Mail terapi – Terapi pr. mail

Mail terapi – Terapi pr. mail

Nogle mennesker får mest ud af at skrive. Det at skrive gør, at vi kan få tankerne ud, kan overveje vores formuleringer og kan blive lettet for noget af det, der rumsterer inden i os. Indimellem udfører jeg mail terapi.

Da jeg selv er et meget skrivende menneske, forstår jeg sagtens behovet for at skrive, og synes både som terapeut og helt personligt, at mail terapi derfor er kommet for at blive.

I mange tilfælde har mail terapi således en særdeles givende effekt. Bl.a. fordi vi, når vi skriver, lader refleksioner bundfælde sig, og fordi der er en frihed i at skrive og vide, at det der skrives, bliver læst og modtaget med respekt og seriøsitet.
Og tavshedspligt naturligvis.

Mail terapi fungerer således:

Når jeg pr mail eller telefon har aftalt et forløb, hvor metoden er mail terapi, gør jeg følgende.
Jeg læser din mail nogle gange, og når jeg begynder at svare, skriver jeg tidspunktet på dagen, og dette gør jeg også, når jeg afslutter skriveprocessen.

Dermed kan du hele tiden være ajour med, hvor mange minutter, der er brugt.

Prisen for mail terapi er som følger:
Du får 60 skriveminutter for 600 kr. Dvs., at du når du har modtaget mails, hvor jeg har skrevet i 60 minutter, indbetaler til min konto, og forløbet fortsætter derefter.

Ønsker du mindre end 60 minutter, er dette også muligt. Fra min side koster 1 skriveminut 10 kroner.
Mails, som jeg modtager på hverdage, vil være besvaret inden kl. 9 næste dag, hvis denne dag også er en hverdag. Hvis du skriver i weekends, vil du have svaret senest mandag inden kl. 8.

Jeg understreger, at almindelig henvendelse pr mail vedr. tidsbestilling med videre naturligvis er gratis.

Mail terapi er et koncept, hvor vi aftaler et forløb. Dette kan strække sig over kort tid eller lang tid, afhængigt af temaer og processen.

Du er velkommen til at skrive, når det passer for dig.
Og også hvis du har spørgsmål vedrørende mailterapi

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.

Mail terapi - Terapi pr mail 1

Mail terapi - Terapi pr mail.