Børns moral og moraludvikling
"Der er to ting, der fylder mig med ærefrygt: stjernehimlen over mig og moralloven i mig" (1)
Når jeg genkalder mig nogle af de situationer, jeg har oplevet ved at hente og bringe min 4-årige datter i børnehave, hører jeg for mit indre øre mange kommentarer, der indeholder moralske aspekter. Kommentarer udtalt af børn, forældre og pædagoger i flæng. Kommentarer som: det kan du ikke være bekendt - man er en dårlig kammerat, når man slår – lad være med at skubbe, vi skal alle sammen være her – Valdemar bliver da ked af det, når han ikke må være med – du skal ikke bestemme over mig.
Hverdagskommentarer, der udspiller sig både i børnemiljøer og på hjemmefronten, og eksempler, der fortæller mig, at moralske landkort udfoldes overalt og af både store og små aktører.
For at få en forståelse af, hvad moral er og hvordan den udvikles, tager jeg en dyb indånding og vender blikket indad og omkring mig, for i litteratur og praksis at undersøge den tilsyneladende allestedsnærværende moral, i bredden som dybden.
Jeg har to grunde til at afrunde min pædagogiske diplomuddannelse i psykologi med en opgave om børns moral og moraludvikling.
For det første har jeg en gryende forståelse af, at udviklingen af moral sker i en vekselvirkende proces mellem et barn og dets omgivende aktører, hvor gensidig respekt, medmenneskelighed og social tilknytning er indflydelsesrige elementer.
For det andet er dette tema i samklang med den røde tråd igennem mine tidligere pd-opgaver. Denne røde tråd er synshandicappede børn og unges udviklings- og tilværelsesaspekter, set med psykologiske optikker.
Mit perspektiv er altså ikke udelukkende generelt, men særligt på den måde, at jeg ønsker at kaste lys over sammenhængen mellem moral og social tilknytning/adfærd i børnehavemiljøer, hvor der er både seende og synshandicappede børn. Således en forsigtig arbejdshypotese, der lyder: Kan en større forståelse for de vekselvirkende sammenhænge mellem moraludvikling og social tilknytning fra pædagogers side have en fremmende indvirkning på de synshandicappede børns sociale kognition (2)? Denne arbejdshypotese, fordi der fra flere sider (3) udtrykkes bekymring om, hvorvidt synshandicappede børn kan udvikle sociale færdigheder og indgå i ligeværdige relationer med jævnaldrende, seende børn.
At jeg har interesse i blinde og svagtseende børns miljøer, skyldes, at jeg adskillige gange har undervist pædagoger og forældre med tilknytning til synshandicappede børn og bemærket behovet for nytænkning, især i en tid, hvor stort set alle blinde og svagtseende børn integreres/inkluderes (4), og hvor støttepædagoger og bekymrede forældre forholder sig entusiastisk, men famlende over for ”projektet” at gøre det synshandicappede til et socialt velfungerende barn.
Sekundært vil jeg nævne, at min situation er speciel, da jeg selv er blevet blind på grund af en fremadskridende øjensygdom. Dette gør, at jeg ikke kan se stjernehimlen over mig, hvilket kanske bestyrker min interesse for udforskning af moral, der indtil nu nærmest har ligget som en samvittighedsrelateret tavs viden om, hvad der er rigtigt og forkert.
^ ⇑ ^Bemærkninger
Ingen.
^ ⇑ ^Fodnoter
- 1.)
- Pahuus, Mogens: Psyke og Logos, temanummer om Moral, Dansk Psykologisk Forlag. Her citerer Mogens Pahuus det gamle Kant-citat. Side 358
- 2.)
- Social kognition skal her forstås som evnen til at erhverve og anvende viden og erfaringer i sociale sammenhænge. Kilde: Mogens Hansen m.fl. , Psykologisk-pædagogisk ordbog, 14.udgave, 2003, s. 228
- 3.)
- Den udtrykte bekymring har jeg adskillige gange lyttet til under konferencer og debatter, hvor såvel psykologer, forældre og pædagoger, alle med tilknytning til synshandicappede børn har deltaget.
- 4.)
- Se Niels Egelund et al Specialpædagogik i en brydningstid, Systime, 2000. I kapitlet ”hvor er specialpædagogikken på vej hen” beskrives hvordan blinde børn i løbet af 1970erne integreres sivende, efter et stigende ønske fra forældres side, og at integration bliver fast hverdag i løbet af 1980erne. I modsætning til den tidligere segregering på særskoler. Integration dækker over, at et barn udenfor skolen, skal ind i skolen, hvor nutidens inkluderende skole dækker over, at bl.a. blinde børn skal være i skolen fra starten og blive der.
Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling
Tilbage til siden: Børns moral og moraludvikling. (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.