SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Krise udløst af forskellig konflikthåndtering.

Mange par kommer til min klinik pga. Krise udløst af forskellig konflikthåndtering
Sommeren føles allerede som om, at den er langt væk. og nu er det snart vinter og mørkt i 4-5 måneder.

Mange weekends er allerede ved at være fyldt op i kalenderen, fordi der er julefrokoster, jalousi og utroskab er måske på vej, fordi mange af parrene virker trættede og frustrerede. Og et tilbagevendende tema er konflikthåndtering.

For udtryk som:

  • Vi skændes for meget, så vores parforhold hænger i en tynd tråd.
    Der kan være dårlig stemning i flere dage, og det er alt id den ene, der skal give sig.
    Der er så mange bebrejdelser og beskyldninger, og udtrykket ”du er ikke fair” bruges i flæng af os begge to
  • Vi prøver ikke at skændes foran børnene, men det lykkes sjældent at lade være, og vores teenagere vender øjne og går på værelset og vil ikke have deres kammerater med hjem.
    Efter at være kommet hjem, begynder min partner at brokke sig. Over ligegyldige småting.
  • Vi har tit haft aftalt at tale problemer igennem, ja faktisk er vores aftale, at problemer skal tales igennem, mens de er små, men min partner går, når han hidser sig op. Han siger, at det er af hensyn til mig, at han går, for ellers ville han blive hvidglødende rasende. Sagen er bare, at han ikke vender tilbage, så vi kan få snakken gjort færdig.
    Det er som om, at vi begge har attituden: – det kan godt være, at jeg er dum, men du er lidt dummere end mig.
  • Ord som er alt for hårde, er blevet en del af vores hverdag. Hver eneste uge bliver der sagt eller hvæset: stodder, kælling, nar, idiot mv. Det er kørt helt af sporet. Respekten for hinanden og om vi sårer hinanden betyder mindre og mindre. Vores hverdag er også meget stresset, og aftenerne går med, at den ene chatter på Facebook og den anden ser fjernsyn.
  • Vi kan slet ikke håndtere konflikter længere. Vi bliver som to modstandere, der står med kløerne fremme og anklager hinanden for ikke at være der nok. Vi lader det ikke gå ud over børnene, men min kone vil tale om alt, og jeg har brug for ro, og når jeg endelig sætter mig for at lytte, så taler hun om så mange uvæsentlige ting, at jeg er ved at gå bagover af irritation Kunne hun da så bare være lidt konstruktiv.
    Min mand brokker sig konstant over, at han får for lidt sex. Jeg kan slet ikke fatte, at han ikke kan forstå, at når han er så sur, og ikke spørger til mig, ja så har jeg da ingen lyst til sex. Desuden er vi jo enige om, at vi ikke skal have flere børn, så jeg synes, at han skulle tage og skrue lidt ned for sin sexlyst. Det kan vi slet ikke blive enige om. Han foreslår sågar, at vi skal aftale at have sex to gange om ugen, men jeg har forklaret ham, at sex ikke skal planlægges. Og nu har jeg sovet på sofaen i en måneds tid, for jeg kan nærmest fysisk mærke, at hvis jeg sover ved siden af ham, så ligger han kun og venter på, at vi kan være sammen.
  • Det hele var så godt i starten, men når hendes børn kommer hjem; – vi har dem en uge ad gangen, er jeg nærmest luft. Jeg føler mig nedprioriteret og som nummer 8 i rækken….efter børnene, fitness, Facebook, veninder og hunden”…… Det kan jeg ikke leve med. Hun sætter ingen grænser for dem, og selvom de har et værelse hver med TV og alt hvad der til hører, ja så invaderer de stuen, som er det eneste sted udover soveværelset, hvor jeg kan få lidt fred, og der er madtallerkner, skåle med popcorn, ungdomsblade og hvad ved jeg, overalt. Badeværelset flyder med våde håndklæder, og der er ingen respekt for, at vi skal være her alle sammen. Mine børn er hjælpsomme og høflige, men der bliver gjort forskel i en grad med hensyn til, hvad de har lov til, og jeg bliver meget frustreret og er begyndt at køre en lang tur, før jeg kommer hjem. Bare for at samle kræfter til det helvede, jeg møder ”.

Som du kan læse i det ovennævnte er der flere måder at have og håndtere konflikter på.

Ligesom der er en del tilbagevendende temaer, som parrene skændes om. Eller aldrig får talt ud om.

De temaer, der vender tilbage for mange par, er:

  • Håndtering af børn – at sætte grænser – at have forventninger samt forskelsbehandling af dine og mine børn
  • Sex – erotikken daler eller forsvinder, manden bliver frustreret. Hun beskylder ham for at være sur og ligeglad, og situationen vedbliver at være uløst.
  • Diskussioner, hvordan skal vi diskutere og komme til bunds. Kvinderne vil tale, mændene vil have løsninger og ro.
  • Vi har stress og alt for travlt, men får ikke skabt nogle pusterum, og irritationen eller tristheden over ikke at slå til går ud over partneren.
  • Kammertonen udebliver. Der tales for hårdt, nedgørende og retorikken er barsk og tenderende ondskabsfuld
  • Tiden bruges ikke på ”dig og mig”. Facebook og andre tidsrøvere har overtaget.
  • Der lades op hver for sig. Mange mænd trækker sig. Mange kvinder vil tale.

Og når balancen imellem, job, familie og fritid ikke hænger sammen, og hver af parterne føler sig taget for givet på hver deres måde, kommer karaktertræk som forhøjet retfærdighedssans frem. Begge vil have ret, og stædigheden bliver en del af diskussionerne med frustration og sårede følelser til følge.

Mænd, der tænker lineært og vil have tingene løst, har brug for at tænke problematikker igennem selv og trækker sig derfor. Ikke nødvendigvis ud i garagen, men til egne aktiviteter. Som John Gray skrev i ”mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus”; trækker mænd sig ”tilbage til deres hule”:

Mange kvinder, der tænker og føler cirkulært, har brug for at få udtrykt det, der er i deres cirkel, stort som småt, og vil derfor søge mandens nærvær og lydhørhed.

Mange kvinder ”larmer”, når de ikke føler sig hørt. Det vil sige, at de hæver stemmen, brokker sig og i værste fald kritiserer og bebrejder manden for at være ligeglad, kold og egoistisk.

Der er mange måder at håndtere konflikter på. Jeg vil ikke give rådene her, men kraftigt understrege, at det at få rettet op i tide gør en stor forskel. I kommunikationsmønstre, hvor man er begyndt at være personligt kritisk over for hinanden, er det i parterapien mange gange de sår, der skal heles, før vi kan komme til sagens kerne, nemlig at finde måder, som det enkelte par kan møde hinanden på, respektere hinanden på og ikke mindst kunst at kunne være uenig uden at blive uvenner eller modstandere.

God og venlig dialog binder os sammen og sikrer at opbakning og forståelse er en del af det bærende fundament, der er med til at gøre os trygge. I forhold, hvor konflikter er hyppige, og der ikke tales ud og findes konsensus, bliver der tavst. Og naturligvis kan der være god stilhed, men den dårlige tavshed lægger sig som en klam dyne ned over et samliv og en tilværelse.

Har I brug for spilleregler til at håndtere konflikter, så den ene ikke går, og den anden ikke frustreres og brokker sig, så søg inspiration. For et negativt konflikthåndteringsmønster går ikke over af sig selv. Lær at tackle uenighederne, inden de tackler jer

Styrkende tanker
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2011

Læs mere i samme kategori:

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab

Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: