SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Krise udløst af gensidig stædighed i parforholdet.

Ingen vil give sig, og dialoger bliver til uløste diskussioner.
”Min partner siger konstant, at jeg udviser stædighed. Men der er nu ingen så stædig som ham”.

”Det er helt ufatteligt, hvor meget min kone straffer mig, når der er noget, jeg ikke vil give hende ret i. Hun er så stædig. Og det er helt tydeligt for mig, for hun er enebarn, og jeg er ud af en stor søskendeflok, at hun aldrig har lært at indordne sig og acceptere, at man altså ikke kan få ret hver gang.” Problemet er bare, at det giver utroligt dårlig stemning hjemme hos os. Hun kan være stort set tavs på den negative måde i lang tid. Nu har det stået på i mere end 2 uger, og hun vil jo ikke fortælle mig, hvad det handler om. Krisen er så mærkbar, at jeg overvejer at ville skilles. Det er jo decideret mangel på respekt at ignorere et andet menneske, som man engang sagde, at man elskede, i så lang tid.

Vi kan selv godt høre, at vi lyder som børn i børnehaven, når vi diskuterer. Vi er ekstremt stædige begge to og derfor også lette at fornærme. Vi kan godt høre, at den ene står og siger ”ja” og den anden står og siger ”nej”, men vi venter egentligt bare hver især på, at den anden er færdig med at tale, så vi selv kan komme til. Vi bliver så intolerante og sure. Og var det så meget vigtige emner, vi ikke var enige om, var det velforståeligt, men vi kan faktisk køre en stædig krig over eksempelvis at ”du sagde, at ….” og den anden siger ”nej, jeg sagde, at ….”

Og så er karrusellen i gang. Vi kan ikke stoppe. Og det efterfølgende problem bliver så, at det altid er mig (kvinden), der skal komme krybende og sige ”undskyld, og lad os blive venner igen…..” nu er det ikke holdbart længere. Enten lærer vi at håndtere vores stædighed og retfærdighedssans, eller også bliver vi skilt, for efter hver gang, vi har haft så hård en periode, går der stumper af kærligheden, for langsomt men sikkert ister vi respekten for hinanden.

Min man bliver så hidsig, når vi diskuterer, især om penge og om opdragelsen af børnene. Jeg kan ikke holde det ud. Han farer op som trold af en æske, hvis han oplever, at jeg ikke giver ham ret. Og det gør jeg selvfølgelig ikke hver gang. Han råber af mig, at jeg er stædig og dumstædig, og at jeg må acceptere, at også jeg skal lære. Og at det er ufatteligt, hvor dum jeg er…. Jeg blev før i tiden meget ulykkelig og bar det indad og bebrejdede mig selv og havde en undskyldende og ”jeg skal nok tage ved lære”-attitude, men nu er det nok for mig. Hvis han ikke lærer at dæmpe sit temperament og lærer at tone ned for alle de anklager, går jeg fra ham. Jeg er sikker på, at jeg kan finde en mand, der er mere venlig, støttende og lydhør. Sagen er bare, at vi har 3 børn i skolealderen, et godt fritidsliv og et godt socialt netværk, så tabslisten vil blive meget lang, hvis jeg forlader ham nu. det er jo egentligt heller ikke det, jeg inderst inde vil, men hvem orker i længden at blive kaldt dum imbecil, latterlig, snæversynet osv.

Vores 14 årige teenager søn sagde en dag, da vi havde en diskussion, hvor vi hver især mente, at vi havde ret: ”Kan I ikke bare Google det?”

Det var en forfriskende ide, og det har vi faktisk kunnet grine lidt af og benytte os af derefter. Men men men: vi kan jo ikke Google det, der er sket eller sagt imellem os. Jeg holder fast ved, at jeg vil have en erkendelse og en undskyldning fra min mand over de uretfærdige anklager, han har hældt ud over mig, fordi han er ubegrundet jaloux. Og han vil have, at jeg erkender, at jeg er naiv og ikke lytter til hans opbakning, når han kommer med nogle uhyre skeptiske – og min verden, nærmest paranoide holdninger. Hjælp, vi er kørt fast.

Det er torsdag i dag. Og ovennævnte udtalelser er fra konsultationer i indeværende uge. Rigtigt mange par kontakter mig, fordi stædighed er et voldsomt problem i deres parforhold. Et så stort problem, at separation og skilsmisse lurer om hjørnet, hvis der ikke sker noget andet.

Jeg vil naturligvis ikke give alle mine indsiger og guldkorn fra mig, men vil blot sige, at der er råd for det meste, især hvis der inde bagved skuffelsen, fornærmelserne og stædigheden stadig er en længsel og et ønske om at finde den harmoniske vej, forståelse og gensidige respekt, som er et godt og vitalt grundlag i alle forhold.

Jeg vil dog godt løfte sløret for, at de dialoger, vi har om stædighed, handler om, at det er egoerne og ikke sjælene, der kæmper, når stædighed er et tilbagevendende fænomen.

Jeg vil også gerne informere om, at stædighed uhyre sjældent er grundlagt i parforholdet, men i opvæksten, og at en gensidig forståelse for , at stædighed er blevet en del af det psykiske immunforsvar, ofte åbner for en helt ny og nødvendig gensidig indsigt, der i bedste fald skaber tolerance og rummelighed.

Desuden er det altid spændende at stille spørgsmålet : hvad er dit formål med at holde fast og ikke at ville rykke dig en tomme ?

Vanligvis oplever begge parter, at de har enslydende formål og derfor slet ikke er så langt fra hinanden. Når parret så indser, hvor mange kræfter de spilder, og hvor langt de kan komme, hvis de forener disse kræfter, vil de med tiden kunne afvikle stædigheden og bruge energien fra denne til konstruktive projekter og mere respektfulde samtaler.

Er man stædig af natur, må man indstille sig på modstand.

Min holdning er, at det er givende med medspil og modspil, men ikke modstand i et parforhold/ægteskab.

Det er så besnærende at give den anden skylden. Men når alt kommer til alt, er det nu ulig nemmere at lave nogle justeringer hos sig selv end det er at ændre resten af verden

  • Nej til stædighed, for den gør ensom og kold
  • Ja til vedholdenhed, for den kan skabe resultater og forbundenhed.

Mange lyse aftentanker,

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2011

Læs mere i samme kategori:

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab

Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: