Skilsmisse jeg – ønsker vi en skilsmisse?

En skilsmisse er aldrig den løsning, man vælger først.

Jeg vil skilles

Når skilsmisse er et spørgsmål, så udløses der mange følelser.

Forud for enhver skilsmisse er hver af partnerne i et forhold i en proces, hvor de både tænker over og mærker på mangt og meget. For alle er klar over, at en skilsmisse er et brud, der vil være en milepæl i deres tilværelse. Og alle er ligeledes klar over, at en skilsmisse vil få indflydelse på mange mennesker, skæbner om man vil. Tænk bare på fælles venner, de to familier og slægtninge, der er blevet vævet sammen og så videre.

Børns behov i en skilsmisse vækker til omtanke.

Især når der er børn med i billedet, vækker en skilsmisse til grundige overvejelser.

Hele familiestrukturen ændres, børnenes dagligdage ændres, basen ændres, og det ved voksne mennesker jo godt. Alligevel er det jo sådan, at skilsmisse er kommet for at blive i vores moderne samfund. Mennesker vokser i hver deres retning, omstændigheder spiller ind, og skilsmisse er derfor løsningen i nogle tilfælde. De fleste oplever, at det svirrer rundt med spørgsmål, når beslutningen om skilsmisse er taget. For det er et nyt kapitel, der skal skrives. Et kapitel, hvor man siger farvel til det, man har haft. Hvor man siger farvel til det kendte, forudsigelige og definerede og tit af nød må sige goddag til et nyt og ukendt kapitel. Det er svært for de voksne, og det er svært for børnene. Alle føler sig belastede i tanke, følelse, krop, handling og hverdagen.

Tiden før og efter.

Tiden omkring en skilsmisse opleves derfor af de fleste som en krise.

  • En krise, hvor følelser skifter med en hurtighed, der gør det vanskeligt at bevare overblikket. De fleste føler sig på skift gennemstrømmet af følelser som sorg, vrede, lettelse, frustration, håb, nederlag og bekymring, for blot at drage nogle af de stærkeste følelser frem.

At følelserne varierer, gør det tit meget vanskeligt at tale sammen,

  • Hvis man da overhovedet har noget at tale om. Det er der mange, der har.
    De par, som har barn eller børn, vil fremover have brug for at kunne kommunikere og samarbejde omkring barnet eller børnene og er således tvunget til at finde en konstruktiv måde at løse den opgave, som det er stadig at være omsorgsfulde og støttende som forældre. Også selvom man er kommet til klarhed om, at man må skilles og således ikke kan fortsætte familielivet.

For at få klarheden og det konstruktive tilbage i kommunikationen,

  • Tilbyder jeg derfor, at skilte par kan få hjælp til fremover at håndtere det fælles samarbejde. Det vil sige, at jeg kan tilbyde at få dialogen lagt ind i en respektfuld og konstruktiv ramme, der skridt for skridt vil fjerne den følelsesmæssige belastning, så man i forhold til barnet eller børnene stadig kan være gode rollemodeller med hensyn til opbakning og tryghed.

Spørgsmål og behov for informationer hvis en skilsmisse er i spil.

Der er altid mange spørgsmål og behov for informationer inden man vælger, hvilken form for hjælp der kan være en mulighed.

Den krise, som skilsmisse er, kan derfor i processen ses som en mulighed for stadig at omsætte de værdier, som er vigtige for et voksen- og et barneliv.

Værdierne er jo altid lette at formulere. Vi ønsker i hvert tilfælde for vores børn, at de har tryghed, at de behandles med respekt, og at de oplever samhørighed og igen får balance og glæde i deres liv.

Vores opgave som voksne under og efter en skilsmisse bliver derfor at afklare på hvilke måder, vi kan støtte og vise vejen frem, så belastningen og krisen vendes til en proces, hvor det nye kan udforskes og udvikles til bedre hverdage for alle parter.

Skilsmisse ønsker vi en skilsmisse.

Klienteksempel parterapiforløb.

Vi har fundet det gode frem i hinanden igen og nyder at være sammen. Jeg vil gerne berette overfor andre, hvor stor hjælp det kan være at gå i parterapi, så også andre par har mulighed for at komme på rette spor igen.

Da min mand og jeg igennem længere tid havde problemer i vores forhold besluttede vi os for at gå i parterapi. Vi var begge enige om at prøve, da der skulle en ændring til, så vi kunne få vores gode parforhold tilbage.

En trumatisk skilsmisse.

Hej Hvordan kommer jeg videre efter en traumatisk skilsmisse ? Parforholdet: Jeg har kendt min kone i 15 år og været gift i 9 år. Vi har 2 fantastiske dejlige piger på 5 og 7 år. Vores parforhold har altid kørt godt.

Om skilsmisse – Skal vi skilles eller ej?

Nu siger kalenderen, at vi snart er midt i januar og efterdønningerne efter julen er ved at lægge sig.
På samme måde som der er kølvand efter en båd, oplever jeg som parterapeut hvert eneste år i januar, – og hvert eneste år efter sommerferien, at tilgangen af mere end kriseramte par, der overvejer eller vil afklares med hensyn til skilsmisse, kontakter mig.

Skilsmisse-1De 3 grupperinger, der i særdeleshed kontakter mig mht. at de vil skilles, og de er:

Skilsmisse fordi – Jeg elsker ikke mere.

“Jeg vil skilles, for jeg elsker ikke ham / hende mere”

Denne udtalelse er ikke ny for mig. Naturligvis findes den i utallige versioner, lige fra, at man er vokset fra hinanden, at man ikke længere er erotisk tiltrukket af hinanden, at forelskelsen og gnisten er helt væk, og at det har været drøjt og trælsomt i så lang tid, at det virker meningsløst at fortsætte.

De par, som har barn eller børn.

Når par lader sig skille, ved vi alle, at de, som i størsteparten af tilfældene, bliver taberne, er børnene.

Det skorter ikke på meninger om, hvordan det påvirker børn, når deres mor og far vælger en skilsmisse og går hvert til sit. Og mange mener, også børn selv, at børnene bliver skilt ad på et følelsesmæssigt plan når en skilsmisse er slut løsningen.

Min kone ønsker skillesmisse.

Hej.

Jeg er endt i den triste situation at min kone vil skilles efter 17 års samliv, de sidste 12 som ægtepar. Vi har to børn på 6 og 10.

Min mand vil skilles.

Hej Jeg er dybt ulykkelig og rystet. Min mand vil skilles efter et tåbeligt skænderi efter en julefrokost, hvor han var fuld og blev vred og fik sagt det. Vi har kendt hinanden i 7½ år, måtte begge skilles for at få hinanden, så det var en hård tid dengang. Vi bor sammen med dine og mine børn men ingen fælles børn.

Skilsmisse – bliver jeg snydt?

Hej Jeg skriver fordi min mand vil skilles og jeg er i den forbindelse bange for, at han snyder mig økonomisk og jeg dermed ikke får hvad jeg er berettiget til. Vi har været gift i godt 30 år og har to børn og alt vedr. det økonomiske har været styret af ham og udelukkende ham.

Min mand vil skilles.

For en uge siden meddelte min mand at han ikke kan mere og at han vil skilles. Det kom som et totalt chock for mig. Vi har haft vores op og nedture men jeg troede bestemt ikke det var så slemt.

Skilsmisse- kan det virkelig passe??

Hej.

Jeg er en kvinde på 41, og har været sammen med min mand i 20 år. Vi har haft et fantastisk ægteskab, det har vi altid været enige og bevidste om. Nydt hinanden, gjort mange ting sammen, et godt sex liv, og i det hele taget været meget tætte.

Min kone er mig utro og vil skilles.

Hej. Jeg skriver fordi jeg står i en meget svær situation. for at starte fra starten mødte jeg min kone da vi gik i skole. hun var 18, jeg 19. jeg var hendes første rigtige kæreste og hendes første sexpartner.

Skal vi skilles eller…??? Hjælp.

Hej alle… Jeg er i syv sind og vælger nu at søge hjælpe her…. Jeg er gift på 12. år med min mand og sammen har vi 3 skønne børn. Jeg har altid været sikker på at vi skulle være sammen for evigt og jeg har aldrig et sekund tvivlet på, at vi ville elske hinanden altid. Den tanke har nu ændret sig hos mig og jeg ved hverken ud eller ind.

En trumatisk skilsmisse.

Hej

Hvordan kommer jeg videre efter en traumatisk skilsmisse?

Jeg har kendt min kone i 15 år og været gift i 9 år. Vi har 2 fantastiske dejlige piger på 5 og 7 år. Vores parforhold har altid kørt godt. Vi har i manges øjne været et forbillede på hvordan man skal passe og pleje et forhold. En af vores stærke sider har været kommunikation. Vi har altid sluttet dagen af med at sidde og små snakke om løst og fast i sofaen om aftenen. Når jeg læser om hvordan man skal bevare/redde sit ægteskab, kan jeg se at vi har gjort det hele til UG.

Alle var i stort chok da vi skulle skilles. Selv min bankdame har udtrykt at hun blev meget berørt og ked af det.

Her er min beretning:

Når kvinder mister gnisten, og ønsker skilsmisse.

Om når kvinder mister gnisten følelserne, og vil skilles – ønsker skilsmisse.

Dette indlæg er primært skrevet til mænd.

Ikke fordi at jeg mener, at alle mænd kan skæres over samme kam, men fordi jeg har nogle erfaringer og betragtninger, som jeg vil informere om og berette om, for selvfølgelig er der forskelle på kvinder og mænd. Jeg understreger, at dette dokument ikke er tænkt som en artikel, der skal lade mændene vide, at de bare skal lave sig om og leve efter kvindernes præmisser og principper. Næ, dette indlæg er snarere tænkt som information til mænd, der jo har valgt at leve med en kvinde, og derfor må indstille sig på, at hvis det inderlige ønske om at gøre hende tryg og glad, er dybfølt, ja så må de sætte sig ind i en kvindes univers.

 

Skilsmissen kom bag på mig.

Min kone har fortalt mig for 14 dage siden at hun vil skilles, det kom meget bag på mig da vi ikke havde talt om det og jeg vidste ikke hun havde det så dårligt. Hun fortalte mig at hun var træt af at jeg sad for meget ved computeren og efter gentagne gange at havde sagt det til mig, uden af det hjalp. Hun syntes heller ikke at jeg har været nærværende nok når vi endelig var sammen. Hun har også fortalt mig at jeg ikke altid taler særlig pænt til hende og at hun keder sig. På grund af disse ting har hun gået i 2 mdr. med dårlig mave uden at tale med nogle om det. Jeg har kikket ind i mig selv har fundet ud af at hun havde ret, men min kærlighed til hende har altid været der og er der stadigvæk. Vi har været sammen i 11 år og gift i 2 år (bryllups dag 2 dage efter hun fortalte mig vi skulle skilles) har 2 børn og har købt hus for et halvt år siden. Hun har fortalt mig at hendes følelser er væk og hun ikke elsker mig mere.

Hvornår ved man at det er tid til at skilles?

Har brug for nogen indspark, vejlednig eller noget i den retning. Er det efter 28 års ægteskab, 2 voksne børn og et barnebarn, et utal af uenigheder i årevis om alt lige fra børneopdragelse, både da de var mindre, teenager og nu voksne og flyttet hjemmefra. Til om husindretning, eller hvordan man holder ferie , om følelser, mangel på sex (og lyst) i måneder og år, uenigheder om vigtigheden af at invitere og besøge venner, eller er det når al dybere samtale er gået i stå (eller aldrig har været der) og blevet til smalltalk – (endtil jeg råber det ud og siger at nu vil jeg skilles) Eller er det når manden savner lidenskab ha ha. Jeg savner anerkendelse og ægte samtaler, vi følelse, opmærksomhed ud over blomster og undskyldninger. Eller når forskelligheden blir for stor.

Er jeg overilet eller er det slut?

Hej.

Allerførst tak for en fantastisk hjemmeside, som hjalp mig meget for et år siden, ved at læse andres kvaler om utroskab. Nu er jeg tilbage efter et år og håber på lidt gode input herfra… Jeg er 43 år og har været sammen med min kone på 40 år i 18 år. Vi har to drenge sammen på 8 og 12 år. De sidste år har været hårde for os og resulteret i, at vi i denne weekend, har talt sammen om, at skilsmisse er løsningen. Selvom ingen af ønsker at træffe det endelige valg.

Så blev det endelig sommerferie – og igen er der krise.

Der har været mange par, der glædesstrålende har talt om, at nu er det endelig sommerferie.

Endelig tid til at nyde hinanden. Endelig tid til at tage uret af, lukke for erhvervscomputeren og arbejdstelefonen.

Endelig sommerferie, så man kan gå hånd i hånd og drikke et glas rødvin og nyde, at romantikken kan blomstre og noget af det nærvær, man har savnet i løbet af året, har mulighed for at vende tilbage.

Og allerede nu, midt i juli, gløder min telefon.

Lidt tidligere end sædvanligt. For sædvanligvis er det i midten af august, at jeg kontaktes. Af triste par, hvor den ene fortæller, at ”nu skete det igen”.

Læs resten her.