

Og jeg kan sige det meget enkelt.

For hvis du ikke kender mig personligt, så vil denne vinters tekster afspejle det, som jeg står for, som i sin grundessens er, at det skal være enkelt at finde eller genopdage egne strategier til at føle sig lykkelig. Her og nu. Uanset om du er alene eller sammen med andre. Uanset om du  er passiv eller aktiv. Uanset om du er indendørs eller udendørs.

Du kan, før du går i seng, hver aften, stå foran spejlet. Og hvis du ligesom jeg ikke kan se, så se ind i sjælens spejl og spørg dig selv.

 

I hvilke sammenhænge har jeg i dag kunnet:

– tænke frit

– tale frit

– føle frit

– og trække vejret frit?

Det at kunne tænke, tale, føle og trække vejret frit, uafhængigt af situationen, er nemlig, hvad jeg betegner som personlig lykke.

Fordi det understreger et vigtigt aspekt, som er så indlysende og samtidig en af de ældste sandheder, nemlig:

Det er ikke omstændighederne, der er afgørende.

Det, der er afgørende, er: hvordan du håndterer og responderer på omstændighederne.

Forstår du det?

Og er det også en sandhed for dig?

Og disse fire sætninger om, hvorvidt du kan tænke, tale, føle og trække vejret frit, understøter dig, når du er opmærksom og fordreer, at du enten for længst har valgt eller nu ønsker at styrke et overvejende optimistisk livssyn.

Og i den sammenhæng vil jeg invitere dig til at høre om et gammelt ordsprog, som jeg har udvidet en smule, så billedet bliver mere nutidigt og interessant på denne opdagelsesrejse, som vores liv jo er.

 

Der findes et gammelt ordsprog, der lyder:

Du skal ikke sætte dit lys under en skæppe.

Og jeg har så tilføjet: Du skal ud at tænde bål på bjergene

 

Herunder om ordsproget:

Fra den danske ordbog:

Sætte sit lys under en skæppe:

Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe er et ordsprog, som mange mennesker egentlig ikke forstår betydningen af. Betydningen af ikke at skulle sætte sit lys under en skæppe har ændret sig en smule med tiden, men i dag kan med tillægge udtrykket følgende betydning:

– Du skal ikke være beskeden eller holde dig tilbage.

– Du skal tro på dig selv og ikke lade dig begrænse.

– Du skal ikke undertrykke dine evner, ambitioner, ideer, talenter osv.

Tanken bag ordsproget er, at et lys begrænser eller mister sin evne til at oplyse sine omgivelser, når det sættes ind under en skæppe.

Ordsproget er altså metaforisk og viser i overført betydning, at man ikke skal lade sig begrænse i livet.

Til orientering er en skæppe et lille kar eller skovl i træ, der blev brugt i landbruget og i husholdningerne til opmåling af f.eks. korn. Skæppen blev også brugt som en måleenhed for rumfang før indførelsen af metersystemet i Danmark (i 1907) og måler 1/8 af en tønde – dvs. 17,39 liter.

I Bibelen havde ordsproget oprindelig en mere generel karakter og var desuden mere møntet på troen og Gud end på individets liv og selvopfattelse.

 

Oprindelse:

Som det nævnes ovenfor er “Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe” et gammel ordsprog med bibelske rødder. Helt konkret stammer den fra den såkaldte Bjergprædiken i Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 15, hvor der står følgende:

”Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.”

Samme tekst findes også i en nyere version:

“Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe eller en krukke. Man sætter det i en stage, så det lyser for alle i huset.

Så smukt kan det siges:

Du er et lys, du har et lys. Du har lyse tanker, og det er nu, at du kan vælge at tage den beslutning, der også får dig til at have lys i øjnene.

Du må vælge, så mindreværd, selvkritik, selvbebrejdelser, stress,rastløshed, modløshed, ængstelse og andres manglende støtte eller forventning til dig, ikke overmander dig.

For så sætter du dit lys under en skæppe.

Og er billedet af at gå ud og tænde bål på bjergene ikke smukt og stærk.

Jeg er på vej.

Af sti af sted.

Og gnistrende torsdag til dig og dine.

Og øv dig i at tale, tænke, føle  og trække vejret mere frit.

 

Særlig hilsen

Christel