6. Undersøgelsen metodologiske overvejelser og valg

Bag valg af metoder skjuler sig altid en generel videnskabsteoretisk problematik, hvor et klassisk videnskabeligt forbillede(positivisme) står overfor et kvalitativt forskningsideal. Den klassiske positivisme hævder bl.a. at der findes én form for videnskabelig erkendelse, nemlig den naturvidenskabelige (62). Den bærende grundtanke her, at "der findes en objektiv virkelighed derude, uafhængigt af os. Den kan undersøges, og resultaterne kan måles". I modsætning hertil hævder det kvalitative forskningsideal, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt der kun findes én virkelighed derude,- og at man som forsker ikke kan indsamle værdifrie data, da forskerens intentioner, teorier og værdier vil påvirke de undersøgte fænomener (63). Jeg læner mig som "forsker" op af sidstnævnte hermaneutiske ideal og har overvejet, hvilken form for metode, jeg ville anvende for at få belyst sammenhænge mellem moraludvikling og sociale færdigheder i børnehavemiljøer anno 2004.
Ifølge Holme og Solvang (1996) skelnes der almindeligvis mellem to former for metoder indenfor samfundsvidenskaberne: den kvalitative og den kvantitative metode. Den kvalitative metode har primært et forstående frem for et forklarende kundskabsmæssigt sigte. Målet er nemlig via bl.a. kvalitative interviews at skabe en dybere forståelse af det problemkompleks, der studeres. Kvantitative metoder minder meget om de metoder, der bliver brugt inden for naturvidenskaberne, dvs. udbredt brug af matematik, statistik og ret klare retningslinier for fremgangsmåde ved gennemførelse af en undersøgelse. Det primære kundskabsmæssige sigte er at årsagsforklare de fænomener, der er gjort til genstand for undersøgelsen. Dette er nødvendigt for at kunne afprøve, om de opståede resultater gælder for alle de enheder, man ønsker at udtale sig om. Derved bliver forudsigelserne af fænomenerne mulige (64). Da jeg ultimo marts 2004 var blevet bedt om at afholde et narrativt oplæg og foredrag for 32 støttepædagoger på Refsnæsskolen i Kalundborg (65) og min tidsramme var at være på stedet i 3-4 timer, så jeg det som oplagt at foretage en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Fordi en sådan kan udfyldes hurtigt, og fordi jeg ønskede at afdække et eventuelt værdigab mellem respondenternes idealforestillinger mht. moral og social interaktion - og den daglige praksis. Jeg vurderede desuden, at en kvantitativ undersøgelse bedst ville kunne give mig et billede af et eventuelle divergenser mellem ideal og praksis og dermed pege på et udviklingsområde for såvel børn som pædagoger. Dette ville give mig en mulighed for at årsagsforklare nogle af resultaterne. At jeg ikke valgte eksempelvis 1-2 kvalitative interviews hang også sammen med et behov for ikke at fortabe mig i detaljer, men at få det brede billede af respondenternes opfattelse af moral og dermed kanske bemærke tendenser på, hvordan respondenterne overfører det moralske landkort til en børnehavepraksis.
Men tidsfaktoren var umiddelbart den afgørende faktor.

Bemærkninger

Ingen.

Fodnoter

62.)

Kruuse, Emil: Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og andre beslægtede fag, Dansk Psykologisk Forlag, 4.udgave, 1. oplag 2001, s. 27-33.

63.)

Kruuse, Emil: Kvalitative forskningsmetoder, i psykologi og beslægtede fag, Dansk Psykologisk Forlag, 4. udgave, 1. oplag 2001, s. 41-45.

64.)

Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed - om vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, Samfundslitteratur, 2. udgave, 2. oplag 2003, s. 41

65.)

Refsnæsskolen ligger i Vestsjællands Amt og er landets eneste kostskole for synshandicappede børn. Det primære "klientel" på Refsnæsskolen er dog børn med en eller flere funktionsnedsættelser udover synstabet. Refsnæsskolen er også kursuscenter og afholder kurser for lærere, pædagoger og andre relaterede til synshandicappede børn, integreret/inkluderet i deres respektive skoler rundt om i landet. Kilde: Videnscenter for Synshandicap, www.visinfo.dk.

Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling

6.1_Spørgeskemaets_udformning_og_gennemførelse

Tilbage til siden: Børns moral og moraludvikling. (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.