Drømme og mareridt om natten

Selv om vi har mareridt drømme om natten vil vores sind samarbejde med os

Drømme og mareridt.

Alle mennesker drømmer, fra de er helt små. Det har forskere, der interesserer sig for søvn og sindets reaktion under kroppens hviletilstand konstateret.

Hermed oplever alle mennesker også at have mareridt fra tidlig alder.

Vores drømme og mareridt indeholder forskellige bestanddele og har forskellige funktioner. Det, som de fleste af os bemærker, er de “filmstumper”/billedlige sekvenser kombineret med lyd, sanseimpulser og følelser, som drømme og mareridt skaber i os. De gange, hvor vi har betragtet et sovende menneske, er det tydeligt, at kroppen reagerer, når vi drømmer – og især ved mareridt kan det bemærkes, hvordan vi sparker, klynker, slår ud med armene m.m..

Det ubevidste sind.

Udover at det ubevidste sind i form af drømme har en meget væsentlig funktion, som er at bearbejde de dagsrester, det vil sige at sortere i de oplevelser, vi har haft igennem dagen, har det ubevidste sind via drømmene en direkte kanal fra et symbolsk plan. Med andre ord betyder dette, at der fra vores inderste kan blive peget på vigtige budskaber, som det er væsentligt at forstå og forholde sig til på et dagsbevidst plan.

Beings

Mareridt om natten i drømme.

Både i barndommen, ungdommen og voksenalderen oplever vi fra tid til anden at have mareridt.

På min weblog kan du læse mere om.

Drømme og mareridt bearbejder også vores følelser.

Og det har de fleste af os oplevet, især når vi har et mareridt.

  • Som regel har de fleste haft mareridt i barnealder. Hvor forekomsten af mareridt for voksne kan være meget varierende.

Tit minder vores barndoms mareridt om hinanden i tema.

  • Nogle drømmer mareridt, hvor de bliver forfulgt og har følelsen af afmagt og ikke kan stille noget op, og vågner angste og badet i sved. Andre har mareridt, hvor temaet er at falde, ud over en skrænt, ned fra et bjerg, ud af en flyvemaskine, ja iderigdommen er enorm fra det ubevidste sinds side, og man vågner så, nogle gange ved at være faldet ud af sengen, andre gange med et bankende hjerte og en krop i alarmberedskab.

Atter andre drømmer mareridt, hvor temaet er at være belejret.

  • Der kan være fjendtlige soldater/pirater omkring én, man kan være i et hus, der brænder, i en båd, der er ved at kæntre og man er tæt på at drukne, i et rum hvor alle andre er større og stærkere end én selv, og man vågner panikslagen og bange.

Som jeg har nævnt er sindets fantasifuldhed og iderigdom enorm.

  • Når vi taler om drømme, men også om mareridt generelt. Vi kan føle os angrebet af det, vi også til daglig er bange for. Vi kan drømme, at en hund vil bide os, at en edderkop eller slange angriber os – ofte i overproportioneret størrelse, at terrorister eller soldater vil slå os ihjel, at vi bliver forladt af vores elskede, at vi kommer i fængsel, at vi kommer ud for en ulykke eller anden form for katastrofe.

Og hvad skal man så gøre, hvis man i en periode har så mange mareridt,

  • at søvnen ødelægges, og kroppen ikke får den hvile, der er nødvendig. Hvad er det så et tegn på, og kan man overhovedet gøren oget selv for ikke at begynde at frygte at falde i søvn?

Som du kan læse mange andre steder på hjemmesiden,

  • har jeg en positiv indstilling til, at der altid er noget at gøre. Og jeg har desuden en overbevisning om, at når sindet i form af det ubevidste og bevidste sind arbejder sammen, ja så har vi som mennesker ingen problemer.
  • Det, som jeg med mine NLP-værktøjer- sammen med dig- kan, er at kontakte de dele af dit ubevidste sind, der er ansvarlige for de natlige drømme og eventuelt de mareridt, der plager dig. Med det formål for øje, at du ikke længere martres, men får frigivet kræfter og på et bevidst plan også forstår de budskaber, som der er i selv et mareridt.

Vores sind vil samarbejde med os.

Og når vi har et mareridt og dels mærker, dels frygter de kræfter, vi indeholder, kan en af de letteste ting være ganske enkelt at bede vores sind om at give os en drøm, hvor det samme budskab kommer, men pakket ind i en mere positiv version. Vi kan nemlig sagtens forklare vores ubevidste sind – ved en helt bevidst tanke, at vi ikke forstår det, der bliver fortalt via mareridtet og derfor ønsker os budskabet lagt op i en mere spiselig eller tilgængelig version.

Mareridt opleves som ubehagelige. Men jeg tænker om mareridt, at de er med til at bearbejde og lade os rumme selv forbudte følelser som vrede, angst og afmagt. Følelser, som for de færreste tillades i dagsbevidst tilstand, og samtidig følelser som er vigtige for at vi kan håndtere vores dagligdag. Når pulsen dunker i kroppen, sveden er kold på panden, og tankerne er fyldt med frygt, er det naturligvis ikke let at tænke “nå, det er bare mit sind, der lærer mig at vænne mig til følelser som afmagt, afsavn, angst, vrede, agression og ensomhed. I det øjeblik, at et budskab forståes af det bevidste sind, vil mareridtet fortone og tit forsvinde øjeblikkeligt.

Der er masser af spændende beretninger om mareridts enkle budskaber og natur.

  • Jeg er helt overbevist om, at den bedste indgang til mareridt er at se det som en historiefortæller og at gøre sig klar til “at se trolden i øjnene”. For så forsvinder den.
  • Dog vil jeg anføre, at hvis et tilbagevendende mareridt betyder, at du generelt sover mindre end 6 timer sammenlagt pr. døgn, bør du overveje at gøre noget ved det. Det viser sig nemlig, at mindre end 6 timers sammenhængende søvn, gør, at vores limbiske system, der er vores hjernes center for bearbejdning af følelser, ikke fungerer optimalt. Og i så fald kan en mangel på søvn og eventuelle tilhørende mareridt blive til det jeg kalder en nedadgående, negativ spiral.

Lad mig give dig nogle eksempler på, hvad drømme og mareridt kan handle om.

En mand drømte tit et mareridt, der handlede om, at han vandrede på et sneklædt bjerg og pludselig opdagede, at en lavine var startet højere oppe på bjerget. Den buldrede ned imod ham, og han prøvede at løbe, men kunne ikke bevæge sine ben. Han kunne mærke kulden og buldren fra lavininen og vågnede af mareridtet, lige før han blev opslugt af sneen.
Han kom til mig, fordi dette mareridt havde plaget ham længe. Han var ude af balance, sov kun maximalt 3-4 timer og han mistede overblik, kræfter og humør.
I behandlingerne kom det frem, at manden skulle forholde sig til de frosne følelser, han havde indeni. Først forstod han ikke budskabet, men blev så klar over, at han havde fortrængt to dødsfald, han havde oplevet i sin ungdom, og da disse var bearbejdet, begyndte han allerede at sove bedre om natten. Stadig arbejdede vi dog videre med, at hans følelsesmæssige varme og medfølelse også begyndte at gælde ham selv, og gælde hans hustru, som han havde haft et koldt forhold til igennem flere år. Desuden bemærkede han, at han i sit arbejdsliv som direktør i erhvervslivet blev betragtet som kold og nøgtern, og han begyndte at implementere menneskelighed ind i sine beslutninger på jobbet. Ikke nok med at han blev en bedre ægtemand, chef og ven, men han oplevede også, at den kulde og tyngde han igennem flere år havde oplevet som uforklarlige isninger og kramper i hans ben, forsvandt.

Dette mareridt og alle de følgevirkninger, det havde haft, blev bearbejdet på 5 behandlinger med 3-4 ugers intervaller imellem behandlingerne. Jeg ved, at manden efter atter at sove 6-8 timer om natten, uforstyrret og roligt, følte, at mareridtet havde været afgørende vigtigt for hans liv. Og at han også følte, at hvis mareridtet ikke havde skubbet på ham, ja så var alting gået ned af bakke.