Det er vanskeligt at forstå ord kan være voldelige,
når de ikke ledsages af fysisk vold

Overgreb

I de senere år er det tidligere meget tabubelagte fænomen overgreb kommet mere frem I lyset.

Der er hermed åbnet for, at det er muligt og nødvendigt at lindre de smerter og hele de psykiske sår, som et overgreb har fremkaldt.

Fysisk og psykisk overgreb.

Et overgreb kan være af seksuel karakter og dermed være et fysisk overgreb I udgangspunktet, men overgreb kan også være af psykisk karakter, således at et menneske, barn som voksen, har følt sine følelsesmæssige grænser overskredet I voldsom grad.

Overgreb

Mistillid – Energien går på at kontrollere og sikre sig.

Som den klient, der beskrev,
  • hvorledes hun som barn var blevet låst inde, hver gang hun havde været “fræk”, og som partout skulle dele yndlingslegetøjet med en søster, og ikke fik nogen trøst, når søsteren gang på gang ødelagde yndlingslegetøjet.
Denne kvindes overgreb var derfor af mere psykisk karakter,
  • men havde betydet en lav selvfølelse, en mistillid til især autoriteter og en tilpasningsevne, der var så udviklet, at den hæmmede hendes egen personlighed. Hun kunne på grund af overgrebet, den manglende respekt for hendes behov og grænser, ikke mærke hvad hun selv havde brug for eller overhovedet give udtryk for det, når hun havde brug for hjælp.
Et incestuøst overgreb eller anden form for fysisk overgreb…
  • kan følge et menneske langt ind I voksenalderen. Symptomerne er individuelle, men tit vil der være en følelse af ikke at være god nok, at føle sig uren, at nære en dyb mistillid, at være usikker og måske derfor initiativløs og andre gange svinge over I at være alt for initiativrig, uden grænsefornemmelse eller skelneevne mv.
Man kan lidt naivt sammenligne et overgreb med et kongerige,
  • der har oplevet et lynangreb fra en fjendtlig magt, der måske tidligere har været en venligsindet magt. Og videre, at kampen nok er slut, men at kongeriget aldrig siden har turdet tro helt på, at tingene bliver okay igen, og tilstandene normale.
Derfor føler mange mennesker,
  • der har været udsat for fysiske/psykiske overgreb, at de er I en form for konstant årvågenhed og bruger hyppigt megen energi på at kontrollere og sikre sig, når de for eksempel skal noget nyt.

Få en tro på fremtiden trods fortidens erindringer.

Hvis du kender til nogle af de ovenstående symptomer og har erindring om, at du har været udsat for et overgreb og dermed er blevet krænket, synes jeg, at du skal give dig selv den gave at vende helt tilbage til livet.

Det kan indebære, at du I en periode må gå I terapi for at få de indre tanker og følelser og de ydre handlings- og reaktionsmønstre bearbejdet. Uanset hvad har du om nogen fortjent at komme ud af den risikozone, som et overgreb eller en krænkelse, har sat dig I, og dermed få og give dig selv retten til et glædes- og nydelsesfuldt liv.

Jeg ved, at du hvis du føler en resonans ved at læse dette, får nogle spørgsmål og kommer til at tænke på mange ting. Du er , hvis du har været udsat for et overgreb eller en krænkelse, eller hvis du er nær ven af et menneske, der har været udsat for et overgreb eller en krænkelse, meget velkommen til at maile til mig, så jeg mere præcist kan beskrive for dig, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.