Ny Teori af Benny Karpatschof
Den danske psykolog og dr. phil. Benny Karpatschof forsker i menneskers moralske udvikling og mener, at vi udvikler en moral ved at knytte os til andre. Han beskriver i en artikel i Kristeligt Dagblad (39) via hverdagseksempler (40), hvordan moral spirer frem, når vi knytter os til mennesker og føler noget for dem. Karpatschof beskriver, at følelserne får os til at opleve, hvad der er rigtigt og forkert at gøre over for andre. Selv et barn, der kun lige er begyndt at lære sproget, og som slet ikke har en formuleret moral, har ifølge Karpatschof et moralsk landkort, der viser, at det vil være rigtigt at gøre eksempelvis sin mor glad igen (41).
Karpatschof understreger, at moral ikke kun handler om at lære regler og grundsætninger som De ti Bud eller sociale regler for, hvordan man skal opføre sig i hjemmet/børnehaven/skolen.
Benny Karpatchofs udgangspunkt for at udvikle denne teori var, at han som psykolog mødte mange klienter med moralske problematikker, og at det som psykolog er væsentligt at forstå og kunne gennemskue de mekanismer, der ligger bag moralen. Når et lille barn får omsorg, lærer det også af forældrene, hvordan man viser omsorg. Det er det første spæde skridt til at udvikle en moral. Karpatschof læner sig op af psykiateren John Bowlby (42), der i 1950erne udviklede en teori om tilknytning - om de følelser, et barn danner tidligt i livet over for et andet menneske, i første omgang moderen.
Karpatschof mener endvidere, at det ikke kun er et anliggende for børn at udvikle moral. Han beskriver praktiske eksempler på voksne, der i behandlingsregi knyttes til en tillidsvækkende omsorgsperson, der giver kærlighed, trøster og udstikker moralske ledetråde, præcist som forældre gør det. Han giver flere eksempler på, hvordan en følelsesmæssig tilknytning får moral til at vokse frem, så konstruktive og bæredygtige handlinger, personligt som socialt, tager plads.
Forekommer moraludviklingen først i voksenalder, mener Benny Karpatchoff, at mennesket gennemløber de samme faser som et barn, der først har næsegrus beundring for og uhildet kærlighed til sin mor, og derpå frigør sig for i voksenalderen fortsat at elske sin mor, men at have en bevidsthed om at være uafhængig af hende.
^ ⇑ ^Bemærkninger
Ingen.
^ ⇑ ^Fodnoter
- 39.)
- Kristeligt Dagblad, marts 2004, artikel med titlen moral er at knytte sig til andre.
- 40.)
- For eksempel fortæller Karpatschof, hvordan et 2-årigt barn, der på trods af moderens utallige opfordringer ikke ville tage en vigtig medicin. Da moderen udmattet giver op og smider sig på sofaen, ændrer barnet adfærd og går imødekomment hen for at få medicinen, med ordene: ”Mor ikke ked af det”.
- 41.)
- Karpatschofs opfattelse deles af Judy Dunn og Judith Smetana, der fra en social konstruktivistisk tradition også er sikre på, at det er tilknytningen i især familien, der skaber forudsætningen for, at et barn udvikler moralsk forståelse. Judy Dunn beskriver, at børn, også før de er gode sprogbrugere, har en praktisk moral. Se von Teztchner, Utviklingspsykologi, s. 529.
- 42.)
- Se John Bowlby: En sikker base, tilknytningsteoriens kliniske anvendelser, Det lille Forlag, 1998.
Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling
4.5.1 Karpatschofs teori kontra andre teorier
Tilbage til siden: Børns moral og moraludvikling. (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.