Er behovet for parterapi – et nederlag?

Parterapi som et dialogskabende værktøj til dig selv og parforholdet

Parterapi giver et løft samt et skub i den rigtige retning.

Mange par har igennem tiden haft talt om at gå I parterapi. I hvert tilfælde har jeg mange gange fået at vide, at den ene part, hyppigst kvinden, har bedt manden om at tage med til en parterapeut, når der har været hårde perioder.

Min opfattelse er, at mange mænd oplever det som en form for nederlag eller fiasko at gå i parterapi.

Og at mange tænker, at:

  • En eller anden terapeut ikke skal sidde og rode rundt i vores parforhold.
  • Det må vi da kunne klare selv, og så slemt har vi det da heller ikke.

Jeg forstår godt disse tanker, men ligesom vi heller ikke smider vores biler ud, bare fordi motoren har en mislyd, men opsøger en mekaniker, ja så tænker jeg mig selv som en brobygger. Der kan gøre hver af parterne opmærksom på værdier, holdninger, episoder, adfærd osv., som har besværet og tynget det fælles samvær, og som nu kan bruges som springbræt til at berige det parforhold, der mangler noget af den saft, kraft, humor og fortrolighed, der jo er nogle af de kvaliteter, der atter giver mening og lyst.

En mand, der var blevet “tvunget” med af sin kone, som han sagde det, var overrasket efter den første konsultation.
  • Jeg er kun kommet, fordi hun stillede hårdt mod hårdt og vil forlade mig, hvis jeg ikke går mere aktivt ind i at redde vores parforhold”, sagde han.
Og videre beskrev han meget oprigtigt:
  • Jeg troede, at du ville lave mig om. Og jeg synes jo grundlæggende ikke, at der er noget galt med mig, og det var vitterligt det, jeg troede, der skulle ske her. At du ville bebrejde mig og løfte moralske pegefingre og bare holde med min kone.

Jeg tror, at hans autentiske udmelding er et udtryk for, hvordan mange har det. Og er glad for, at han syntes, at min form og min måde at spørge ind på med oprigtig interesse og evnen til at perspektivere, gjorde, at han igen så det nytteløst at være mere til stede og være mere støttende over for sin hustru i dagligdagen. For mere forlangte hun såmænd ikke. Hun kunne bare ikke finde ud af at fortælle ham, hvad det var, der var vigtigt for hende.

Når vi er uvenner som par, kæmper vi. Og i kampe og under pres befinder vi os i situationer, hvor vi udkæmper et vinder-taber spil. Vi vil helst vinde, og så må den anden part jo notorisk tabe. Men det virker ret så skidt at nedkæmpe sin partner, og mit mål er derfor altid at opnå vinder-vinder situationer. Det er situationer, hvor respekten og overskuddet igen er på banen, og hvor lydhørheden og interessen er der, fordi det giver mening og føles rigtigt.

Så lad ikke enhver tanke styre Jer. Det er forståeligt, at man ikke vil miste hverken sig selv eller sit parforhold. Men I skal ikke laves om, blot er der nogle ting, som I siger eller gør eller ikke siger eller ikke gør, der kan justeres. Men vigtigst af alt: Det er Jer, der sætter dagsordenen og det eller de mål, som I vil arbejde hen i mod. For det er, som det altid har været: For et skib uden mål, er ingen vind gunstig.

Er behovet for parterapi et nederlag?

Vi kom i parterapi fordi vi aldrig kunne få løst de problemer der opstod, selvom vi selv talte meget og længe om dem.

Min kæreste og jeg havde en uheldig start på vores forhold.