Domæneteorien af Larry P. Nucci
Domæneteorien er oprindeligt udviklet af Elliot Turiel, men videreudviklet af Larry P.Nucci, der kalder den ”the domain theory of social cognitive development” (31).
At tænkning i denne teori opfattes som opdelt i domæner, giver en indsigt i nogle af de områder andre teorier har haft problemer med at forklare. Et af de største problemer har været, at man ikke har kunnet forklare børns varierede handlingsmønstre i forskellige situationer. Hvis man ser på Piaget og Kohlbergs teorier, vil et barn tænke og handle ud fra det stadie, de befinder sig på. Udfra dette stadie skulle man således, i en eller anden udstrækning, kunne forudse, hvordan et barn vil handle i en given situation, men virkeligheden viser sig ganske anderledes (32).
Nucci opererer med 3 domæner, det moralske, det konventionelle og det personlige domæne.
Et af de elementer, der giver denne teori en fordel over andre er, at den skelner mellem et moralsk og et konventionelt domæne. Det moralske domæne omhandler adfærd, der har en direkte effekt på en selv eller andre. Eksempelvis at slå, lyve og bagtale. altså handlinger, der har med retfærdighed og medfølelse at gøre. Det konventionelle domæne handler derimod om de samfundsbestemte konventioner, regler, love, traditioner, f.eks. at man ikke må snyde i skat, køre spritkørsel, udøve hærværk m.m. Altså situationer, der relaterer sig til hensyntagen til andre/andres rettigheder (33). Både det moralske og det konventionelle domæne har et foreskrivende element, men kun det moralske domæne har et universelt, da det konventionelle bygger på bestemte og kulturelle regler og traditioner, gældende specifikt for hvert enkelt samfund for sig.
Selvom der, eksempelvis ikke er en regel, der fastsatte at det er forkert at slå, vil mennesket alligevel se/opleve det som forkert, da det at slå har en uundgåelig konsekvens - det gør ondt (34).
I takt med at et barn vokser op, udvides evnen til at differentiere imellem moralske og konventionelle situationer og ligeledes til at indbefatte situationer, der ikke er direkte erfaringsbestemte.
Det personlige domæne kan give en forståelse af, hvorfor mennesket ikke altid overholder moralske principper.
Det personlige domæne omhandler situationer eller handlinger, der ses som værende et spørgsmål om personlig præference og ikke retfærdigvis kan reguleres socialt. Eksempelvis kan man spørge hvem der skal have lov til at bestemme, hvem der skal være et barns bedste ven, eller hvem barnet vil fortælle om sine sorger/hemmeligheder. Selvom der i forskellige kulturer er variation i, hvad der ses som personlig/privat, er der i alle kulturer en skillelinje mellem det sociale/samfundsmæssige og det personlige og private. Denne sociale grænse mellem selvet og gruppen/samfundet er essentiel for udvikling af individet og er en nødvendighed for det psykiske helbred (35).
Udviklingen af det personlige domæne sker bl.a. i 2 års alderen (trodsalderen), hvor barnet via sin trods forsøger at definere, hvad det som person, selv kan bestemme og ikke kan bestemme (36).
I og med at barnet i denne periode både lærer at gå og tale, får det større og bedre mulighed for at fortælle omverdenen, hvilke ting det selv vil bestemme. Det meste af denne proces foregår mellem barn og forældre, hvor en form for forhandling finder sted. Denne forældre/barn forhandling fortsætter op gennem barndommen, og fastsætter barnets personlige domæne i forhold til det moralske og det konventionelle. Hvis denne forhandlingsproces ikke fungerer ved at etablere en balance mellem barnets personlige domæne og forældrenes håndhævelse af social regulering, kan det iflg. Ericsson (37) få vidtrækkende konsekvenser for barnets sociale tilpasning. Dette er selv sagt en opdragelsesproces, og spørgsmålet er naturligvis, hvorvidt det i vores danske samfund er forældrene alene, der opdrager.
Domænerne udvikles med alderen, men ikke nødvendigvis i samme takt.
Nucci har lavet en undersøgelse, der viser, at en forskel i undervisningen hos en 7. klasse over en periode på fire uger, kan medføre en forskel i udviklingen af hhv. det moralske og det konventionelle domæne.
Bemærkninger
Ingen.
^ ⇑ ^Fodnoter
- 31.)
- Se Moral på skemaet af Larry P. Nucci, 2003.
- 32.)
- Tænk blot på barnet, der roses for hensynsfuld optræden i børnehaven, men som tyranniserer sine søskende derhjemme, eller det blinde barn, der på hjemmefronten virker aktivt og deltagende i familiens gøremål, men som virker kejtet og passiv i relationen til andre børn.
- 33.)
- Der er lavet undersøgelser, der viser, at mennesker verden over opfatter overtrædelse af moralske regler som værre end overtrædelse af konventionelle regler. Dette mener Nucci er et bevis på det moralske domænes berettigelse.
- 34.)
- Ifølge Nucci er der lavet forsøg, der viser, at børn allerede fra 3½ års alderen behandler moralske og konventionelle situationer forskelligt, og i 4-årsalderen mener Nucci, at børn rimeligt konsistent kan differentiere imellem moralske og konventionelle situationer.
- 35.)
- Nucci, Larry P. Moral på skemaet, kapitel. se kapitel 3, s. 74-99 og kapitel 5, s. 118-131.
- 36.)
- Jeg kan egentligt bedre lide Jesper Juuls benævnelse af trodsalderen. I bogen Dit kompetente Barn kalder han denne periode for selvstændighedsalderen. Se Juul, Jesper: Dit kompetente Barn, Schønfeldt, 1995.
- 37.)
- Ericsson; Eric: Barnet og samfundet, Hans Reitzels Forlag, 1983, tanker om social tilpasning.
Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling
4.4.1 Stadieteorierne domaeneteorien
Tilbage til siden: Børns moral og moraludvikling. (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.