Konfliktløsning konflikthåndterings model

Gode spørgsmål kræver gode svar.
Og mine svar er, at tankerne ikke gør det alene

Forståelse af, at grundtanken i konfliktløsning og konflikthåndtering og i det hele taget at arbejde med en model.

Model til konfliktløsning, det første punkt.

Da jeg engang sad i en fortrolig samtale med en nær ven om mit på det tidspunkt forholdsvist kaotiske unge liv med ungdommens spekulationer om kærlighed, uddannelse, selverkendelse og visioner, var jeg derfor personligt optaget af at forstå, hvad konfliktløsning konflikthåndtering egentligt var for størrelser. I samtalen lød en sætning, der prentede sig fast og siden har været et realistisk mantra i al snak om konfliktløsning og konflikthåndtering.

Min noget ældre ven sagde:

Min erfaring er, at det ikke er tingene, der er problemet, men tankerne om tingene.
Det gjorde det meget lettere for mig derefter senere at udvikle min evne til at løse konflikter. Det gode spørgsmål i enhver problematisk og uløst situation, er dermed:
Hvordan anskuer du konflikten, og hvad i anskuelsen er det, der gør situationen til en konflikt og ikke bare til en situation blandt mange andre?
Derfor tænker jeg, at det første punkt i enhver konfliktløsning handler om at afklare, hvad det er , der gør situationen til en konflikt.
Ofte lægger vi en ubevidst metaforisk ramme ned over de situationer, der udløser følelser og tanker, som er så problematiske, at de kalder på behovet for konfliktløsning. Denne ubevidste metafor viser sig tit således, at vi ser en situation som en kamp med overlegne og stærke fjender, vi ser en situation som en konkurrence hvor vi selv står med de dårligste odds, vi ser en situation som en håbløs ørkenvandring, vi ser en situation som en farefuld rejse i et truende miljø, vi ser os selv og den sag, vi brænder for, som isoleret og ude af kontakt med resten af verden for blot at nævne nogle af de metaforiske rammer, jeg i min terapeutiske og undervisningsmæssige praksis har lyttet til..

  • Selvom disse metaforer i udgangspunktet er negative og frustrerende, er det nødvendigt for at kunne indstille sig på konfliktløsning og konflikthåndtering at afklare sin egen mentale repræsentation af konflikten.

Model til konfliktløsning, det andet punkt.

For ikke at lade en mental repræsentation og en metaforisk overbevisning styre vores evne til at løse konflikter, må punkt 2 i enhver konfliktsituation, uanset konteksten, altså dreje sig om at overveje følgende:

  • Hvilken metaforisk ramme kan lægges omkring situationen, så den i udgangspunktet forvandler sig fra at være en konflikt til at være en situation, der nok kræver stillingtagen og handling, men som appellerer til egne kræfter og muligheder?

Hvert enkelt menneske med fokus på konfliktløsning og konflikthåndtering vælger udfra egne forudsætninger sin ramme, og nogle af de mest brugbare rammer indenfor konfliktløsning og konflikthåndtering er eksempelvis at se konflikten som en situation, man kan lære noget af, at se konflikten som en dans, hvor man må samarbejde og måske lære nye trin, at se konflikten som en rejse, hvor uopdagede elementer kan skabe store oplevelser, at se konflikten som et teaterstykke, hvor alle har hver sin rolle, men hvor der dog er en start og en slutning, at se konflikten som en mark, der skal pløjes, ja mulighederne er mange. Det afgørende og springende punkt ved konfliktløsning og konflikthåndtering er altså at beslutte sig for mentalt og aktivt at gå ind i området for konfliktløsning og udvide sin optik, så man bevæger sig ud af kampzonen og ind i et nyt landskab, hvor man lærer, nyopdager – og hvor alle vinder og ingen taber.

Model til konfliktløsning, det tredje punkt.

Ja, ja det er meget godt, men hvordan gør man så, lyder dit spørgsmål måske. Når vi har defineret konflikten og dermed løst punkt 1, og er gået til punkt 2 og har afklaret, hvordan vi også kunne se situationen , hvad så?

Er konfliktløsning og konflikthåndtering så enkelt, at situationen løser sig af sig selv, hvis jeg bare ser mit parforhold med et hav af skænderier som en dans?
Og vil min chef eller kollega respektere mig, hvis jeg bare tænker om situationen, at det er en rejse, hvor jeg kan opdage noget? Og vil jeg kunne afhjælpe min stress, hvis jeg bare ser den som et teaterstykke??

Blandt meget andet.

Konfliktløsning og konflikthåndtering, virkefelt og virkemidler.

Gode spørgsmål kræver gode svar. Og mine svar er, at tankerne ikke gør det alene, og at de dog samtidigt er så virkningsfuldt og afgørende et redskab, at vi ikke kan eller bør overse dem. Så konfliktløsning lader sig ikke gøre uden refleksion og stillingtagen.

Der er flere punkter, der presser sig på, når man har besluttet sig for at konfliktløse og måske endda er klar til at tilegne sig redskaber, så det at konflikthåndtere bliver en integreret del i dagligdagen.

Selve fundamentet.

Konfliktløsning og konflikthåndtering, fundamentet.

Det er som at have et hus, der trænger til reparation, og dette hus er ikke et hvilket som helst hus. Det er et hus med muligheder, og altså et hus, der konstant kan bygges videre på. Enhver god håndværker og enhver sund fornuft siger, at det er afgørende med et godt fundament. Det er en enkelt og forståelig måde at beskrive konfliktløsning og konflikthåndtering på.

For altså at kunne løse konflikter konstruktivt, bør der være et fundament.

Model til konfliktløsning, det fjerde punkt.

Jeg ser, at hjørnestenene med hensyn til konfliktløsning og konflikthåndtering er.

  • Ansvarlighed.
  • Kommunikation.
  • Målsætning og Handling.

Ansvarlighed fordi, vi for at kunne håndtere en konflikt må afgøre, hvilken andel vi selv har i konflikten, og at vi må droppe den destruktive og ubrugelige tendens til at give andre eller noget skylden for vores konflikt og tage det ansvar selv at gå de næste skridt.

Sagt med andre ord:
  • Selvom det ikke nødvendigvis er os selv, der har skabt en problematisk situation, må vi altså erkende, at når vi oplever ubehag, anspændthed, stress med mere og bliver stærkere og stærkere motiveret for at tænke ind i konfliktløsning og konflikthåndtering, ja så er vi altså kommet til at “snuppe” noget af konflikten. At løse situationen bliver dermed også vores ansvar. Altså er vi her tilbage ved konfliktløsningens grundtanke om, at hvis vi vil lave verden eller andre om, må vi starte med os selv.
Kommunikation, der jo i sin grundform handler om at “være fælles om”, “at dele med andre” bliver et af de primære værktøjer indenfor konfliktløsning og konflikthåndtering.
  • Det at kunne formulere og drøfte, hvad vi oplever, hvad vi vil og hvad der umiddelbart forhindrer os, ligger i det kommunikative felt. Vi må dele med sproget, vi må sætte ord på situationen og vi må orientere os imod, hvad vi vil i stedet for stædigt at bide os fast i, hvad vi ikke vil.
Min pointe kan beskrives via et sjovt tankeeksempel, der forhåbentligt gør tanken om konfliktløsning og konflikthåndtering enkel og tilgængelig:
  • Hvis vi går hen til billetlugen på en banegård og siger “Jeg vil gerne købe en billet”, møder vi interesse og lydhørhed. Når vi bliver spurgt: “Hvor skal du hen”, og vi svarer “Jeg skal i hvert tilfælde ikke til Helsingør”, møder vi formentligt i første omgang undren. Bliver vi ved med at sige “jeg skal ikke til Struer, jeg skal ikke til Sønderborg, jeg skal ikke til Berlin og så videre, vil vi på et tidspunkt blive afvist. Først når vi kan sige, hvor vi vil hen, møder vi velvilje. Det er et enkelt, men sigende eksempel på konfliktløsning og konflikthåndtering.

Det fører os umærkeligt til at sætte mål.

Konflikt, der jo dækker over mindst 2 sider eller aktører, der bekæmper hinanden, kan løses når begge parter ser en ide i at bevæge sig fremad mod et fælles mål. Konfliktløsning skal altså forstås således, at ingen vind er gunstig for et skib uden mål for hvis vi i vores indre, vores familie, vores klasse, vores team, vores land eller hvor det nu er , at konflikterne huserer , ikke har et fremtidsmål, der vel at mærke er inden for rækkevidde, ja så sker der kun det, at konflikten opretholdes. Det at et mål er inden for rækkevidde, betyder, at vi når vi målsætter, selv skal kunne indfri vores mål.

Et eksempel på en konflikt kan være i et parforhold.

Et parforhold hvor at parterne skændes og eksempelvis er uenige om, hvor megen tid, de skal bruge sammen. Den ene vil gerne have, at næsten alt i forholdet gøres sammen og at der laves mange fælles projekter, hvor den anden part ønsker selvstændighed og frihed til at kunne være sammen med egne venner og gøre ting alene.

Den hyppigste konflikt er her, at parterne bebrejder hinanden og ikke har et fælles mål, der er inden for rækkevidde. Typisk er det – desværre – at parterne slynger ud, at hvis du bare kunne gå med på mine præmisser, ja så var der intet problem…, hvis du bare kunne respektere mig, så var der intet problem.

Men på dette stadium af konfliktløsning, burde det være klart,
  • at et mål ikke er indenfor rækkevidde, når vi kræver, at eksempelvis andre skal lave sig om. I processen med konfliktløsning og konflikthåndtering må det altså afklares, hvad vi selv må gøre for at nærme sig et mål, for vi kan ikke regne med, at andre vil eller kan lave sig om, bare fordi vi ønsker det.
Målsætning bliver tit det springende punkt i en situation, der omhandler konfliktløsning.

Målsætning provokerer nemlig tit vores menneskelige eller faglige stolthed og udfordrer dermed vores ego. Så med hensyn til konfliktløsning og konflikthåndtering er det at sætte mål et kapitel for sig. Et mål må overvejes nøje, for vi kan som mennesker godt være lidt enøjede og mene, at det mål vi har sat os, er endegyldigt fantastisk. Det kan det jo også godt opleves som i nuet, men konfliktløsning og konflikthåndtering er også at tænke langsigtet. Når vi tænker effekten eller konsekvensen af vores målsætning igennem, må vi af og til justere vores umiddelbare fokus.

Målsætning er spændende, det er en proces, hvor der forekommer delmål og hvor pejlemærker og evaluering er et “must”.

Nogle gange skal vi for at levendegøre begrebet målsætning indenfor konfliktløsning og konflikthåndtering guides lidt og tit også træne i at kunne se os selv og den situation vi befinder os i, om den er personlig eller faglig, udefra.

Spørgsmålet hvad gør en klog er relevant i konfliktløsning, når det er målsætning, der er på dagsordenen.

Og ja, enhver ved, at ting ikke løser sig selv.
  • Opvasken tager ikke sig selv, jalousi forsvinder ikke af sig selv, afmagt og had forsvinder ikke af sig selv, frustration og tænders gnidsel forsvinder ikke af sig selv, økonomisk ruin bliver ikke af sig selv til økonomisk succes, og respekt blomstrer ikke bare, hvis man ikke gør noget for at udvise og tiltrække den…
Så konfliktløsning og konflikthåndtering handler naturligvis også om handling.

Handling er ligeså vigtig en hjørnesten som de øvrige punkter. Vi må gøre noget. Gøre noget ved det. Gøre en forskel. Sige tingene, vise ny adfærd, tænke nye tanker i en skønsom vekselvirkning. Gøre os selv og vores mål tydelige og også indstille os på forhandling og højere intentioner, hvis konflikten ligger i det sociale rum.

Hvorfor handling nævnes som det sidste punkt i denne beskrivelse om konfliktløsning og konflikthåndtering skyldes, at jeg mener, at handling bør overvejes. De, som oplever en konflikt og bare handler efter det gamle islandske ord om “øje for øje og tand for tand” eller den egoistiske fokusering på, at “nu drejer det sig om mig, og så må de andre vente” eller hvad det nu er for enøjede kræfter/instinkter, der i pressede situationer kan drive os, må droppes for en stund. Vi må for at sikre en god konfliktløsning handle i overensstemmelse med os selv, de mål vi har sat, og samtidigt i en vekselvirkende proces med de systemer, vi befinder os i, være klar til at justere og nyrevidere.

En konflikt, er ændret.

Hvis du har læst hele dette dokument, er du oprigtigt interesseret i konfliktløsning og konflikthåndtering. Og hvis du formår at følge disse punkter, vil jeg garantere, at dit forhold til den situation, du engang kaldte en konflikt, er ændret.

Jeg laver individuel terapi, supervision og coaching.

Jeg underviser ledere, medarbejder på arbejdspladsen, pædagogiske praktikere og andre interesserede i konfliktløsning og konflikthåndtering.

Jeg holder foredrag om konflikter og kunsten at løse dem.

Og jeg designer skræddersyede seminarer, workshops og fyraftensmøder med fokus på at gå i mulighedernes landskab i stedet for at fokusere på konfliktens landkort.

Læs også om:

Min baggrund kan læses under siden: