Krise om kommentarer, der er faldet i tidens løb.

Krise, der er baseret på misforståelser og fastholdelse i kommentarer, der er faldet i tidens løb.
”Jamen, du sagde, at jeg var……”

Der er mange, der bruger metaforen om, at vi bærer på en rygsæk. Og at denne kan være fyldt med megen bagage. Flere anvender endog udtrykket: jeg/min partner har tunge sten i rygsækken. De sten, der kan være tunge at bære på, er ord eller kommentarer, der er faldet i tidens løb, tit i affekt, og som kommer op til overfladen. Rigtigt mange af os går og husker sårende kommentarer, som vi har svært eller umuligt ved at komme over. Og da kun de færreste af os er storsindede nok til at tilgive, når vi selv er blevet ramt, kan kommentarer og faktisk også misforståelser, der er vævet ind i fortidens tæppe, opretholde en anstrengthed og distance i et parforhold.

Der kommer mange par hos mig, hvor netop fortidens kommentarer stadig spøger.

Og jeg taler med mange par om, hvordan de kan håndtere kommentarer, der er blevet sagt, og taler ligeledes med mange par om vigtigheden af at få misforståelser ud af verden, inden de får magt til at påvirke fortrolighed og forståelse. Det er naturligvis meget forskelligt, hvad der sårer den enkelte. Dog bemærker jeg en tendens til, at generaliseringer og en tendens til at bebrejde hinandens biologiske familie er noget af det, der holder vægten i rygsækkene fortsat tung.

Generaliseringer som:

• Du tager altid tingene personligt. Det er umuligt at give dig konstruktiv kritik.
• Du er ligesom din mor/far”. Altid negativ og sortsynet.
• Din søster har et mere lyst sind og et helt andet gå på mod end dig.
• Du er et svagt menneske. Du roder rundt og har ikke styr på noget som helst.
• Du bliver aldrig voksen. Og det er der også flere i vores vennekreds der synes.
• Du minder mig om min mor, når du sidder og græder. Det er så ynkeligt. Jeg kan ikke holde dig ud.
• Hvis du ikke dropper det job, vil jeg skilles.
• Du har ikke kontrol over dit liv. Du trøstespiser og har så ondt af dig selv. Kom dog ind i kampen.
• Jeg gider ikke høre på alle dine ræsonnementer. Du vil altid have ret og er egoistisk og nærtagende. Når tingene ikke kører efter din pibe, bliver du altid så sur og decideret latterlig at høre på.
• Jeg hader at du skal gå så meget op i biler/computere/fitness/byture.
• Min tidligere mand var noget bedre til at give mig omsorg.
• Man kan da ikke have tillid til et menneske, der ikke kan styre sit temperament.
• Hvis du bliver ved at behandle børnene som var de soldater, går jeg fra dig.
• Jeg synes ikke, at du er ret interessant i sengen længere.Det frastøder mig, at du har taget på”.

Mange mænd rammes hårdt, når kvinderne bebrejder deres sexuelle formåen og deres evne til at have styr på tingene. Mange mænd rammes ligeledes hårdt, når kvinderne brokker sig over ting, der ikke er gjort godt nok. Det efter lader mange mænd med en utilstrækkelighed og følelse af ikke at kunne gøre noget rigtigt. desuden indvirker det negativt på mange mænd, hvis kvinden har god kontakt med mandlige venner, og især hvis hun holder kontakt med tidligere kærester. Og mange kvinder rammes hårdt, når mændene anklager hende for at bruge mere tid på ørnene end på ham.

Ligeledes rammes mange kvinder, hvis mænd kommenterer deres udseende lidt negativt. Eksempelvis hvis han påtaler, at hun har taget på, eller hvis han kommenterer en kvinde i TV eller på gaden mere positivt end han gør overfor hende. Kvinder bliver dyt ulykkelige over nedsættende ord som ”kælling, luder, smatso”. Sådanne udtalelser er forhåbentligt også uhyre sjældne, men en nedgørende hård køns-retorik kan sætte dybe spor. Sådanne siges hyppigt i affekt. Sagen er: Ingen af os har indflydelse på, hvem vi har som forældre eller søskende. Derfor er det dybt urimeligt og irrelevant at angribe hinandens biologiske familier. Jeg ved ikke, om psykologisk blod er tykkere end vand, men en god tommelfingerregel er at undgå at tale nedsættende om biologiske familiemedlemmer samt partnerens børn, hvis man da lever i en sammenbragt familie.

Endnu en god spilleregel er at få snakket ud og lukket ned for kommentarer eller misforståelser, der har såret.

Der skal være plads til at sige: DU sårede mig, og at man så kan få det talt igennem og sagt undskyld. Og komme videre. Alle har, hvis tingene tales igennem, et ansvar for at være til stede i nuet og se fremad. Vi må, hvis vi er sensitive over for ord og stemmeføring, finde ud af , om vi vil være arkæologer eller arkitekter i vores parforhold. For det vil altid være muligt at finde udtalelser og andre gange mangel på udtalelser, der får os til at blive ulykkelige. Det må vi ikke blive ved at klandre hinanden for. En tredje ting er: afklar, hvordan I har det med hinandens netværk. Det handler ikke om, at den ene skal bestemme, hvem man må have kontakt med. Men jeg kan kun opfordre til, at kontakt til tidligere partnere, som man ikke har børn med, afbrydes. Jeg bemærker, at især mange unge holder kontakt med tidligere kærester.

Og ser dette som et faresignal for trygheden i parforholdet. Lav en aftale om, at hvis der opstår misforståelser, så find ud af, hvad den anden egentligt mente, i stedet for at køre på, hvad man hørte. Alt for mange par irettesætter hinanden og siger ”DU kunne have sagt sådan og sådan i stedet for at sige tingene, som du gjorde” vi er vel ikke sat i verden for konstant at tilpasse hinanden, og det er for stort et arbejde at give sin partner at huske ham eller hende på, hvordan de skal formulere sig. Dog er det samtidig helt i orden at anføre, hvis der er bestemte ord eller en bestemt retorik som eksempelvis bandeord, nedsættende køns-udtalelser, råben og skrigen eller andet der gør en utryg eller utilpas. Så kan man vise hensyn uden at føle sig lavet om. Skriv gerne kommentarer til min blog, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til dette indlæg.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen