SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Jeg skammer mig

En mand kom til mig.

Velfungerende på mange måder.

Godt studium, godt netværk, sunde fritidsinteresser, stort engagement, men men men ingen kæreste og ingen sexuelle erfaringer overhovedet. Det var begyndt at gå ham på. Og han spurgte som noget af det første, om jeg optog det, vi talte om.

Nej, svarede jeg.
Og så fortalte han. At han og en drengekammerat som 10-11 årige havde udøvet petting på hinanden, havde kysset mv., og at den skam sad så dybt i ham, at han ganske enkelt ikke kunne finde ud af at være nær på en pige.

For han var til piger, og disse drengeoplevelser var så skamfulde for ham, at noget i både krop og sind var så blokeret, at hvis der var nogen, der viste ham interesse, trak han sig.

For mig at se var det oplagt med hypnose. For at løsne traumet og hele den række af skyld og skam-reaktioner, som han havde bygget op.

Det var et intenst forløb. Og vi brugte 8 gange til at komme til bunds og få vakt tillid og tro på sig selv, tryghed ved tanken om nærhed og en tilgivelse af sig selv.

Jeg ved, at han nu kan flirte og tage kontakt med piger. Hans eget budskab var, at hypnosen havde lært ham om sig selv, og gjort at han kunne slappe af i sin egen krop og ikke mindst, at han forstod, at andre mennesker ikke kan se ind i ham og hvad han gjorde for 15 år siden.

Af Christel Sonne Rasmussen - 26 apr, 2014

Læs mere i samme kategori:

Foredrag kursus – workshop i eksamensangst

Flere gymnasieelever har kontaktet mig på det seneste omkring eksamensangst.
De har beskrevet, at de har gået på eksamenskurser bl.a. via deres studievejledere, og eleverne har givet udtryk for stor frustration.

Foredrag om forberedelse til eksamen mundtligt og skriftligt

Foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Det er i ungdommen, at det starter. Eksamen begynder at blive en del af skoleforløbet, og fra kun at have været en elev, der har skullet modtage og præstere i det kendte klassemiljø, er man med et udfordret og skal til eksamen, skriftligt som mundtligt.

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: