Utroskab – følelser af at være blevet forrådt

Man kan også “bare” føle, at man sidder fast i følelsen af at være blevet forrådt

Afhængigt af ens historie, temperament og i hvilken form en utroskab optræder,

kan man også føle, at man sidder fast i følelsen af at være blevet forrådt. Og flere klienter er kommet til mig, fordi de føler sig forrådt.

Konteksten er i disse situationer, at det er blevet opdaget, at den faste partner,

som klienten har haft i årevis, igennem længere tid har haft et erotisk forhold med en fast elsker / elskerinde.

Jeg tænker også på et konkret eksempel,

hvor en 30-årig kvinde, der i 10 år havde levet sammen med en mand og havde et barn med ham, følte sig forrådt. I deres ægteskab arbejdede han konstant, de havde aldrig holdt ferie, og hun havde stort set følt sig som alenemor med barnet. Trods det elskede hun ham og håbede, at det ville blive bedre. En dag bad han hende pakke sine ting, for han havde fundet en anden, og hun måtte flytte med barnet og bemærkede, at der flyttede en anden kvinde ind i det tidligere fælles hjem efter en uge. Endvidere oplevede hun, at han pludseligt omprioriterede sit liv. Han arbejdede ikke nær så meget mere, begyndte at holde ferier og var pludseligt utroligt interesseret i at passe barnet så tit og meget som muligt.

Denne unge og elskelige kvinde sad fast i følelsen af at være blevet forrådt og af ikke at være noget værd.

I sådanne situationer kommer der kaskader af følelser indover. Og man kan godt føle sig temmelig skibbruden. Det, der her er sværest at kapere, er de mentale film, der bliver ved at køre bagved øjenlågene, også når man lægger sig for at sove. Film, altså indre forestillinger, der indeholder chokerende elementer og hele tiden nuancen af, at man føler sig forrådt, kasseret og ført bag lyset. Det er her forståeligt og naturligt, at man føler en sund vrede. Som der absolut bør handles på. Ingen skal finde sig i dette bedrag. Og må mærke, hvordan man selv kommer videre. At blive bedraget skaber et naturligt behov for at vende sig mod sig selv og spørge: Hvordan kommer jeg videre herfra?

At man har levet i lykkelig uvidenhed, betyder intet.

Det er manglen på tillid og det at føle sig fravalgt, der gør en forskel. Altså må man som den bedragne part afklare, hvordan man vælger sig selv til – og gør sig modtagelig for i senere parforhold at være opmærksom på hinandens vækst og signaler.

Kvinden lærte at tilgive sig selv for at hun ikke havde sagt fra og stillet krav tidligere i parforholdet.

I stedet for blot at håbe, lærte hun at sætte mål og bevæge sig henimod disse.

Da hendes selvværd, via hypnose og redskaber til at håndtere de negative selvbebrejdende tanker, var blevet styrket, begyndte hun at føle sig som en strålende kvinde, der havde indflydelse på eget liv.

Utroskab og følelsen af at blive forrådt.

En 30-årig kvinde, der i 10 år havde levet sammen med en mand og havde et barn med ham, følte sig forrådt.

En sommer hilsen mht. utroskab.

Hej Christel.

Lige en lille sommerhilsen herfra.

Der er nu snart gået 1 år siden jeg fik det store chok, og jeg tror roligt at jeg kan sige, vi er gennem krisen.

Jeg har stadig nogle ting jeg gerne vil sige til 3. part, for at være helt igennem. Jeg har fra andre hørt, at hun ikke kan forstå at jeg ikke ønsker at have noget som helst med hende at gøre, ikke engang at hilse på hende.

læs mere her.

Hvordan sådan kommer du / I videre efter utroskab.

Som parterapeut har jeg igennem årene arbejdet med mange par, der ønsker at komme videre sammen efter utroskab.

Læs mere her.

At leve i nuet efter utroskab.

Christel, tak fordi du stiller forum til rådighed.

Efter at være blevet bedraget af sin partner, så kan vejen frem imod et nyt liv være en filosofi om at leve i nuet. Men det har en pris – hvordan håndterer man manglende drømme og visioner?

Læs indlægget over på brevkassen, samt det tilhørende svar, og den samlet dialog.

Utroskab og lysten til hævn.

Skal man straffe sin partner, når han eller hun har været utro?

Læs mere her.