SONNERASMUSSEN.DK

Utroskab

Om den partner, der udfører et sidespring, altså den der er utro og udøver utroskab.

Typiske tegn på utroskab

Det starter i det små.
Du går rundt er hjemme og har en fornemmelse af, at noget er anderledes. Men det er svært at sætte fingeren på, hvad det er. Og selvom du begynder at få tanker om, om din partner har mødt en anden, slår du det hen og bebrejder dig selv, at du er så jaloux og irriterende skeptisk. Det er jo dejligt, – på den ene side, at din partner er begyndt at forandre sig lidt. Det har du jo også bedt om i lang tid. Det, der bare bekymrer dig, er at der egentligt har været flere forandringer på det seneste, ret hurtigt eller?

Det er sin sag som partner at blive urolig. For med et kan det være svært at mærke og vurdere, hvad der er op og ned. Men hvis mistroen først har fat, er der nogle tegn, du kan kigge efter. Bemærk, at det kun er tegn. Tegn er ikke det samme som beviser.

Udseende.
Din partner gør meget mere ud af sit udseende end før.
Ny duft, evt. nyt tøj, flere og hyppigere bade, øget interesse for træning/løb og udseende “good looking out”

Telefon og PC.
Din partner begynder at gå for sig selv, når der skal snakkes i telefon. Din partner holder desuden telefonen tæt klinet til kroppen. Der er ændret kode på telefonen, for du har forsøgt at kigge i den.

Det kan også være medier som FaceBook eller andre, der med et har fået øget fokus.

Nye fritidsaktiviteter.
Din partner har fået øget fokus på aktiviteter uden for hjemmet. Aktiviteter, som du ikke kan deltage i.

Det er jo dejligt, at han eller hun endelig er begyndt at gøre noget for sig selv. Men kan være en tendens til, at I er ved at vokse i hver jeres retning, eller at han/hun har mødt en anden.

Sex og intimitet.
Der kan være to tegn på, at din partner har mødt en anden. Enten stiger behovet for sex hjemme hos jer. Eller det daler drastisk fra jeres norm og stopper måske helt. Der er nogen, der når sexlysten stiger, bliver bekræftede og tænker, at så er vi to på sporet igen, og det kan det naturligvis også være et tegn på.

Men det kan også være et udtryk for, at den erotiske spænding partner en er begyndt at smage på, skal til udtryk også hjemme.

Følelsesmæssige tegn.
Det, man som partner hyppigst registrerer, når der er en, der er utro, er at fraværet indtræffer. Manglende interesse og ulyst og den der svare fornemmelse, som man især kan mærke, når man har kendt et menneske længe, af at ”der er noget galt – min partner er bare ikke så nærværende og tilstede som før hen”, dukker op.

Mange der er utro, vil føle sig lidt mere modige og en øget tendens til skænderier og markeringer kan blive en del af hverdagens kommunikation. Det er som at den utro part vil markere, at jeg ikke vil finde mig i hvad som helst.

Podcast om utroskab

af Christel Sonne Rasmussen

Utroskab og at sidde tilbage med følelsen af bedrag – være blevet bedraget

Jeg havde for nylig en ung kvinde i behandling.
Hun kom med et tema,som flere unge kvinder før hende er kommet med.
Hendes situation var, at hendes kæreste gennem 2 år havde været hende utro med en af hendes bedste veninder. Hun følte sig gennemstrømmet af negativitet og håbløshed og havde mistet troen på overhovedet at have tillid til nogen som helst. Hun var også begyndt at tvivle på sig selv og sin egen dømmekraft og skelneevne. Jeg føler mig bedraget blev hun ved at sige. Og med rette.

Hvad gør man overhovedet i en sådan situation?
Hvordan ranker man igen ryggen og er det overhovedet muligt at få læget sine sår, både som tillidsfuld partner og veninde ?
Det er muligt at læge alle sår, men det tager tid En sådan proces kræver, at selvet – eller jeget – om du vil, styrkes. At man får ressourcer til atter at stole på og holde af sig selv, og at man får sagt fra og til overfor de respektive indblandede. Blandt flere andre aspekter.

Talen falder tit på, om man skal tilgive en sådan hændelse eller ej.
Jeg mener ikke, at man skal tilgive for enhver pris. Det, der dog skal til, er at man giver til sig selv og i stedet for at lade sin energi flyde ud i omgivelserne med vrede og raseri eller destruktivt indad i selvbebrejdelse og sorg, må den indre balance genoprettes, så det atter er muligt at mærke og orientere sig imod de værdier, der er vigtige for én selv.
Processen kan godt tage tid, også fordi det på det praktiske plan kan tage tid at relatere sig til nye venner og en anden kæreste. Men den er det værd.
For du er det værd.

Utroskab – følelser af at være blevet forrådt

Man kan også “bare” føle, at man sidder fast i følelsen af at være blevet forrådt.

Afhængigt af ens historie, temperament og i hvilken form en utroskab optræder, kan man også føle, at man sidder fast i følelsen af at være blevet forrådt. Og flere klienter er kommet til mig, fordi de føler sig forrådt.

Konteksten er i disse situationer, at det er blevet opdaget, at den faste partner, som klienten har haft i årevis, igennem længere tid har haft et erotisk forhold med en fast elsker / elskerinde.

 

 

Min kæreste er / har været mig utro

Utroskab er modpolen til troskab, og er en betegnelse, der dækker over, at en eller begge parter I et parforhold har haft et seksuelt forhold til en udenforstående part, enten en elsker / elskerinde, hvis ikke en On Nigtn Stand. Nogle af de par, jeg har haft i terapi, definerer også en utroskab som en situation, hvor partneren på et kommunikativt fortroligt plan har haft en nær kontakt med en anden, og at der er blevet talt om problemerne i parforholdet. Det betyder, at nogle oplever, at deres partner har været dem utro, hvis denne har fortalt om parforholdet derhjemme, også selvom der ikke har været blandet sexualitet ind i denne relation.

Selve betegnelsen forekommer dog lidt “firkantet”, for når vi er vores partner utro, eller vores partner opdager at være blevet nedprioriteret og svigtet på et seksuelt grundlag, kommer der mange følelser i spil.

Og dermed taler vi ikke længere om et “skab”, hvor man kan tage “ting” ud fra hylderne og så lukke skabet til, som var intet hændt, nej vi taler snarere om en proces, der efterlader sår og afmagt – og en mængde spørgsmål om hvorfor var det nødvendigt, hvad manglede vi, hvad har han/hun, som jeg ikke har, men også hos den, der har været utro, kan der være frygtelige samvittighedskvaler og følelsesmæssig forvirring.

Nogle vælger at hemmeligholde sidespring og længerevarende erotiske forhold for deres daglige partner, men som regel “springer bomben” på et eller andet tidspunkt. Og den kølvandsstribe, som en utro adfærd bringer med sig, er hyppigst følelsen af svigt, bedrag, at være blevet forrådt, vrede, sårethed – og i mange tilfælde fremprovokeres den dybe angst, der ligger i de fleste mennesker i større eller mindre grad, nemlig angsten for at blive forladt. En utro adfærd rammer os nemlig på et dybt plan, nemlig planet for tro og tillid, og når utroskab kommer frem i dagens lys, skabes der automatisk en kløft imellem parterne i et parforhold.

Og begge parter står med spørgsmålet om, om de har lysten og interessen i at bygge en bro over den kløft. Og dermed bliver det one night stand efter julefrokosten, flirten med en kollega, der udartede sig til noget mere, det erotiske møde efter mandagens badminton m.m. meget hurtigt et spøgelse, der toner frem i adskillige sammenhænge, hvis det da ikke øjeblikkeligt besluttes, at parforholdet skal slutte. Og det betyder, at mange par oplever, at de nu ikke længere er to, men tre i parforholdet.

Vil du vide mere om emnet, så læs videre på min blog på siden her

 

 

Hej Christel Tak for hilsen og i øvrigt tak for hjælpen i hele forløbet. Tror desværre aldrig ville være lykkedes. Min kone var nok desværre der at hun var for langt væk, i kombination med at hun ikke rigtigt kunne tage de beslutninger, der skulle til for, at det her ikke kørte af sporet. Jeg… Læs hele historien “Parterapi, utroskab”

Jalousi på grund af en skilsmisse.
Det er utrolig rart og genfinde roèn i kroppen. At mærke hvordan overblik og overskud igen vender tilbage i hverdagen.
Jeg er en ung fyr på 28 der, 3 md.efter jeg blev gift, blev blæst ud af kurs af en kedelig skilsmisse. Da jeg begyndte et nyt… Læs hele historien “En ung 28 årig mands beretning om Jalousi”

Mand 28 år

Om en jalousider tog over….
Min kæreste og jeg havde en uheldig start på vores forhold.
Vi havde kendt hinanden længe og var nu kommet så tæt at det ville udvikle sig til et kærligheds forhold. Hun havde desværre kæreste på og jeg skulle til militæret. Men som sommeren skred frem fik hun… Læs hele historien “Om jalousi”

Kære Christel.
Jeg har læst dit indlæg om benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab (og efterhånden også mange af de andre indlæg på din side).
Indlægget ramte virkelig plet på, hvad jeg oplever lige nu, og det var på sin vis en lettelse at se, at der rent faktisk er nogle forklaringer på den… Læs hele historien “Benægtelse og retfærdiggørelse ved utroskab”

Kvinde (35 år)

Vi var i parterapi hos dig i august sidste år
Vi kom i parterapi fordi vi aldrig kunne få løst de problemer der opstod, selvom vi selv talte meget og længe om dem.
Efter vi gik fra den sidste konsultation, var vi begge overbeviste om at vi havde fundet nøglen til problemet.
Læs hele historien “Parterapi august 2006”

Kære Christel.
Først og fremmest vil jeg sige dig tak for alle de utroligt spændende og gode artikler/indlæg som kan findes på din hjemmeside. De er skrevet i et dejligt, forståeligt og læsbart sprog, og jeg allerede blevet lidt klogere på mig selv og mit parhold. Og her kommer så den triste del af… Læs hele historien “Så stor ros og tak til dig for, at du deler din viden og erfaring”

Mand, 36 år.

Jeg skriver til dig da jeg er i den forfærdelige situation at mit ægteskab er i krise, og så lørdag morgen fandt jeg en artikel du har skrevet som hedder “når kvinder mister gnisten, følelser og ønsker skilsmisse” det er netop den situation jeg står i, og må sige at den ramte plet, aldrig har… Læs hele historien “Mit ægteskab er i krise”

Kære søde Christel.
Hvor er det ved at være længe siden. Hvilken jo faktisk både er godt og skidt?
Vil du finde en tid til os?
Vi er landet på begge ben, med hinanden i hånden efter vores turbulente 2011, 2012 og 2013 med stress ud over det hele, rabundus i selvstændigt… Læs hele historien “Par, i starten af 40rne”

Vi læser jævnligt på Christels hjemmeside, og tænker tilbage på Christel med varme mindre, derfor vores feedback om at gå i parterapi.Valget for os stod mellem og vælge en skilsmisse eller med at forsøge os med parterapi. Kort fortalt min hustru og jeg har kendt hinanden i nærmest en menneske alder.
Sammen har vi… Læs hele historien “Vi opsøgte Christel som parterapeut i slutningen af 2011”

Vores historie om at gå i parterapi. Jeg har valgt at fortælle vores historie om at gå i parterapi, da det virkelig har ført vores liv tilbage i den rigtige retning. Vi har fundet det gode frem i hinanden igen og nyder at være sammen. Jeg vil gerne berette overfor andre, hvor stor hjælp det kan… Læs hele historien “Vi gik i parterapi og fandt igen gnisten i vores parforhold”

Dame - 52 år

Kom videre efter utroskab

Godt/gode råd: Kom videre efter utroskab
– Hvordan kan jeg være sikker på, at han/hun ikke gør det igen?
Mistroen til partneren kan være svær at slippe, hvis man har oplevet utroskab. Men det kan lade sig gøre at komme videre i sit parforhold, siger terapeut Christel sonne Rasmussen. Hun råder til, at parterne igen får talt fælles værdier igennem. For meget ofte har de levet parallelle liv og glemt at værne om fortroligheden.

Hun har det ad h. til. Han føler sig som jaget vildt. Utroskaben har kilet sig ind imellem dem.

Hvordan kan hun nogensinde stole på ham igen? De taler ikke om det, men hun roder konstant i hans ting, kigger i lommer og lugter til hans tøj. Hun tjekker sms`er og undersøger telefonudskrifter, for at se om han har ringet et bestemt nummer.

De er på vej ud på et sidespor. Og hvis de vil redde forholdet, kræver det en indsats fra begge parter.

Læs mere...

 

Mænd versus kvinder og utroskab

Jeg møder flest par i min praksis, hvor den mandlige part har haft sidespring.

Jeg bemærker, at mennesker er tro, og jeg bemærker, at mennesker ind i mellem i nogle parforhold er utro. Om det er kvinder eller mænd, der træder ud af parforholdet og kører et parallelt elsker/elskerindeforhold, er naturligvis forskelligt. Jeg møder flest par i min praksis, hvor den mandlige part har haft sidespring, men naturligvis forekommer det andet aspekt også ganske hyppigt.

Læs mere...

Følelsen af svigt ved utroskab

I mine parterapi behandlinger har jeg mange gange siddet med mennesker, der har oplevet, at deres partner har været dem utro.

En af de mest fremtrædende følelser, som opstår, når et sidespring eller utroskab igennem længere tid opdages, er svigt. Jeg føler mig svigtet, er dermed den udtalelse, der hyppigst nævnes.

Svigt er en følelsesmæssig tilstand, som de fleste gør meget for at undgå. Men når utroskab eller sidespring med et slag åbner for denne følelse, får man tit brug for hjælp.
Fordi følelsen af svigt skaber så mange intense emotioner og tanker. Vi kan reagere med vrede, had, raseri, sorg og krise, fortvivlelse, håbløshed, apati og kynisme for blot at nævne nogle af de strenge, som aktiveres i følelsesregisteret.

Læs mere...

 

Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab

Det er et spørgsmål om at vælge klogt.
Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab.

Hvis begge i et parforhold ønsker at fortsætte i parterapi efter utroskab,
Selvom den ene eller i nogle tilfælde, begge parter, har været utro, vil visse tema være væsentlige at berøre.

Det er som regel stor frygt og en smertelig opvågnen, der får et par til at gå i terapi efter utroskab. Selvom mange fortæller, at de mærkeligt nok – ifølge deres egne udsagn, aldrig har talt så meget sammen, grædt så meget sammen og i mange tilfælde aldrig heller haft bedre sex, er vejen frem nu ikke alene baseret på dialog og fryd. Der venter dels et stort stykke oprydningsarbejde, hvor man må blive bevidst om egne mønstre og vaner, herunder kommunikationsmønstre og mønstre med hensyn til konflikthåndtering.

Læs mere...

Bearbejdning af følelser ved utroskab

Som du kan læse andetsteds på denne hjemmeside, går der stærke følelser i gang når vi er involveret i utroskab
Især når vi er den svigtede part som oplever urtoskab.
Det grundlag, man har bygget sit privatliv på, bliver i mange tilfælde revet væk under os, og vi føler stærke sønderrivende følelser, og oplever tit, at “tankerne kører med os! Og kan være svære at stoppe ved egen hjælp.

Udover at vi måske skændes og diskuterer utroskab med ham/hende vi har haft elsket betingelsesløst og tillidsfuldt, diskuterer vi også med os selv.

Et hyppigt træk i den indre dialog er de spørgsmål, man stiller sig selv, når repseriet / sorgen / afmagten / jalousien har lagt sig.

Nogle af de spørgsmål omkring utroskab lyder:

  • Er det min egen skyld, at min kæreste er mig utro?
  • Hvordan er jeg havnet i denne situation?
  • Hvorfor lyttede jeg ikke til mine indre signaler (drømme/følelsen af mistillid/følelsen af at glide fra hinanden)?
  • Hvorfor respekterer min kæreste ikke mine følelser, men sårer mig?
  • Hvad har elskeren/elskerinden, som jeg ikke har?
  • Har jeg gjort noget, som min partner forsøger at hævne?
  • Har min partner en lav moral, og snyder han/hun mig på andre planer?
  • Ønsker jeg at stoppe vores forhold? -eller vil jeg forsøge at genskabe tilliden og skabe et nyt og bedre parforhold, der bygger på tillid og respekt?
  • Hvad kan jeg lære af det her?

 

Det er vigtigt at stille sig selv disse spørgsmål, og ligeså vigtigt er det at besvare dem.
Alt for tit stiller vi os selv spørgsmål, som bare står og blinker indeni os, ubesvarede og insisterende. Det er en af terapeutens fornemste opgaver at guide klienten til at finde de svar, der er lige nu, og lade processen starte.

Med en lidt pragmatisk vinkel kan man jo sige, at når utroskab er inde over…
i et parforhold, ja så er der forskellige veje at gå, nemlig:

  • Parforholdet stopper.
  • Parforholdet fortsætter, og der er en mistillid og et “spøgelse! I parforholdet.
  • Parforholdet fortsætter, og parterne forholder sig til, hvad utroskaben har gjort ved deres forhold, og hvordan de sammen kommer videre.