Urie Bronfenbrenners økosystem teori

Urie Bronfenbrenners økosystem teori

Urie Bronfenbrenners Økosystem teori

Når nu børns sociale udvikling og adfærd er beskrevet, vil jeg pege på de sociale systemer, som børn befinder sig i og derfor udvikler moral indenfor. Urie Bronfenbrenner har lavet en oversigt, han kalder en udviklingsøkologisk model (bilag 4). Den beskriver børns opvækstmiljø i 4 relative systemer, mikrosystem, mesosystem, exosystem og makrosystem. Det, der sker i et system, indvirker på de øvrige (53).

- Mikrosystemer består af et barns helt nære og daglige relationer, som forældre, søskende, nære slægtninge, folk i nabolaget og børnehaven/skolen.
- Mesosystemet består af forbindelserne mellem 2 eller flere mikrosystemer, som barnet aktivt deltager i. Exosystemet besår af de øvrige sociale relationer, som barnet ikke direkte er en del af, men som er vigtige for forældrene og dermed også indvirker på familiens trivsel. Exosystemet omhandler forældrenes arbejdsplads, kolleger, fjernere slægtninge og forældrenes venner.
- Makrosystemet dækker over de samfundsmæssige systemer som regering, offentlige tjenester og de love, regler og værdier, der er her.

Bronfenbrenners økologiske model beskriver altså systemer, der repræsenterer trinvise udvidelser af børns miljøer. Med tiden bliver systemerne mere komplekse, men den væsentlige pointe er som sagt, at det er de gensidige påvirkninger indenfor systemerne, der skaber hvert barns udvikling.
At jeg har fundet det relevant at tage Bronfenbrenners teori med, skyldes hans pointe om sammenhængen imellem systemerne. Og at det giver en klarhed at kunne beskrive især de synshandicappede børns mikro- og mesosystemer, men ikke uden at skele til, hvordan barnet i disse er påvirket af exo og makrosystemet.

^ ⇑ ^

Bemærkninger

Ingen.

^ ⇑ ^

Fodnoter

53
Se von Teztchner: Utviklingspsykologi, kap.4 og 24.
^ ⇑ ^

Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling

5.3 Det Synshandicappede barns microsystem

Tilbage til siden: Børns moral og moraludvikling. (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.

Links:

sonneRASMUSSEN Tel: 7553 7803
Trekantsområdet - Kolding - Vejle - Frederica samt Fyn - Odense