SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Jeg er begyndt at tage ørepropper med på arbejde

En mand kom til mig, fordi han følte sig stresset.

Han beskrev, at han havde det godt med sine kolleger. Arbejdsmiljøet var godt. Han kunne overskue sine opgaver og følte sig hverken uden for indflydelse eller lignende. Han havde en lydhør ledelse, og synes faktisk, at jobbet var spændende.

Så han ønskede at få kastet lys oversituationen.

Han beskrev, at han havde det godt med sine kolleger. Arbejdsmiljøet var godt. Han kunne overskue sine opgaver og følte sig hverken uden for indflydelse eller lignende. Han havde en lydhør ledelse, og synes faktisk, at jobbet var spændende.

“Hvorfor reagerer jeg så med tegn på stress?”

– spurgte han og syntes selv, at det var noget af en gåde.

Efter at have talt den aktuelle situation igennem, spurgte jeg ham, hvad der var ændret fra for 3 måneder siden til nu. Han tænkte sig længe om og sagde så:
“jeg er begyndt at tage ørepropper med på arbejde”.

Og forklarede, at grunden var, at de sad 14-20 mennesker i et åbent kontormiljø, og selvom der var afskærmning rundt omkring i lokalet, så blev han hele tiden forstyrret, af telefonopringninger, andres snak, folk der rejste sig osv..
At han havde taget ørepropperne med, skyldtes, at han havde brug for at kunne fordybe sig i sine opgaver, uden at fokus blev flyttet på grund af især lyde omkring ham.

Det var en aha-oplevelse for ham at få afklaret, at disse hyppige forstyrrelser, der jo ikke drejede sig om ham, men alligevel påvirkede ham, var det, der primært udløste en stresstilstand.

Ørepropperne var gode for ham, men bevirkede alligevel indimellem, at han ikke kunne høre det, hvis nogen kaldte på ham. Så vi fandt nogle løsninger på, hvordan han kunne signalere, at han lige nu ikke kunne forstyrres. Eksempelvis grinede han og sagde, at det tøjdyr, han havde vundet til en firmafest, jo kunne placeres på hans bord, når han ønskede at være uforstyrret. Så han selv havde en indflydelse, på trods af et åbent kontormiljø, til fortsat at skabe sig et uforstyrret rum.

Denne mands historie er ikke usædvanlig.

I min stresscoaching har jeg mødt mange, der netop er placeret i åbne kontormiljøer, og mange der beskriver, at deres arbejdsområde er en slags “banegård”, hvor mange konstant går forbi og skaber en forstyrrelse.

Der er ikke kun en løsning i en sådan situation. Som i enhver anden stresscoaching er det naturligvis væsentligt at afdække, hvilke faktorer, der spiller ind, og at afdække, hvad der er muligt. Uanset hvad den enkelte vælger at gøre for at skabe et mere uforstyrret rum, mener jeg, at det er gunstigt, at der er en dialog imellem ledelse og medarbejdere, især når det er åbne arbejdsmiljøer.

Har man ikke arbejdet i et åbent miljø tidligere og starter man i et nyt job, hvor det er omstændighederne, går der måske lidt tid, før man finder ud af, om man trives med det eller ej. Og det er også en ledelsessag at følge op på dette.

Men måske vil det også være nødvendigt eller gavnligt for dig at tage ørepropper med på arbejde.

Af Christel Sonne Rasmussen - 10 aug, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag kursus – workshop i eksamensangst

Flere gymnasieelever har kontaktet mig på det seneste omkring eksamensangst.
De har beskrevet, at de har gået på eksamenskurser bl.a. via deres studievejledere, og eleverne har givet udtryk for stor frustration.

Foredrag om forberedelse til eksamen mundtligt og skriftligt

Foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Det er i ungdommen, at det starter. Eksamen begynder at blive en del af skoleforløbet, og fra kun at have været en elev, der har skullet modtage og præstere i det kendte klassemiljø, er man med et udfordret og skal til eksamen, skriftligt som mundtligt.

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: