SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Krise om mærkedage, herunder hvor Juleaften – Nytårsaften skal holdes / fejres.

Nu er det snart jul og nytår igen.

Synger de i den gamle sang. Og det er rigtigt: nu er det snart jul igen.

Inden måneden er slut, hænger der nisser og rensdyr og klokker og hjerter i butikkerne, og det er alt sammen meget dejligt. Hvis man da ikke er et barn, der skal lære at kunne vente og opretholde forventningens glæde i lang tid, men det er en helt anden snak, og ikke det, som dette dokument handler om. Dette dokument handler om de kriser, som mærkedage kan og / eller den krisetilstand, som opstår på grund af mærkedage.

Mærkedage er dage, man mærker.

Det er forskellige fra familie til familie, hvilke dage, der mærkes og mærkes af.

Fødselsdage, bryllupsdag, højtider som jul, påske, pinse, Skt. Hans, Mortensaften, allehelgensaften (Halloween), adventssøndage osv. kan alle være mærkedage. Dage, hvor der er traditioner og dage, man glæder sig til, uanset om de byder på æbleskiver, gaver, bål, en samlet familie, glade gæster osv.
I starten af mange parforhold, der udvikler sig til familier, er der højt humør og overskud på mærkedagene. Kæresten bliver vækket med kaffe på sengen, invitationer sendes rundt i god tid, der planlægges og købes ind til gæsternes ankomst, men desværre sker der det, at i de forhold, hvor det primært er den ene part, der er romantiker, opstår der tit en ubalance og i værste fald en krise på og omkring mærkedagene.

Bryllupsdagen glemmes, adventssøndage bliver til korte ”spis nu jeres æbleskiver op og se TV for resten”- stunder, for julestressen tager fat. Svigermors 60 års dag bliver fyldt med diskussioner, om, hvem der skal sidde hvor og hjemlige skænderier om, at ”hvis din mor igen påpeger vores børns opførsel grundet uenighed om hvordan de skal opdrages, ja så kommer jeg slet ikke ”, julen kan live en ophedet affære grundet økonomiske bekymringer og lede ved al den fede mad osv. osv.

De mest følsomme, romantikerne, de der ønsker forandringer kan således ikke altid af et rent hjerte se frem til udelt glæde på mærkedagene.

Det giver sig selv, at jeg synes, at vi skal stoppe meget mere op. Og mærke efter. Tune ind på den energi og den kærlighed, der var og forhåbentlig er, så et år indeholder en perlerække af ærkedage, hvor nærhed, samvær, ro og glæde er de gennemgående kvaliteter.

Valget tilhører den enkelte, person, parforhold og familie.

Hvis der er overskud til at designe en 3 retters menu er det fint. Hvis der ikke er, så skru ned for præstationsgearet og fokuser på en enkelt anretning, så du og I kan være sammen og tale og grine om det, der er vedkommende.

Lad ikke kun fødselsdage være mærkedage, hvor det er gaver, der styrer showet. Byg traditioner op med sang, taler, oplevelser. I stedet for at give den dyreste cykel eller iPad, og så tro, at det er det, der bærer.

I mange fraskilte og separerede familier er mærkedagene forbundet med smerte. ”det kunne have været så godt, – hvorfor gik det så skidt”, ”hvorfor kan vi knap være i rum sammen uden en anstrengt stemning”, ”kan mor og far være i samme rum til konfirmationen, eller skal der holdes to fest er” osv. osv.

Som de voksne skal vi gøre os klart, at de beslutninger vi træffer på ørns vegne, bliver ved at påvirke dem. Har der været store skænderier på en 1 års fødselsdag, har optakten til konfirmationen været præget af, at det er kvinden der stort set har stået for det hele, – har barnedåben været påvirket af at moderen føler sig svigtet grundet vågne nætter osv. osv. Hvis du og I ønsker at undgå en krise eller kriselignende tilstande omkring mærkedage, så husk det gamle ord om, at heldet følger den velforberedte.

Tro ikke, at når dagen først oprinder, falder sindene til ro. Tal om, hvordan I sammen kan og vil fejre mærkedage. Sørg for at have sjælen med i stedet for at skulle imponere. Når alt kommer til alt, husker vi selv, børn, gæster, enhver inkluderet selvfølgelig traktementet, men mest af alt husker vi stemningen.

Og hvis du nu er i et parforhold og kan se, at der er en tendens til at glemme og ignorere mærkedage, så grib fat nu i stedet for at bebrejde din partner. Se det som en fælles opgave at få løst knuderne op, så I sammen fremover fremstår mere hele, nærværende og samlede på de dage, I ønsker at gøre til mærkedage.

De spørgsmål, du/I med fordel kan stille jer selv, er:

  • Hvilke dage er mærkedage i vores forhold/vores familie?
  • Er der mærkedage, som er gået rigtigt dårligt, og som vi må tale igennem?
  • Hvordan ønsker vi, at vores egne og børnenes mærkedage afholdes?
  • Er vi i stand til at stoppe op og mærke efter på mærkedagene?

Og husk så:

Hvis du er en af dem, der notorisk glemmer mærkedagene, så sæt dig nu – og jeg mener : NU!!!, – og plot dem ind i din kalender. Så de ikke kommer bag på dig.

For jo ældre vi bliver, jo kortere bliver der mellem jul og nytår.

 

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.

Af Christel Sonne Rasmussen - 14 dec, 2011

Læs mere i samme kategori:

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Gnisten mangler i vores parforhold – ægteskab

Jeg har ofte par I parterapi, hvor den kvindelige part udtryk for, at hun ikke længere har følelser for partneren, og at hun ikke ved, om hun elsker ham mere.
At de så alligevel opsøger en parterapeut skyldes som regel, at der er børn og en lang og god fælles historie, som binder dem sammen.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: