SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Krise over hverdagens pligter og mislykket samarbejde.

Når hverdagen tager over, og pligter og mislykket samarbejde er dagens orden.

Vi har lavet aftaler så mange gange. Strukturer om hvordan vi får hverdagen til at køre bedre. Og det holder en uges tid, og så er vi tilbage i rollerne. I vores tilfælde er rollen, at kvinden står for stort set alt, aflevering og afhentning af børn, indkøb, madlavning, rengøring, – manden står for madpakker og lektielæsning, og vil egentligt gerne hjælpe. Han glemmer det bare….. og har et hav af dårlige undskyldninger. Som han siger: ”jeg har bare ikke de briller på, – jeg ser ikke, hvad der skal gøres”. Og han er ked af det, for han vil gerne gøre sin kone glad, men synes nu, at hun burde være glad af sig selv. At hun ikke kommer hjem med smil på læben hver dag gør ham demotiveret, og den negative spiral er til både at få øje på og mærke.

Kunne vi ikke have lidt mere nærhed / lidt mere voksentid, skat? jeg savner dig.

Sådan er der mange, der af og til siger til deres partner, og jeg har siddet med mange par, hvor kvinder himler med øjnene og hvæser: Hvis du bare hjalp lidt mere til, og ikke bare sad med din avis eller IPad, når du kommer hjem, kunne det være, at der blev lidt tid til mig. Og han siger: jamen, vi har jo aftalen om, at jeg ordner det udendørs og du det indendørs. Det er da ikke så svært. Helt ærligt. I gamle dage havde kvinderne masser af børn og nød at holde hjemmet.

Og så er debatterne ellers i gang om hverdagens pligter og mislykket samarvejde.

For kvinderne i de gode gamle dage gik ikke på arbejde. Skulle ikke ligne halve millioner. Havde ikke de samme forventninger og krav osv.

Det, der bare skal gøres, og det der ikke bliver gjort, hvis der prioriteres nærhed og voksentid. Mange ryster på hovedet over sig selv, for de forstår det egentligt ikke. Der er faktisk temmelig megen fritid. 2 børn som er ønskebørn og et pænt hjem, men følelsen af stress og at være på bagkant konstant lurer. Man er bagefter. Man hjælpes ikke ad. Man hakker på hinanden. Man synes, at det er ufatteligt, at partneren ikke forstår, hvad man har brug for, når man nu har talt om det tusinder af gange. Man vil jo også godt være lidt social og gå til noget i sin fritid. Men hele tiden bliver det en kamp og et håb om, hvornår overskuddet vender tilbage.

Og som jeg ser det, så vender overskuddet sjældent tilbage af sig selv. Overskud er noget, man genererer. For underskud er også noget, man genererer.

At generere overskud er at minimere og hvis muligt fjerne det, der belaster mest. Og at skabe oaser og frikvarterer, så oplevelsen af nærhed kan bringes i spil, også selvom det er onsdag eftermiddag.

Det er væsentligt for hvert eneste par, at de finder deres egne måder at møde og være i virkeligheden på. Så hvert par finder ud af, hvordan de skaber vækstvilkår for sig selv, så glæde, selvværd, flow og god kommunikation er dagens orden. For når stressen er mærkbar, uagtet om det er et job, egne forventninger og standarder, sygdom, arbejdsløshed, økonomisk pres eller andet der har udløst stressen, så er det kun os selv, der kan håndtere den. for hverdagene er dem, der er flest af. Og hvis de bliver for grå, og hvis det primært er ferier, der lader op, så er der for langt imellem ferierne. Man skal nemlig ikke underkende, at den måde, man har d et på i hverdagene, samler sig sammen til en stor bunke, mange gange af uforløste skuffelser. Og så sidder man nogle år efter ved parterapeuten eller skilsmisseadvokaten, fordi gnisten er væk, og brok og utilfredshed samt mistrivsel er blevet det eneste, man kan mærke.

Sæt dig/jer som mål at være eller blive et par, der ikke udtrykker følgende udtalelser:

  • Min kone er blevet tiltagende sur, går altid rundt og rydder op eller opdrager. Der er altid noget, hun lige skal i stedet for at grine og snakke som før i tiden
  • Min mand har et lederjob. Det er vi begge enige om er ok. men han snakker stort set kun om det job og de resultater, de har. Han spørger ikke meget ind til mig, og jeg synes, at han tager mig for givet.
  • Hvis vi ikke havde en rengøringshjælp hver 14. dag, aner jeg ikke, hvordan vi skulle klare det. jeg fatter ikke, at vi kan nå at ophobe så meget rod og at nedprioritere at have det pænt og ryddeligt. Og jeg synes ganske enkelt, at min mand svigter.
  • Mine forældre synes, at min kone tager for meget på vej. Hun skulle tage og slappe lidt mere af, siger de. Hun går til fitness og yoga, og vi har altså tre børn. Og når jeg så siger det til hende, bliver hun stille og trækker sig ind i sig selv. Hun siger, at hun er ulykkelig.
  • Jeg siger, at hun bare skal slappe lidt af. Det er jo bare hverdage, og vi har det jo godt. Ingen af os er syge og vi lider ikke økonomisk nød. Forstår ikke, at det bliver så uoverskueligt for hende.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 feb, 2014

Læs mere i samme kategori:

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab

Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: