Man er hverken kun offer eller bøddel.

Offerrollen eller bødelrollen.

Har man først låst sig fast i offerrollen, vil man uvægerligt også være i bøddelrollen i andre sammenhænge. Ingen pol uden modpol.
Og ingen kan udelukkende være fastlåst i en position. Det er ganske enkelt ikke muligt.

Offerrollen-eller-boedelrollenSom i naturen, der jo kendetegnes ved, at den vekselvirker, – så er det lyst, så mørkt – så er det vindstille, så blæst, ja således er vores indre sinds natur også.

Har vi ondt af os selv, gør vi også ondt et andet sted. Det kan være i form af anklager og bebrejdelser over en partner, en chef, omstændighederne – eller sig selv.

Føler man sig svag og afmægtig, søger man magten andre steder. Tit i form af kontrol over nogen eller noget

Gør man sig underdanig og appellerer om hjælp eller dominans, vil man i andre situationer svinge over i selv at være dominant eller intimiderende.

Derfor, som skrevet i et andet dokument. Et offer har et usynligt skilt i panden, hvor der står ”bøddel søges”. For hvis der slet ikke er nogen eller noget, der er hårde eller er hårdt for en, må man jo træde ud af offerrollen og selv tage ansvar og initiativ.

Man kan være offer i sit parforhold, men ansvarlig i mange andre relationer. Man kan gøre sig til offer for livets omstændigheder : ”hvorfor er det alting mig, der rammes ” / ”de andre har det nemmere end mig ” osv.

Man kan være offer på sit job og blive en del af sladrekoret, der brokker sig over chefen eller vilkårene, men ikke er stor nok til at melde direkte og klart ud.

Og mange gange er man nødt til at få responsen fra andre, for at blive klar over, at man er offer. For offeret gør jo tit det, som både kan ses som hjælpsomhed og betænksomhed, nemlig : man ofrer sig.

• For en familie, for en sag, for et job, for en partner.

Det betyder så ikke, at man ikke skal være hjælpsom og betænksom. Vi må vise hensyn og tolerance, men offeret bliver tit bøddel over for sig selv og viser ikke sig selv hensyn og tolerance. Går i stedet patetisk rundt og sukker, men gør sig tapper og lider i stilhed. Og den indstilling må man selv tage ansvar for.

Men indimellem sker der ting i tilværelsen, hvor man selv om man hverken vil være offer eller bøddel udfordres.

Jeg talte med en ung kvinde. Hun ventede barn nummer to og var ret bekymret. for denne graviditet var ikke planlagt og bremsede temmelig meget ned for hendes uddannelse, ligesom det første barn kun var 1½ år gammelt, og både hun og hendes mand syntes, at det var lige tidligt nok at få barn nummer to. Men hun følte heller ikke, at hun kunne få en abort.

Så skete der det, at hun begyndte at bløde. Meget. I 11. uge. Hun tog straks til læge, der øjeblikkeligt vurderede, at der var noget helt galt. Fosteret levede, men var tydeligvist sygt.

Og kvinden stod med en beslutning om at lægge sig ned og opretholde en graviditet, som ingen vidste, hvad ville ende med, og som i værste fald ville betyde, at et sygt eller handicappet barn ville komme til verden, med dertil hørende konsekvenser for storebroderen og familien generelt betragtet. Eller at afbryde graviditeten og få en abort.

Hun valgte at få en abort.

Og efter en tid kom hun til mig. Hun var meget plaget af skyldfølelse. Kunne ikke slippe tanken om, at hun havde slået ihjel. Og brugte udtrykket: Jeg føler mig som en bøddel.

Vi talte længe. Talte om det svære dilemma, talte om at hun gav liv til dem, der var her, nemlig hendes søn, sig selv og hendes mand, og talte om fremtiden.

Hun blev meget lettet, da jeg bad hende overveje følgende.

Man behøver vel ikke at føle sig som en bøddel, når man er offer for omstændigheder, man ikke selv har haft indflydelse på.

Så nogle gange er omstændighederne så barske eller belastende, at man må tage valg. Og da ethvert valg jo indeholder et fravalg, må man søge at tage det valg, der giver liv, giver klarhed, giver følelsen af at have truffet den mindst forkerte beslutning.

Hun fik nogle år efter en datter.

Skriv gerne kommentarer eller spørgsmål på min blog om det at være i eller at bryde ud af en offerrolle.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.