SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Om skilsmisse – Skal vi skilles eller ej?

Nu siger kalenderen, at vi snart er midt i januar og efterdønningerne efter julen er ved at lægge sig.

På samme måde som der er kølvand efter en båd, oplever jeg som parterapeut hvert eneste år i januar, – og hvert eneste år efter sommerferien, at tilgangen af mere end kriseramte par, der overvejer eller vil afklares med hensyn til skilsmisse, kontakter mig.

De 3 grupperinger, der i særdeleshed kontakter mig mht. at de vil skilles, og de er:

  • Par, der lever i en sammenbragt familie.
  • Par, der har levet med hinanden i mange år.
  • Og par, midt i trediverne, hvor mindre børn og karriere med stress til følge er en del af hverdagen.

Som i adskillige artikler for tiden, dels artiklen af Eline Svendsen, der refererer til en ny undersøgelse fra Bispebjerg Hospital (den 7. januar om stress, der gør os bidske og intolerante), samt Skilsmisseguiden og adskillige tekster på nettets mange fora er der fokus på, at vi især efter ferierne og mærkedagene mangler overskud og tolerance. Og den, der er mest nærliggende at vende sig imod, er partneren i parforholdet eller ægteskabet.

For:

  • Han/hun var igen sur juleaften.
  • Han/hun drak igen for meget til julefrokosten, både første og anden juledag.
  • Han/hun havde bare brug for at slappe af alene uden at tænke på voksentid.
  • Han/hun morede sig vældigt med venner og gæster nytårsaften, men var irritabel og snerrede.
  • Han/hun virker slet ikke interesseret i nærhed og intimitet længere. Man skal nærmest tigge og bede for at få lidt nærhed
  • Han/hun kom og sagde: ”jeg har mistet gnisten, følelserne, og jeg ønsker skilsmisse” sågar midt i juleferien, og
  • Yes alt er et kaos.

Så hvad skal der ske nu?

  • Skal der endelig tages handling på at skilsmisse, skal vi blive separeret og er slut målet vi skal skilles?
  • Var udmeldingen om skilsmisse bare et råb om hjælp, så parterapi og prioritering af hinanden bliver et af nytårs forsætterne for 2013?
  • Skal huset sættes til salg, fordi det tager så mange kræfter – og man i stedet finder noget mindre og mere overkommeligt?
  • Skal den ene skifte job og få mindre arbejde, så det at være nærværende og interesseret i at tale, kommer i spil?
  • Skal der igangsættes fælles projekter eller fælles aktiviteter i fritiden, så den uligevægt, der har været i forholdet, rettes op?
  • Skal man finde ud af, om man vil og har de følelsesmæssige forudsætninger for at skabe en fælles kampgejst og sammen komme foran på point igen?

Min oplevelse er, at spørgsmålene svirrer og skaber frustration og jeg ser samtidig en tendens til, at man ikke bare vil give op, og at en af konsekvenserne kan være, at man søger at skabe lidt distance, når nu nærheden ikke fungerer. Mange vælger at sove hver for sig i en periode, for at få ro og få skabt e mulighed for at mærke sig selv og komme til klarhed over, om man vil samle kræfterne eller sige tak for kampen.

Men hvis vi skal lytte til den gamle og lidt glade julesang, så varer julen helt til påske.

skilles-skilsmisser1Når jeg skriver dette, er det for at anføre, at især med hensyn til at blive afklarede på, om man vil skilles eller ej, ja så er hastværk stadig lastværk.

Giv dig selv og hinanden den tid og den arbejdsro, der skal til for at afklare, om der er et fælles ønske og håb, og især en følelsesmæssig flade, der gør, at I sammen kan fortsætte. Det hele startede med følelser. Og det er følelserne, der må komme i centrum igen.

Og jeg ved godt, og jeg forstår godt, at den part, der stadig nærer dybe følelser, siger:

  • Jamen, vi har haft så mange gode stunder sammen, så mange ferier, børnene er så søde, vi kan jo grine og hygge os med fælles venner. Det er simpelthen for meget at smide på gulvet.

Sagen er, at det kan være vigtigt og værdifuldt at mindes. Minderne kan dog sjældent stå alene.

Vi bygger vel heller ikke et nyt hus ovenpå et gammelt. Jeg tror på, at det har værdi at blive langt bedre til at opbygge en fortrolighed og lære at vise, at man bakker hinanden op, også på dage, hvor irritation og lysten til at være alene, fylder mest.

Jeg ser en løsning for mange, som er, at den part, der ikke trives følelsesmæssigt, flytter for sig selv. I et sommerhus, i en fremlejet lejlighed etc.

For igen at få sjælen med og helt og holdent at mærke efter, hvad der giver mest mening. I nogle tilfælde bevirker det, at man atter savner og har brug for hinanden. I andre er det tydeligt, at man må sige farvel til forholdet.

Og hvad så med børnene når eller hvis vi skal skilles?
Skal man blive sammen for børnenes skyld?

Flere og flere siger nej til dette. Førhen kunne mange, især kvinder, bruge børnene som argument for at holde det ud, for at kunne tåle og tie.
Alt er ændret nu.

Jeg mener ikke, at vi kun skal blive sammen for børnenes skyld. Men når vi har valgt at sætte børn i verden, må vi kæmpe lidt ekstra.
Jeg hører gerne kommentarer eller svarer på spørgsmål til dette indlæg

Og husk,

At den der går langsomt, går langt.
Venlig hilsen
Christel

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2015

Læs mere i samme kategori:

Ensomhed

Der er fortsat stor tilslutning til singlenetværk. Ikke så underligt, når skilsmisseprocenten stiger

Og der er i bølger også debat om ensomhed. Debat, hvor der nævnes, at ensomhed er en epidemi, og at der aldrig har været så mange ensomme mennesker som nu. Nogle gange skyldes debatten, at en person er fundet død i sin lejlighed og først fundet efter adskillige døgn, skønt vedkommende bor i en etageejendom. Andre gange fordi godhjertede og velmenende ledere af ældrecentre peger på, at flere og flere ældre aldrig får besøg af pårørende og sidder og venter på døden – uden tilknytning til nogle nære relationer. Andre gange igen fordi der er et fokus på, at antallet af hjemløse stiger.

Løgnen der blev enden på ægteskabet

Stemningen ved bordet er trykket. Den lille familie bestående af Diana Jensen, hendes mand og deres to små piger sidder som vanligt sammen og spiser aftensmad. Umiddelbart er alt som det plejer. Men alligevel ikke helt. Diana har det forfærdeligt. Med en klump i halsen prøver hun ihærdigt at fortrænge lysten til at rejse sig op med tårer i øjnene og råbe og skrige af sin mand.

Dianas mand ved det ikke endnu, men under madlavningen har hun i smug tjekket hans
mobiltelefon. I tre måneder har han konstant haft den på sig; sågar med i badet. Altid på lydløs. Normalt kan Diana aldrig finde på at kigge i hans telefon, men hendes mavefornemmelse har fortalt hende, at han skjuler noget.

Når kvinder mister gnisten, følelserne og ønsker skilsmisse.

Om når kvinder mister gnisten.
Når kvinder mister følelserne for deres mand/kæreste.
Jeg har skrevet mange indlæg på denne blog om utroskab og håndtering af dette. Mange indlæg om mænd og kvinder, og mange svar på de af jer, der vækkes af virkeligheden, når jeres partner siger stop eller gør klart, at der er krise og eventuelt tegn på opbrud med separation og skilsmisse som mulige følger.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: