Det Synshandicappede barns microsystem

I tråd hermed har jeg naturligvis overvejet, hvordan et barn med særlige biologiske forudsætninger virker i dets mikrosystem. Jeg har tænkt på, hvordan aktørerne i mikrosystemet evner at lære barnet - og at lade barnet lære at udvise prosocial adfærd som en markør for moralsk udvikling.

Det, der har optaget mig mest, har været, om det at mangle synssansen med deraf følgende ændrede repræsentationer, begrebs-som virkelighedsforståelse i et mikrosystem hvor barnet som regel anno 2004 er den eneste synshandicappede, har en indvirkning på dette at fungere i sociale sammenhæng ligeværdigt og med gensidig respekt og afhængighed. Det er givet, at al nonverbal kommunikation som øjekast, kropssprog og mimik er udelukket som regulerende markører for en social forståelse hos et synshandicappet barn, ligesom barnets oplevelse af virkeligheden indeholder adskillige afhængighedsaspekter. Som Vygotsky siger, er blindhed set fra et overlevelsesmæssigt synspunkt en klar begrænsning (54) men dog ser Vygotsky, at den vekselvirkende proces, som han beskriver i virksomhedsteorien, er af stor betydning for barnets udvikling og følelse af afhængighed. Synstabet alene gør ikke et barns adfærd antisocialt. Var det tilfældet, ville mange pædagoger, der arbejder med seende børn være fri for megen frustration. Men fraværet af synet påvirker på den måde, at barnet konstant konfronteres med at skulle forholde sig til en verden, hvor det skal lære spillereglerne og belæres om disse via primært auditive og taktile input (55) Og selvom den auditive sans fungerer i mørke og registrerer fænomener fra alle sider (56), er der den begrænsning i forhold til en intakt synssans, at modtagelsen og bearbejdningen af auditive og taktile inputs foregår forholdsvist langsom (57).

Et tilstødende aspekt, som Elsebeth Mortensen peger på (58) er, at synshandicappede børn i Danmark lever en form for dobbeltliv, der tager en stor del af børnenes psykiske energi. Dilemmaet i børnenes liv er, at de på den ene side dels skal forholde sig til deres egen indre verden med de verserende repræsentationer, overbevisninger, det nedsatte tempo, afhængighed og en funderet følelse af stort set altid at skille sig ud og være anderledes, samtidig med, at de på den anden side deltager i systemer på seendes præmisser med andre sociale koder, tempi og krav, og hvor der ligger en forventning om en prosocial og helst aktiv adfærd. Jeg har med voksenord forsøgt at formulere dilemmaet, som jeg ser det. Det lyder: "hvordan kan jeg holde fast i mig selv og det, der er vigtigt for mig, gøre tingene i mit tempo og på min måde kontra jeg vil også gerne være i kontakt og leg med de andre børn og føle, at jeg bliver anerkendt og opfattet som en ligeværdig kammerat. Og allerhelst vil jeg jo også gerne have en bedste ven, men jeg kan ikke se, hvornår jeg er "for meget" eller "for lidt", for initiativtagende på egne præmisser eller for initiativløs på andres præmisser, og hvem kan lære mig at navigere i dette farvand?".
Denne erfaring og påstand er dels min egen, dels hentet fra bogen Blinde Vinkler (59), dels opstået som led i foredrag og undervisningssammenhænge, som jeg selv har deltaget i eller afholdt for forældregrupper og støttepædagoger. Så selvom Adler (60) og Vygotsky (61) mener, at det blinde barn af sig selv udvikler selvkompensatoriske kræfter som en naturlig følge af deres biologiske begrænsning og derfor kan præstere for andre helt uforståelige opgaver som at spille virtuost på et instrument i tidlig alder, stå på ski eller "læse med fingrene", mener jeg, at tiden og samfundets fokus er løbet fra disse optimistiske teorier. Det ændrede fokus er, at der i vores samfund fokuseres langt mere på de sociale færdigheder og ikke så afgrænset på, hvad barnet præsterer eller ej. Her opstår de åbenlyse problematikker for mange synshandicappede børn, deres forældre og støttepædagoger, med andre ord: barnets mikrosystem, i hvert tilfælde i en tid, hvor der er fokus på et barns personlige og sociale kompetencer.

Da børns moral- og socialudvikling hænger så nøje sammen, besluttede jeg på baggrund af ovennævnte refleksioner at undersøge disse scenarier mere systematisk og med en tilknytning til praksis.

^ ⇑ ^

Bemærkninger

Ingen.

^ ⇑ ^

Fodnoter

54.): Se Danielsson, Eric: Vygotsky - psykologiens Mozart, Dansk Psykologisk Forlag, kapitel "nyt syn på handicappede.
55.): Severinsen, Christina Åvall: Det kan være svært at se, Dansk Psykologisk Forlag, 1997, s. 5-29.
56 Gade, Anders: Neurovidenskab og hjerneprocesser, Frydenlund, København, 4. udgave, 2003
57.): Tænk her blot på, hvor mange informationer, du får ved at betragte et billede i 10 sekunder, modsat at høre et stykke musik i 10 sekunder. Den visuelle oplevelse skaber i løbet af dette korte tidsrum en form for overblik med et stort antal detaljer, hvor det at lytte til et stykke musik i 10 sekunder kun giver en vag fornemmelse af, hvilke instrumenter, der er med og ingen fornemmelse af nummerets komposition, forløb eller et evt. tekstmæssigt indhold. Gade, Hjerneprocesser, s.157-158.
58.): Mortensen, Elsebeth: Nogle træk ved blinde børn og unges identitetsdannelse, Indlæg ved Nordisk Psykologkonference, november 1985. Elsebeth Mortensen er cand. psych og har i mere end 20 år været den ledende psykolog på Refsnæsskolen, Kalundborg. Den eneste kostskole for blinde børn i Danmark.
59.): Se Blinde Vinkler¸ redigeret af Diana Steentoft Reese et al, Krogs Forlag, 2003, hvor 34 unge blinde og stærkt svagtseende har givet deres narrative bud på, hvordan det er at vokse op i et integreret miljø på godt og ondt.
60.): Adler, Alfred: Menneskekundskab, J. Winthers Forlagsboghandel, 1971. Adler var individualpsykologiens grundlægger og interesseret i det enkelte individ og havde især interesse i børn med sansehandicaps. Hans fokus var de individuelle processer, og hans tankegang var ikke systemisk eller af socialpsykologisk karakter. Hans teori om, at et sansehandicappet barn udvikler selvkompensatoriske kræfter som modvægt til et grundlæggende mindreværdskompleks stammer fra 1927.
61.): Se Psykologiens Mozart af Eric Danielsson, Dansk Psykologisk Forlag.. Vygotsky var leder af Institut for Defektologi i Moskva og havde i flere år speciel interesse i døve og blinde børn. Hans grundtanke var, at også disse børn kunne undervises og udviklede sig på tilsvarende måde som almindelige børn. Vygotskys medium var således undervisning, allerhelst på integrerede og ikke segregerede skoler. Vygotskys store kærlighed og begejstring for de blinde børn stammer dog fra segregerede skoler. Hans teori om de blinde børns evner og muligheder stammer fra 1928.

^ ⇑ ^

Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling

6. Undersøgelsen metodologiske overvejelser valg

Tilbage til siden: Børns moral og moraludvikling. (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.