Nervøs – Nervøsitet

Nervøsitet og det at være eller gøre sig selv nervøs.

Man taler om to typer indenfor nervøsitet, der dog ikke er opdelt af skarpe grænser mht. og være nervøs

  • Jeg føler mig så nervøs. Når jeg skal præstere noget særligt, stiger min nervøsitet, mine tanker flimrer, jeg kan ikke koncentrere mig, og det er som bruger jeg alle mine kræfter på at bekæmpe nervøsiteten, og lige meget hjælper det. Resultatet er mentalt og nogle gange fysisk kaos.
  • Jeg ønsker oprigtigt at få en kæreste, men når jeg endelig har muligheden for det, bliver jeg så nervøs, at jeg gør et ynkeligt indtryk. Og resultatet er derefter. Jeg er stadigsingle, er over 30, og er helt overbevist om, at min nervøsitet er skyld i, at jeg endnu ikke har etableret kontakt til en pige. Jeg er nervøs for, om min nervøsitet vil forhindre mig i dette, og at den tager magten fra mig.

De to nævnte udtalelser er i komprimeret form udtalelser fra nogle af mine klienter.

Klienter, der beskriver den slags nervøsitet, hvor de føler sig forvirrede, handlingslammede, kaotiske og ude af sig selv. Både mentalt og fysisk.

De beskriver den form for: jeg er nervøs, som mange mennesker frygter. Det er en form for hæmmende nervøsitet, hvor den adrenalin, der som regel hjælper, når vi skal præstere, får systemet til mere eller mindre at kollapse. Og dette er den dårlige form for nervøsitet.
Den gode form for nervøsitet er en tilstand, hvor vi er spændte, “sat op til at yde / præstere”, og hvor vi kan bruge de ressourcer, vi indeholder.

Vi har alle mærket det: Vi bør helst gøre os selv en smugle nervøse for det skærper os, og vi ved det jo godt.

INGEN MENNESKER KOMMER IGENNEM LIVET UDEN NERVØSITET.

  • Vi kommer alle til at have sommerfuglene i maven, den velkendte sveden i håndfladerne og måske rysten på benene. Men i det øjeblik, hvor nervøsiteten tager overtaget, hvor vi ikke længere kan mane til indre ro og besindighed, hvor vi glemmer og mister selvkontrollen, er det tid at gøre en forskel.

Nervøsitet og nervøs.

Klienteksempler som beskriver terapiforløb.

SOM NLP – TERAPEUT HAR JEG ARBEJDET MED ADSKILLIGE KLIENTER, DER BLIVER NERVØSE.

  • Eller gør sig nervøse, som jeg kalder det. Via mit kendskab til vores bevidste og ubevidste sind og vores egen mere eller mindre bevidste evne til at bruge vores tanker – og skabe med vores tanker, er jeg overbevist om, at nervøsitet er en tilstand, som vi selv skaber.

DET ER IKKE SIKKERT, AT VI, DA MØNSTERET MED AT GØRE SIG NERVØS, BLEV GRUNDLAGT, SELV VAR HOVEDAKTØR.

  • I udgangspunktet kan nervøsitet sagtens være en tilstand, som vi oplevede grundet et pres fra forældre, lærere eller andre, der forventede noget af os. Men senere i forløbet har vi tilladt nervøsiteten at styre og har manglet værktøjerne til at vende den supertanker i havnen, som nervøsitet virker som, når den rigtigt har fat.

DER ER MEGET AT GØRE FOR AT UNDGÅ AT BLIVE NERVØS.

  • Før sommerferien 2004 havde jeg en klient, der studerede på seminariet og grundet nervøsitet eller eksamensangst havde annulleret og udskudt adskillige eksaminer, fordi hun ikke kunne overskue de indre tankescenarier om den nervøsitet og angst, hun frygtede, at hun ville føle ved det grønne bord.

HUN HAVDE BESLUTTET SIG FOR AT GÅ OP TIL ÉN EKSAMEN,

  • og vi arbejdede 2 gange med at eliminere nervøsiteten og de bagvedliggende traumer og tankegange, der forefandtes i nervøsitets periferi. Hun fortalte mig glædesstrålende efter eksamen, at hun havde fået 10, og nu havde motivation og tro på, at hun selv kunne styre sin nervøsitet.

Se også:

Det nytter og det gør en forskel i dagligdagen.

DET ER JO EN GOD OG SAND HISTORIE. OG ET GODT BEVIS PÅ, AT DET NYTTER AT ARBEJDE MED SIN NERVØSITET.

Jeg arbejder med nervøsitet – og enhver anden følelsesmæssig uhensigtsmæssig reaktion – som, at det er en feedback. Det betyder, at nervøsiteten er en tilbagemelding, en reaktion – og min opgave som terapeut er at undersøge, hvad det er for en aktion, eksternt som internt, der trigger, altså udløser nervøsiteten. Jeg har flere gange undret mig over, hvor stærk en forældreambition eller en egen ambition kan være med til at “forkludre” en præstation i nuet, og har ligeledes mange gange måttet sande, hvor meget sindet står på spring for at afhjælpe en nervøsitet eller enhver anden ubehagelig følelser. De ressourcer, som mangles, når man er nervøs og føler en stærk nervøsitet, er “lige om hjørnet” og vil gerne indlemmes i vores hele væren og eksistens. Dette er muligt, og jeg glæder mig over, at især NLP – værktøjerne, der har en forfinet og nænsom måde til at kalde glemte og gemte ressourcer frem igen, vidner om, at ingen behøver være mere nervøs end højst nødvendigt.

Behandling – terapi.

Jeg har også arbejdet med børn, der er nervøse, for om de slår til i et kammeratskab, slår til på en ny skole, eller børn, der føler sig nervøse efter forældres skilsmisse eller død i nær familie. Der er således mange faktorer, der kan udløse en nervøsitet. Arbejdet med handler i udgangspunktet altid om fremtiden og de tankeforestillinger, vi har i forhold til denne, men svarene og ressourcerne på dels nervøsitetens opståen og de ressourcer, der skal findes i fortiden – indeni vores sinds fortolkninger og erindringer.

DET ER NEMT AT BEARBEJDE NERVØSITET, SÅ IKKE BLIVER NERVØS.

Nervøsitet kan, hvis den er ubearbejdet igennem længere tid, udvikle sig til angst, hvorfor det absolut bør være en motiavation for at bryde nervøsitetens onde cirkel så hurtigt som overhovedet muligt.

I 2015 HAR JEG UDOVER UGENTLIGT AT AFHJÆLPE KLIENTRS NERVØSITET, AFHOLDT ADSKILLIGE FOREDRAG OM EKSAMENSANGST OG NERVØSITET, SENEST på Ålborg Universitet, december 2014.