Konflikter – løsninger for underviser i undervisning
Fornemmer man som underviser, at der er angst og utryghed i en gruppe, er det et bevis i sig selv på, at der skal gøres noget.
Det kan være forskellige faktorer, der forårsager disse gruppetilstande, men fælles for situationen er, at det er underviseren, der skal gå ind og ændre situationen og skabe løsninger når der opstår konflikter.
^ ⇑ ^Undlade eller overse løsninger
Indimellem vælger man som underviser at undlade eller overse at gøre noget, fordi man:
- er bange for at gå ind i konflikter
- ikke ved, hvad man skal gøre og sige
- føler, at man ikke har kræfterne til at løse konflikten - konflikterne
- håber, at nogle andre vil løse ens konflikter , eller at det går i sig selv
- synes, at det er håbløst, og der ikke er noget at gøre - stille op med konflikten o.s.v.
Uanset hvad der passer på dig, er det på sin plads at erkende, at hvis man lader en konflikt ligge, vil den med tiden blive en usynlig elefant. Alle ved, den er der. Den har åbnet vejen for, at der er plads - og gives plads til konflikter-, og det er kun et spørgsmål om tid og temperament, før situationen vil udvikle sig. Gruppemæssigt set er dette et utryghedsskabende element, idet svage eller stille elver vil blive bange , utilpasse og ikke have lyst til at fortsætte.
^ ⇑ ^Når tingene presser sig på og bliver konkrete "konflikter"
- Nogle gange er det så konkret,
- at en elev skal sættes på et andet hold, men stadig er det vigtigt at afslutte og afklare den eller de opståede situationer, så roen og trygheden genoprettes. Det er det, der menes med, at tage en konfrontation i stedet for at tillade en indirekte og meget mærkbar konsekvens.
- Som underviser har man derfor brug for at vide,
- at man er god nok som underviser, og man har brug for at vide, hvad man konkret gør og siger, når man har forstået signalerne og fundet ud af, hvad konklusionen skal være.
- Det er vigtigt at vide,
- at man som underviser skal være som kaptajn på et skib. Man skal have det overordnede overblik og vide, hvor gruppen bevæger sig hen. Man skal vide, had man skal gøre i nødsituationer (konflikter), og hvornår man skal trække sig tilbage eller det modsatte.
Ingen er startet med at være kaptajn, og er man blevet det, vil man i en tid altid finde nogle at rådføre sig med. - Konflikthåndtering og konfliktløsning som underviser
- Om det er børn eller voksne, man underviser, gør ikke den afgørende forskel. I begge sammenhænge gælder mange fælles grundkriterier som beskrevet i det ovenstående. Dog vil jeg pege på, at min erfaring ligger i arbejdet med undervisning af voksne.
Jeg har undervist voksne siden 1995 og har aldrig været bleg for at kaste mig ind i konfliktfelterne. Og forstå mig ret: Jeg er af grundtemperament ikke en konfliktsøgende type. Jeg elsker harmoni og gode stemninger, som de fleste. Men jeg har altid set det som et fagligt udviklingsområde at forbedre og efterhånden mestre evnen til at konflikthåndtere og konfliktløse. Der er flere grundforudsætninger, der er gode at kende til, og arbejdet med at konflikthåndtere og finde brugbare løsninger for sig selv og gruppen, så alle lærer noget positivt, er en spændende og givende proces. Står man helt alene, kan vejen være lang og svær, og mange vil sikkert nikke genkendende til, at det at være i et team, hvor der er plads til at udtrykke sin frustration og så atter at kigge frem og skabe løsninger, er guld værd.
Oplæg og undervisning
Jeg kommer gerne ud og laver oplæg eller undervisningsdage om, hvordan man som voksenunderviser får efteruddannelse og fyldt sin værktøjskasse op. Og vel at mærke den faglige værktøjskasse, hvor værktøjer som konfliktløsning, kommunikation, forventninger og målsætning kan gøre en forskel, man måske ikke troede mulig.
Forstået på den måde, at jeg har mange faglige og velfunderede bud på og erfaringer med, hvad der virker, krydret med indsigten om, at det i en kontekst, hvor konfliktløsning er påkrævet, handler om, at man som underviser skal aktivere ressourcer og innovative tankegange, ligesom kulturen man bygger op med sin gruppe eller klasse, og kommunikation og kontakten med denne, kan beriges på adskillige lettilgængelige måder. Hermed opfordrer jeg til at gøre noget ved det nu, hvis du som voksenunderviser oplever et demotiveret hold, et passivt hold, et kamplystent hold, hvor det faglige input ikke modtages, og du tit føler dig som en fiasko, eller én, der kæmper forgæves efter endt arbejdsdag.
Jeg tænker nogle gange på, at hvis vi behandler en konflikt på en konfliktsky måde og lukker øjnene for den, ja så vokser den. Hvorimod vi, når vi har ressourcerne og redskaberne til at konfliktløse, mens konflikten stadig er lille, kan og vil mange skridt og spekulationer undgås, til alles fælles bedste.
Bl.a. min pædagogiske diplomuddannelse i psykologi, afsluttet i juni 2004, hvor jeg bl.a. har gennemført modulet "organisations- og gruppepsykologi, samt modulet "vejledning og kollegial supervision" har udvidet min egen værktøjskasse, så jeg er klædt på til at hjælpe dig individuelt, hvis det er personlig supervision, du behøver, eller at gå ind og hjælpe et team med at bevare energien og troen på at det nytter og er muligt at gøre en forskel, også selv om eleverne er af en anden mening i udgangspunktet.
Konflikthåndtering og konfliktløsning er kun en fase i en proces. Og de resultater, det guld, man finder på den anden side, er absolut en motiverende faktor for at tage tyren ved hornene på en autentisk måde, så både eget og gruppens tryghedsniveau stiger.
Den ene form udelukker ikke den anden. Jeg skræddersyr gerne et forløb med individuel supervision / coaching og undervisning til undervisere. Og fokus behøver ikke dreje sig udelukkende om konflikthåndtering eller konfliktløsning, men kan indeholde langt flere aspekter som ressourceforstærkning og teknikker til at forbedre en differentieret undervisning.