Postulat: Kender du tiden, du er i, er det dig, der har overblikket og dig, der har indflydelse

Det er ikke ret tit, at jeg citerer tekster fra Bibelen. Men nogle vers fra Prædikernes Bog 3, bliver ved at vende tilbage til mig, både af personlige årsager, men også af faglige.

Da jeg dagligt taler med mennesker, der med en kaosgrad som belastningsfaktor, søger mig for at gendanne overblik, gåpåmod, og optimisme for igen, at kunne agere og navigere i et til tider oprørt hav, der kaldes hverdagen, har jeg et konstant fokus på at lade mig inspirere og selv skabe ideer, teorier og virkemidler. For det er virkeligheden, der virker og vi har alle hver vores.

Hvad er det så for en tekst, der taler til mig?

Teksten hedder Der er en fastsat tid, og adskillige kunstnere, bl.a. Lars Lilholt har tolket denne tekst.

Hvad er det så for en tekst, der taler til mig?

Teksten hedder Der er en fastsat tid, og adskillige kunstnere, bl.a. Lars Lilholt har tolket denne tekst.

Det er både stort og meningsfyldt at fordybe sig og forstå budskabet i denne tekst , fordi det danner mening på såvel det personlige og faglige plan at have tiden som en ramme. Rammer har altid været frihedens forudsætning.

    • Der er en tid til at favne og en tid til ikke at favne.
    • Der er en tid til at tale og en tid til at tie.
    • Der er en tid til at så og en tid til at høste.
    • Der er en tid til at græde og en tid til at le…

er blot nogle af sætningerne i denne tekst.

 

Hvorfor er det interessant? Og på hvilken måde er det meningsdannende?

Det er interessant at vide, hvilken tid du befinder dig i, for så har du en overskrift eller en ramme om du vil, for dit liv lige nu.

Den der ikke enten selv fastsætter sin tid, vil alt for nemt  falde hen i den vildfarelse, at man er offer for omstændighederne og blot må følge med som et stykke kvæg, i håbet om, at det vel snart ændrer sig.

Når du ved, hvilken tid du befinder dig i, giver dine kampe mere mening. Min erfaring er, at det ikke er nok at sige: jamen, jeg er jo i voksenalderen, eller i teenagealderen eller i  alderdommen. Det er for abstrakt en ramme.

Du må søge at forstå og afklare, hvad der er overskriften for din tid lige nu, for så vil den kamp du kæmper, have en langt større klangbund i dig.

Ved du at du er i en tid, hvor ordet siger : Der er en tid til ikke at favne, kan du bruge stunderne til uforstyrret fordybelse, selvindsigt og distance til andre, fordi du skal hele eller vandre selv. Har du ikke denne overskrift vil tiden kunne opleves som en tid med ensomhed og uforløste håb, der både dræner dig for energi og genererer modløshed.

Er du i en tid, hvor ordet siger, at du er ved at høste, vil stunder hvor du er nødt til at være vedholdende og meget fokuseret på en bestemt opgave, give mening, hvor du ellers nemt kunne falde hen i frustration over, at der er så meget der hviler på dig, og at du aldrig har fri, og skabe tvivlende tanker med hensyn, til, hvorvidt du er på det rette sted på det rette tidspunkt.

Er du i en tid til latter, kan du tillade dig selv at være overfladisk, og at tage lidt let på tingene med bedre samvittighed.

Jeg tror, at du har fanget pointen.

Det , der så skal fanges, er om du kan fornemme eller vurdere, hvilken tid du er i lige nu..?.

Intellektet vil så gerne pege dette ud for dig. Intellektet siger, at du bare skal fokusere på, hvad du vil og så få snøret støvlerne.

Min erfaring er, at det her ikke handler om intellektet og at det lige her ikke er den bedste vejleder. Snarere er det din sjæl, intuition eller indre stemme om du vil, der skal lyttes til

Læs evt teksten fra prædikernes Bog og lad den synke ind i dig (moderne version):

Alting har en tid

Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.

En tid til krig, en tid til fred.

Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?

Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med:

Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.
Jeg erkendte, at intet er bedre for dem end at være glade og finde lykke i livet.

Men at menneskene kan spise og drikke og nyde frugten af deres slid, det er en gave fra Gud.

Jeg erkendte, at alt, hvad Gud gør, forbliver, hvad det er; der kan ikke føjes noget til, og der kan ikke trækkes noget fra! Sådan har Gud gjort, for at man skal frygte ham.

Det, der var, er der allerede igen;
det, der kommer, har allerede været.

Gud opsøger det, der svandt bort.
Dette har jeg også set under solen:
På rettens plads sidder uretten,
på retfærdighedens plads sidder uretten.

Jeg tænkte: Både den retfærdige og den uretfærdige dømmes af Gud. For alt, hvad der sker, og for alt, hvad man gør, er der en tid.

Døden er menneskers og dyrs skæbne

Jeg tænkte: Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse, at de ikke er andet end dyr.

For menneskenes skæbne og dyrenes skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden; de har samme livsånde. Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!

Alle går samme sted hen;

alle er blevet til af jord,

alle bliver til jord igen.

Ingen kan vide, om menneskenes livsånde stiger op, og om dyrenes livsånde stiger ned i jorden.

Jeg så, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig i alt, hvad det gør; det er dets løn. For ingen kan sætte det i stand til at se, hvad der sker i fremtiden.

Lad din sjæl komme til orde, måske først efter, at du har sovet på det i et par dage, for med et er du i kontakt med dine længsler og dybere essens og ved så, hvilken tid du er i.

Specielt til højtider, hvor der fra samfundets side og eventuelt også fra din egen og pårørendes side er mange forventninger om kærlighed og velvilje samt høje standarder om, at være perfekt på alle planer, kan du stadig have din egen tid at arbejde med.

Der vil altid være strømninger udefra, der kan hvirvle dig i en bestemt retning, men stadig er det dig, der er kaptajnen på båden, og naviger efter stjernerne, men vid, at det er indefra,  at din ægte sandhed findes.

Hvis svarene findes i os selv, må vi søge dem der.