I vores samfund er vi gode til at tage ansvar for omsorg.
Vi skal være bedre til at tage ansvar også for personlig vækst

Det er for mig at se god personalepleje.

Personalepleje er at sidestille med en dygtig gartner.

Tænk på et stort drivhus/væksthus.

Planterne gror, der kommer ukrudt, nogle planter skal have ekstra pleje, nogle skal have ekstra varme og næring.

Flere planter klarer sig fint med generelt gode vækstbetingelser.

Som leder eller ledelse er det værdifuldt at fokusere på personalepleje, hvor fokus ikke kun er på udvikling, men på at styrke de nærende kvaliteter. Så venlighed, respekt, tillid, tryghed og ikke mindst overskud til humor og gå på mod bliver en integreret del af kulturen hos jer.

På mange mindre virksomheder eller institutioner synes jeg, at personalepleje er langt mere givende end personaleudvikling. Når der er fokus på den fysiske del af slagsen, med eksempelvis morgenmad om fredagen, frugtordning og eget skrivebord, som evt. er hjemmearbejdsplads en gang imellem, kommer den personlige del i højsædet. Hvis du som leder får tilbagemeldinger på, at der er lidt snakken i krogene, en mindre utilfredshed, bemærker lidt for mange sygedage eller observerer, at arbejdsglæden ikke er synlig eller hørbar, så grib ind.

Jeg kan som psykoterapeut, coach og foredragsholder tilbyde et skræddersyet forløb, med fokus på personalepleje.

Som gartneren vil jeg tale med gruppen og vurdere, om det er supervision, individuelle samtaler, ledelsescoaching, et mindre foredrag eller en samlet pakke, der er brug for. Især institutioner med pædagogiske praktikere, såsom personale på døgninstitutioner, personale på bofællesskaber for mennesker med handicap og lignende er klart min spidskompetence. Ring og hør nærmere.

Personalepleje