Et godt – det gode parforhold

Hvordan gør I med jeres parforhold for og få et godt – det gode parforhold?

I de fleste parforhold grundlægges der allerede tidligt i forholdet nogle mønstre.

De mønster kan udspille sig på mange planer, og lad mig her give nogle eksempler.

På det praktiske plan.

Deles rollerne tit op, så vasketøj, madlavning, rengøring, havearbejde, bilvask, luftning af hund mv., bliver varetaget, måske af den part, der er bedst til de forskellige ting, måske af den part, der er mest praktisk anlagt og/eller mest serviceminded.

Også på et kommunikativt plan grundlægges der mønstre.

Det er jo heldigvis ikke i forelskelsesfasen, at de store konflikter opstår, men hen ad vejen begynder småtuerne at dukke op. Og her er det, at starten til et godt parforhold står sin prøve. Det er her, at man skal til at løse konflikter, til at diskutere differentierede opfattelser og her det netop viser sig, hvordan viljen til forståelse repræsenterer sig, og mange individuelle aspekter bliver her tydelige. Det er tit sådan, at den ene part trækker sig. Man kan trække sig på mange måder; bl.a. ved at give sin partner ret, fordi det nu er så kedeligt med ufred. Eller ved at tie, fordi den andens mening og argumenter virker mere velfomulerede endens egne. Det kan være, at én part har svært ved at mærke og derfor give udtryk for sine behov og meninger. Og det kan ligeledes være, at én part har et lidt iltert temperament, og det skræmmer partneren, der jo så trækker sig. Og der er naturligvis mange flere eksempler på dette. Det er ikke eksemplerne, der er pointen, men pointen er, at nogle af de kommunikationsmønstre eller mangel på samme, grundlægges her – og senere blot genbekræftes.

Mange af de par, som kommer her, som ønsker sig et godt parforhold – og underforstået, at deres parforhold virker bedre og mere levende, kommer ind på disse mønstre med hensyn til ikke at kunne få talt ud om tingene, og ikke at kunne bryde den konstellation af magt/afmagt, som kanske har været til stede i adskillige år.

På et følelsesmæssigt og intimt plan udvikles der også mønstre. De flestepar opbygger faktisk nogle små rutiner med særlige kærtegn eller kælenavne, som hænger ved, også i årene fremover. Dette er jo som sådan positivt. Men på det følelsesmæssige plan udvikles også mønstre, der handler om at afvise, svigte eller misforstå. Det er her, at vores sår opstår, og disse sår forsvinder jo ikke med tiden. Jeg tror jo netop ikke på, at tiden læger alle sår, men ved, at der med tiden dannes sårskorpe, men så heller ikke mere. De fleste par, der er bange for, hvorvidt de er ved at vokse fra hinanden eller ej, mangler denne nærhed og har en lidt sammenfiltret historie med sår og misforståelser, der nærmest som en mur står imellem dem. Vævet ind i den fælles historie og ikke bare sådan lige at trække ud, selvom begge parter jo netop ønsker sig at blive sammen og genopdage hinanden for at få et bedre og godt parforhold.

Og ja på flere planer, udvikles der mønstre.

Mønstre for hvordan man som par fungerer i sociale sammenhænge, mønstre for hvordan man opdrager børn, planlægger fælles aktiviteter, mønstre for om man give hinanden fri eller er lidt vel kontrollerende, ja måske endda jaloux og så videre.

Det gode og lykkelige parforhold – ægteskab bliver, hvis en fælles indsats ikke sættes ind, derfor lidt af en gåde for nogle. Og så kan man jo vælge. Om man vil affinde sig med, at kanterne bliver slebet af, og at det er godt nok, som det er – middelmådigt og lidt kedeligt, eller om man synes, at man fortjener bedre og trænger til nogle nye værktøjer, fordi det ikke er acceptabelt kun at have et godt parforhold i teorien.

Et godt - det gode parforhold.

Klienteksempler som beskriver terapiforløb.

På denne side giver jeg nogle klient eksempler på temaer fra nogle parterapiforløb

Læs mere her.

Lidt om hvorfor kærestid er vigtigt.

Hvor vigtigt er kærestetid for dig?

Da jeg var barn i 70erne, gik man ikke op i at tale om kærestetid.

Læs mere her.

Mønstre eller monstre?

HALFDAN RASMUSSEN SKREV ENGANG ET BØRNERIM, DER IRONISK NOK TRÆKKER EN LINIE TIL DETTE AFSNIT.

Jeg citerer:

  • Min skrivemaskine har mistet sin skråstreg i ø
    Den skriver bestandig en so, når jeg mener en sø
    Og skriver jeg: bonden har bøfler,
    Da står der: bonden har bofler
    Så nu har jeg endelig fundet
    Et rim på kartofler

Ja, kære læser. Det er okay at rynke panden lidt her og spørge sig selv:

  • Hey, hvad mener hun, handler det her ikke om et godt parforhold? Hvad skal alt dette med bøfler og bofler og kartofler så blandes ind i dette for? Gode spørgsmål-

Lad mig besvare det på min underfundige måde. Jeg, som elsker sproget og dets nuancer.

  • Hvis vi tager skråstregen i ø ud af ordet mønster, ja så har vi et monster.

Og det er netop det, at par kommer her for. For at få klarlagt de monstre, der rumsterer og huserer. For at få kræfter og indsigt nok til at kunne se trolden i øjnene og kigge på det, der er svært og sammen finde løsninger i tiden fremover. Det er jo netop det, der er så underfundigt med vores parforhold.

Det, som vi forelskede os i, nærmest hader vi eller trættes over lige pludselig. Når vi har fået nok.

OG SÅ ER DET AT MØNSTRE BLIVER TIL MONSTRE.

Reflekter lidt over,…

  • Hvor det er, at dine/Jeres monstre dukker op. Om det er i ægtesengen, i det praktiske felt, ved de manglende kærtegn, i lysten til, men udeblivelsen af konflikthåndtering, eller det, at det er umådeligt svært at være stille og hygge sig sammen, fordi monstrene om ubearbejdede oplevelser vandrer rundt og forpester samværet.

Uanset hvilke mønstre eller monstre I nu har udviklet og inviteret ind I Jeres fælles sfære, kan jeg garantere, at der er en vej frem. Ved fælles indsats, lydhørhed og evnen til at mobilisere nysgerrighed og atter gå på opdagelse i den person, som I synes, at I kender så godt, men måske har glemt at udforske, fordi børn, termin, ferieplanlægning og tante Olgas fødselsdag og en tilvænning til sjælden sex, er blevet sådan, som det nu engang bare er.

I er velkomne. Og I er også velkomne til at maile mig.

Jeg svarer altid.