Sociale færdigheder
Det er ud fra ovenstående afsnit tydeligt, at måden, børn er sammen på, har en regulerende og udviklende indflydelse på dannelsen af moral. Moralteoretikerne peger på, at moral udvikles i vekselvirkende systemer, hvor der bl.a. er gode forbilleder, der formår at udvise retfærdig, medlevende og empatisk samt hensyntagende adfærd. Hans Vejleskov (43) pointerer, at social udvikling og deraf børns sociale færdigheder består af 4 elementer (bilag 3).
Vejleskov beskriver:
1. At børn, når de bliver ældre og ældre, ændrer deres måde at opføre sig på over for andre børn og voksne – dette betyder, at de udvikler social adfærd (44).
2. At børn med alderen ændrer sig med hensyn til at kommunikere med andre børn og med voksne – kommunikere sprogligt såvel som ikke-sprogligt – altså kommunikativ udvikling (45).
3. At børn gradvist tilegner sig ”de normer, færdigheder og personlighedsegenskaber, der er almindelige i det pågældende samfund, også kaldet socialisation (46).
4. At børn med stigende alder ændrer sig med hensyn til at opfatte, forstå eller begribe a) andre mennesker, b) forholdet mellem mennesker og c) sig selv – det vil sige udviklingen af social kognition og af social intelligens (47).
Man behøver ikke at være psykolog for at indse, at nok kan man dele op i disse fire sider af social udvikling, så man bedre kan analysere dem og tale om dem – men at de fire sider indbyrdes hænger nøje sammen. For eksempel er det jo klart, at hvor god et barn på tre år er til at kommunikere med jævnaldrende, spiller en stor rolle for, hvordan dette barn opfører sig over for kammeraterne. Men omvendt er det også sådan, at det barn, som af en eller anden grund ikke er alderssvarende med hensyn til social adfærd, sandsynligvis også vil være forholdsvis dårlig til at kommunikere med sine kammerater.
Lige så klart er det, at der er en vis sammenhæng mellem, hvordan et bestemt barn har det med hensyn til social adfærd og med hensyn til social kognition. Hvis en syvårig for eksempel er vældig god til – intellektuelt – at opfatte eller indse (social kognition), hvad kammeraten føler i en bestemt situation, eller hvad kammeraten mener og tænker i denne situation, vil han sandsynligvis også opføre sig (social adfærd) forstående og hensynsfuldt. Hvad selve adfærden angår, taler man ofte om, at den efterhånden bliver mere prosocial (48) hos børn.
^ ⇑ ^Bemærkninger
Ingen.
^ ⇑ ^Fodnoter
- 43.)
- Vejleskov, Hans: Artikel: Social udvikling – en oversigt.
- 44.)
- Her taler Vejleskov om det, som Nucci kalder en domænesammenblanding, nemlig udvikling indenfor det personlige og moralske domæne.
- 45.)
- Her ville Nucci beskrive, hvorledes udviklingen af det personlige domæne dominerer. Den tendens, der i øvrigt beskrevet af Hans Henrik Knoop og Poul Nyrup Rasmussen peger på en øget individualisering, hvor der tages udgangspunkt i, hvad den enkelte finder rigtigt og derfor giver udtryk for.
- 46.)
- Her ville Nucci beskrive endnu en domænesammenblanding. I socialisation som begreb forekommer såvel det personlige, det moralske og det konventionelle domæne.
- 47.)
- Oprindeligt stammer begrebet social intelligens fra Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Ser vi på begrebet fra Nuccis domæneopdeling, foregår udviklingen her indenfor det personlige og det moralske domæne.
- 48.)
- Prosocial adfærd defineres som ”adfærd, der har til hensigt at hjælpe andre og dele ting som goder uden det er til fordel for individet selv”, se Stefan von Textchner, s. 634.
Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling
Tilbage til siden: Børns moral og moraludvikling. (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.