6.2 Undersøgelsens validitet

Validiteten af en sådan undersøgelse er nødvendig at afklare. Ifølge Kruuse går en almindeligt anvendt definition af begrebet ud på, at: "validitet er et udtryk for, hvor godt man kan måle det, man vil undersøge (66)".

I spørgeskemaet har respondenterne haft mulighed for at vælge mellem et givent antal svarmuligheder, derved opnår jeg en større mulighed for at kategorisere svarene til videre forarbejdning.
En deltagelse og besvarelse fra 32 respondenter kan ikke betragtes som repræsentativ for alle støttepædagoger til blinde og svagtseende børn og resultaterne kan derfor ikke bruges til at generalisere med. Men til at give et fingerpeg om respondentgruppens holdninger og handlinger.

Svarprocenten er 100, og kun i få tilfælde har nogle respondenter sprunget spørgsmål over. De, der har undladt at besvare enkelte spørgsmål, har i en afsluttende kommentar begrundet dette med, at det barn, de støtter, har andre funktionsnedsættelser end synstabet. Bl.a. beskriver en respondent "mit støttebarn er spastisk, hvorfor jeg ikke kan forholde mig til spørgsmålene om kommunikation og spørgsmålene om deltagelse i alle institutionens aktiviteter, og heller ikke spørgsmålene om at tage initiativ, da det ikke er muligt for barnet at tale og bevæge sig ved egen hjælp".

Jeg kunne have valgt at lave et faktuelt spørgsmål mere i starten af spørgeskemaet, der omhandlede, om barnet havde yderligere handicaps end synet.

Spørgeskemaets udsagn er meget værdibaserede. Og da der ikke er begrebsafklaringer i undersøgelsen, beror hver besvarelse derfor på den enkelte respondents fortolkning.

Dette kan i en undersøgelse, hvor der fordres øjeblikkelig stillingtagen til "store" spørgsmål, måske betyde, at lidt uklare udsagn som "det er vigtigt at deles om tingene" giver blandede svar. Og at jeg, når jeg analyserer og vurderer resultaterne kun kan tale ud fra min egen fortolkning af begreberne og ikke tage for givet, at den enkelte respondent har svaret på det, jeg oprindeligt har ment med udsagnet.

Desuden er nogle spørgsmål uhensigtsmæssigt formuleret. Et aspekt, der først gik virkeligt op for mig, da jeg skulle behandle svarene. Eksempelvis lyder et spørgsmål: "det synshandicappede barn bliver ikke drillet". Dette spørgsmål gør det umiddelbart lidt vanskeligt at besvare med tallene fra 1 til 5, hvor spørgsmålet kunne have været omformuleret til" det synshandicappede barn bliver drillet". Det havde skabt en større klarhed for respondenterne.

Spørgeskemaet er omfattende med dets 63 spørgsmål, og respondenterne blev først introduceret til, om de ville udfylde det, 2 timer før det skulle udfyldes. De havde da været på kursus siden kl. 9 om morgenen, og da klokken på besvarelsestidspunktet var 21.30. kan fysisk og mental træthed måske have en indvirkning på besvarelserne.
Dette kunne jeg en anden gang undgå ved at sende spørgeskemaet til de ansvarlige kursuskonsulenter, og invitere til, at respondenterne i løbet af en kursusuge kunne udfylde skemaet. De situationer, der dog så kunne opstå, ved at jeg ikke selv kunne være til stede, kunne betyde en dårligere svarprocent.

Jeg vil tilføje, at de ansvarlige kursuskonsulenter var blevet spurgt 1 måned tidligere og havde sagt god for ideen.
Således er der flere faktorer, der kan have indvirkning på resultaterne. Dette betyder, at jeg tager besvarelserne som et fingerpeg og er bevidst om, at jeg som forsker filtrerer alt gennem egne filtre.

^ ⇑ ^

Bemærkninger

Ingen.

^ ⇑ ^

Fodnoter

66.): Kruuse, Emil: Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag, Dansk Psykologisk Forlag, 4. udgave, 1. oplag, 2001, s. 193.

^ ⇑ ^

Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling

6.3 Bearbejdning formidling data

Tilbage til siden: Børns moral og moraludvikling. (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.