Konklusion

At beskæftige sig med så allestedsnærværende et tema som moral har skabt stor refleksion hos mig som skribent. At sætte mig ind i den logiske konstruktivisme, den sociale konstruktivisme, at vurdere domæner og "opdage" en teori, der kalder på mig, som har den specielle forudsætning selv at være synshandicappet, nemlig teorien om den sociale tilknytning, har været særdeles "øjenåbnende". Personligt og intellektuelt at blive bevidst om hele tiden at have et valg om, hvorvidt jeg vil forsøge at udvise prosocial adfærd eller svinge over i antisocial adfærd, har betydet dette sælsomme, at jeg vender "blikket" såvel indad som udad. Indad fordi jeg må mærke efter, hvad jeg som menneske, forælder, kollega selv føler er moralsk forsvarligt, og udad fordi det er i det sociale rum, at min moralopfattelse kommer i spil og reguleres.

Denne viden er brugbar, og i min undersøgelse af en pædagogisk praksis har jeg diskuteret resultater, der vidner om høje idealforestillinger og besværligheder ved at integrere disse i praksis. Måske fordi fokus er i det individuelle "rum" på et barn, der har specielle forudsætninger og begrænsninger. Måske fordi det ikke er bevidst for den enkelte pædagog, at udviklingen af moral sker i sociale systemer, og at det som børnehaven som mikrosystem kan tilføre et barn, er en form for fremtidssikring, hvis da internaliseringen lykkes. Børnehaven gør det ikke alene, barnet har forældre, måske søskende, nære og fjerne slægtninge og er også påvirket af exo- og makrosystemerne. Og et hyperkomplekst senmoderne samfund, hvis kvalitet godt nok er at kunne anskue sig selv udefra udover at det indeholder mange små systemer, der vekselvirker på kryds og tvært, påvirker også barnet, der efter Kristeligt Dagblads artikelserie at dømme tegner et scenarium, hvor man udover at skulle have et solidt jeg for at kunne overkomme centrifugens rystelser, må håbe på, at der er kærlige voksne forbilleder, der udstikker ledetråde, trøster og fastholder.

Når vi ikke at udvikle moral i barnealder, er det måske ikke for sent. Uanset hvad bliver vi jo ved som sociale væsener at interagere, regulere og blive reguleret. For det positive ved dette samfund er også, at der fordres udadvendthed og udvikling af kompetencer på et moralsk, intellektuelt og socialt plan. Blandt andet.

Undersøgelsen har lagt op til at kunne forske videre i området. Den undren, jeg har oplevet ved at gennemgå og bearbejde resultaterne har betydet, at jeg med fordel kunne designe en interviewguide til et semistruktureret interview for at få uddybet den enkelte praktikers oplevelse af de moralske byggesten og den proces det er, at få disse interveneret i praksis i en børnegruppe, bestående af seende og ikke-seende børn. Så hvis og når den pædagogiske praktiker orienterer sig mod hele børnegruppens personligheder og aktiviteter og skifter sin titel ud til bonuspædagog, er muligheden for at udvikle en høj moral og den dertil hørende prosociale adfærd inden for syne.

Bemærkninger

Ingen.

Fodnoter

Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling

Tilbage til siden: Børns moral og moraludvikling. (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.