Undersøgelsens resultater

Idealspørgsmålene scorer generelt over 80 % i svarkategori 5, der fortæller, at respondenterne er helt enige i udsagnet. To idealudsagn fik en respons på 100 %, nemlig nr. 5 "Alle børn skal lære hvad der er rigtigt og forkert i samspillet med andre" og nr. 4:"alle børn skal ses som unikke individer med hver deres ressourcer og udviklingsmuligheder, personligt som socialt".

4 besvarelser af idealudsagnene skiller sig dog ud. Der er blandet enighed om, hvorvidt børnene skal deles om tingene, hvorvidt det er vigtigt, at børn har interesse i hinandens virkeligheder, hvorvidt det talte sprog og kommunikation er vigtigt i en børnegruppe bestående af seende og ikke-seende børn, samt om alle børn skal deltage i institutionens aktiviteter.

Bemærkninger

Ingen.

De enkelte resultater

Kategori 1: LIGEVÆRDIGHED

81 % af respondenterne svarer, at alle børn er ligeværdige.
Tendens: De synshandicappede børn i halvdelen af tilfældene viser tegn på selvoplevet ligeværdighed, men at kun 12-15 % af de seende børn er interesserede i uopfordret at lege med den synshandicappede. Også selvom 60-70 % af de synshandicappede viser gå på mod og interesse i leg med de seende børn.

Kategori 2: LIGE RET TIL AT UDTRYKKE SIG

96 % svarer, at alle børn har lige ret til at udtrykke deres mening.
Tendens. Der er blandede meninger om, hvorvidt der igangsættes initiativ-aktiviteter, og at de seende børn kun respekteres i 30 % at tilfældene, hvis de ikke vil have det synshandicappede barn med.

Kategori 3: ACCEPT OG HJÆLPSOMHED

81, 3 % svarer, at alle børn skal kunne acceptere hinanden.
Tendens: Hvor det synshandicappede har svært ved at acceptere egen begrænsning, accepterer de seende børn det ekstra behov for hjælp og hjælper også gerne med orientering mv.

Kategori 4: MENNESKESYN OM BØRN SOM UNIKKE

100 % er enige i, at børn skal ses som unikke individer.
Tendens: De seende børn reagerer kun i ringe grad med interesse over for det synshandicappede barn, og dette respekteres fra pædagogisk side i over 50 % af tilfældene. Der igangsættes pædagogiske aktiviteter for hver af børnegrupperne.

Kategori 5: BØRNS MORALSKE OPFATTELSE AF RIGTIGT/FORKERT

100 % er helt enige i, at alle børn skal lære denne moralske skelnen.
Tendens: Der reageres kraftigere fra pædagogisk side, når de seende børn er korporlige over for de synshandicappede end omvendt.

Kategori 6: KAMMERATSKAB

75 % svarer, at det er forkert at drille, overordnet set.
Tendens. Både seende og synshandicappede børn korrigeres, når de driller. Der tales i øvrigt i mange tilfælde moral til det seende barn, hvis det bevidst undgår det synshandicappede barn.

Kategori 7: FÆLLESSKAB og SOLIDARITET

56 % svarer, at det er vigtigt at deles om tingene, ex. på legepladsen.
Tendens: Det synshandicappede barn opprioriteres ikke i fællesskabet på ex. legepladsen, men det deler af sig selv i en større udstrækning.

Kategori 8: INTERESSE I ANDRES VIRKELIGHEDER

68, 8 % svarer, at det er vigtigt, at børnene har interesse i hinandens virkeligheder
Tendens: De seende børn er generelt mere lydhøre overfor det synshandicappede barn end omvendt.

Kategori 9: HENSYNTAGEN

87, 5 % svarer, at børn skal lære at vise hensyn.
Tendens: Hverken de synshandicappede eller seende børn viser specielt hensyn til hinanden. Dog kan medlidenhedsaspektet få seende børn til at udvise større hensyn.

Kategori 10: ANERKENDELSE

78, 1 % svarer, at børn skal anerkendes og kunne anerkende.
Tendens: De seende børn roses mere for deres små aktiviteter end det synshandicappede barn. Mere end 40 % af pædagogerne mener dog, at børn skal anerkendes lige meget.

Kategori 11: SAMVITTIGHED

90, 6 % svarer, alle børn skal lære, hvad det vil sige at føle god og dårlig samvittighed
Tendens: En tredjedel af pædagogerne korrigerer de synshandicappede børn og mere end 40 % anviser, hvordan man kan være en god kammerat. De seende børn får det i stort tal at vide, hvis de er ukammeratlige og får anvist andre muligheder, for bedre at kunne føle god samvittighed.

Kategori 12: VERBAL KOMMUNIKATION

57 % svarer, at man bør være specielt opmærksom på det talte sprog i en "blandet" børnegruppe.
Tendens: Mellem 50 og 60 % træner i kommunikation og det at lære børnene at formulere eksempelvis nonverbal adfærd og interne oplevelser.

Kategori 13: DELTAGELSE

15, 6 % svarer, at det er vigtigt, at alle børnene deltager i alle institutionens aktiviteter.
Tendens: De seende børn i større, men ikke høj grad deltager på det synshandicappede barns betingelser, men det synshandicappede barn prøver ikke ret mange kræfter med de seende børns aktiviteter.

Kategori 14: FORÆLDRES HOLDNING

81, 5 % svarer, at alle forældre bør forholde sig positivt og naturligt til det synshandicappede barn.
Tendens: Der er en stor enighed om, at forældre bør anerkende og ikke vise for stor usikkerhed overfor det synshandicappede barn.

Kategori 15: DET PÆDAGOGISKE SYN PÅ BØRN

93 % svarer, at man som pædagog skal kunne se barnets ressourcer.
Tendens: Mere end halvdelen af pædagogerne mener, at de er gode forbilleder, at de godt tør slippe det synshandicappede barn og lade det prøve grænser af på egen hånd.

Kategori 16: POSITIV UDVIKLING

96, 9 % svarer, at man som støttepædagog skal sikre, at barnet udvikler sig positivt.
Tendens: Den fornemste opgave ses som at få barnet til at føle sig trygt. 2/3 arbejder på at følge barnet tilbage til børnegruppen, og halvdelen arbejder på at lade barnet blive fuldgyldigt medlem af denne.

Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling

7. Diskussion

Tilbage til siden: Børns moral og moraludvikling. (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.