SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

I december 2016 er jeg blevet interviewet af en journaliststuderende.

Læs hermed Niels Frederiks artikel om utroskab.

Løgnen der blev enden på ægteskabet.

Diana Jensen forlod i 2006 sin mand gennem syv år, efter at han i en periode på tre måneder havde været hende utro. Siden har hun stiftet ny familie, men tillidsbruddet fra det tidligere ægteskab har efterladt sig mentale ar hos Diana.

Af Niels Frederik Rickers, 16. december 2016   

Stemningen ved bordet er trykket. Den lille familie bestående af Diana Jensen, hendes mand og deres to små piger sidder som vanligt sammen og spiser aftensmad. Umiddelbart er alt som det plejer. Men alligevel ikke helt. Diana har det forfærdeligt. Med en klump i halsen prøver hun ihærdigt at fortrænge lysten til at rejse sig op med tårer i øjnene og råbe og skrige af sin mand.

Dianas mand ved det ikke endnu, men under madlavningen har hun i smug tjekket hans
mobiltelefon. I tre måneder har han konstant haft den på sig; sågar med i badet. Altid på lydløs. Normalt kan Diana aldrig finde på at kigge i hans telefon, men hendes mavefornemmelse har fortalt hende, at han skjuler noget.

På telefonen har hun få minutter inden måltidet fundet beskeder fra en anden kvinde. Beskeder der vidner om, at den mand som hun i syv år har elsket og stolet på ikke har været ærlig over for hende. Han har en affære. Allerede da Diana ser beskederne, har hun besluttet sig. Samme aften efter at børnene er spist af og lagt i seng, går djævlen op i hende og efter at have konfronteret sin mand med beskederne, smider hun ham ud af lejligheden. Med én lang løgn sluttede et syvårigt ægteskab på én aften.

En stigende mistanke

Dianas mand er ikke et enkeltstående eksempel. En gallup-undersøgelse fra 2013 viser, at over en fjerdedel af danskerne, mænd som kvinder, har været en fast partner utro. Kun 39 procent af de utro vælger at fortælle partneren om deres sidespring. Resten vælger enten at tie eller, som i Dianas mands tilfælde, benægte virkeligheden.

Selv havde hun en måned inden afsløringen af sin mands utroskab mistænkt ham for at skjule noget, hvilket hun dengang valgte at konfrontere ham med. ”Dagen før vi skulle på sommerferie, hev jeg fat i ham og spurgte, om der var noget galt, og om der foregik noget. Han svarede bare, at alt var i den skønneste orden, og derefter valgte jeg ligesom at slå det hen.”

Diana valgte på daværende tidspunkt at se tiden an og give sin mand en chance, men mønsteret fortsatte, og som bekendt endte det en måned senere i en direkte afsløring. Erkendelsen af hendes mands utroskab resulterede for Diana i et kæmpe chok, og de 14 dage efter bruddet tilbragte hun, sygemeldt, med at gå dybt ulykkelig rundt derhjemme med en blandet følelse af dyb svigt og inderligt raseri.

Ifølge psyko- og parterapeut Eva Biehe ses dette som en typisk reaktion efter utroskab, og hun sammenligner det med det svigt, et forladt spædbarn også kan opleve: ”Det der bliver brudt er den dybe overbevisning om, at ’jeg er tilknyttet den anden’. Det er en meget voldsom oplevelse at blive svigtet i en kærlighedsrelation, og faktisk reagerer man lidt, som et spædbarn ville reagere, hvis dets mor forsvandt.”

Manglende tillid til folk

Først og fremmest oplevede Diana sin mands ageren som et kæmpe tillidsbrud. Det kom bag på hende, at han kunne finde på det. Som så mange andre par havde de flere gange tidligere diskuteret emnet utroskab og var alle gange blevet enige om, at det var noget, de aldrig ville ty til. Alt det hørte dog fortiden til. Pludselig kunne Diana ikke stole på sin mand længere.

Denne følelse af manglende tillid begyndte samtidig også at vokse og gælde overfor andre mennesker end blot Dianas eksmand. Den dag i dag har hun stadig svært ved at stole 100 procent på andre mennesker.
”Jeg lukker ikke folk ind til mig. Jeg tror, jeg er bange for få min tillid misbrugt og blive knust og såret igen. Jeg vælger at sige ’her til og ikke længere’, og medmindre der sker et mirakel, vil det nok fortsætte sådan,” lyder det fra Diana, der samtidig erkender, at det tog hende hele to år at stole fuldt og fast på sin nuværende kæreste og samboende.

Særligt i starten af det nuværende forhold var det svært for Diana at slippe de dårlige erfaringer fra det tidligere ægteskab. Hendes følehorn var konstant på vagt overfor hans ageren; særligt på de sociale medier. Telefonen blev tjekket. Facebook-beskeder læst. Hver en ’friend-request’ fra kvinder blev der straks stillet spørgsmålstegn til. Det var ifølge Diana det, der skulle til, for at hun kunne overkomme sine tillidskvaler, og det har kæresten altid accepteret.
”Han ved godt, at jeg har siddet og tjekket hans telefon. Set i bakspejlet er det torskedumt, for alle koder til Facebook og lignende har han jo givet mig. Han er godheden selv. Det betyder alt for mig i dag, at han var den støtte for mig.”

Vi lyver, fordi vi skammer os

Det havde altså store tillidsmæssige konsekvenser for Diana, at hendes eksmand valgte at lyve overfor hende. Selvom hun ikke mener, at det ville have reddet ægteskabet, ønsker hun stadig, at han fra start af havde været ærlig om sin utroskab. Ifølge Eva Biehe er det ikke unormalt, at nogle folk fravælger at fortælle sandheden, simpelthen fordi det er en del af deres måde at være på:

”Nogle mennesker har lært som strategi, fra da de var små, at det bedst kan betale sig at lyve. De har en vane med, at der er noget, de holder for sig selv. Dels er utroskab i vores samfund også et tabu, medmindre man laver det som en aftale i forholdet, at man også har andre.”

Christel Sonne Rasmussen, som til daglig arbejder som coach og parterapeut, ser ligeledes tabuet og de potentielle konsekvenser omkring utroskab som årsager til, at mange utro partnere vælger at tie og holde sidespringet for dem selv.
”Folk skammer sig over deres handlinger og ved, at det ikke er godt. De fleste parforhold har jo en positiv troskabsed, der hedder ’utroskab arbejder vi ikke med her’. Den utro partner frygter at blive smidt ud af forholdet, hvis vedkommende fortæller om sine handlinger og vælger derfor at holde kæft i stedet. Resultatet er, at man vælger at bære på en løgn fremfor at sige tingene, som de er.”

Christel mener endvidere, at det kan ses som en tendens i vores samfund at oprette en personlig facade, der på det ydre fremstiller os som ærlige og ordentlige individer:
”Vi har en tendens til at skabe et fancy image omkring os selv. Vi vil gerne fremstå succesfulde på de områder, vi har i vores liv, og det er ikke fedt for vores image at fremstå som en, der er promiskuøs, løsluppen eller utro. Vi bilder os selv og andre end, at vi har styr på tingene i håbet om, at det vil passe de fleste bedst.

Jeg vil aldrig tilgive, det han gjorde

I dag har Diana efter eget udsagn lært at respektere fortiden. Hun har opgivet at tænke over årsagen til, hvorfor hendes eksmand var hende utro dengang for ti år siden. Til daglig ses hende og eksmanden ofte i private sammenhæng, og hun betegner dem selv som ’nære venner’. På trods af det er hun overbevist om, at hun aldrig vil lære at kunne tilgive hans utroskab.

”Han har undskyldt 100 gange over for mig og indrømmet, at det ikke var fair over for hverken mig eller børnene. Det har jeg det fint med, men jeg kan stadig ikke bruge undskyldningen til noget. Jeg stoler ikke på ham, og vil aldrig tilgive det han har gjort.”

Fortiden har dog lært hende vigtigheden i at være ærlig og turde sige fra i god tid. Derhjemme fortæller hende og kæresten hinanden alting. De har ingen hemmeligheder og forsøger så vidt som muligt at lægge tingene på bordet, som de er og løse problemerne ved at snakke om dem. ”Før kunne jeg gå og være sur i 14 dage uden at snakke til min mand. Det har ændret sig helt nu.”

Eva Biehe ser den absolutte ærlighed mellem to partnere som en vital det af et sundt parforhold: ”Hver eneste gang vi vælger ikke at fortælle noget til vores partner, skaber vi en form for splittelse i os selv. Det er vældig problematisk at have det sådan i et forhold.”

En smule anderledes ser Christel Sonne Rasmussen på det. Personligt er hun træt af, at folk altid snakker om vigtigheden i at være ’ærlige om alt’ i et parforhold. Som parterapeut tror hun på åbenhed, men mener samtidig, at vi ikke nødvendigvis kan være ærlige om alt:
”Der er en værdi i at have hemmeligheder, der ikke er skadelige for partneren. Ingen kan sige alt til hinanden. Det er ikke realistisk. Men jeg mener ikke, at det at have hemmeligheder omkring utroskab er godt.”

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 jan, 2017

Læs mere i samme kategori:

Tjekliste

Denne tekst skriver jeg, i den periode i Danmarkshistorien, hvor landet er i en form for undtagelsestilstand, grundet Corona-virus.
Jeg har en fornemmelse af, at det vil berøre mange par og familier, når mange opholder sig mere hjemme og er mere sammen.
Jeg tror, at det blandt andet betyder, at det bliver mere tydeligt, hvordan du og I har det sammen, når alt kommer til alt.

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: