Indlæring og læring
Læring er livslang
Vi har ansvar for egen indlæring.
(Anthony Giddens)
Det er op igennem 90´erne blevet en del af de vesteuropæiske samfund at arbejde efter teorier, lanceret af den engelske sociolog Anthony Giddens. Et eksempel på dette er Det nationale Kompetenceregnskab, som ligger på Undervisningsministeriets hjemmeside, og som ikke kun den danske, men adskillige vesteuropiske regeringer arbejder efter i uddannelsespolitisk regi. Teorier og mlæring og det at få ført dem ud i udannelser og arbejdsmarked og at få dem integreret i hver enkelt borger, er et anliggende, der er blevet uhyre vedkommende.
Tankerne om de kompetencer, vi indeholder og kan udvikle, og den læring, der er forudsætningen for disse, berører både menigmand og ministerier i et videnssamfund som bl.a. det danske.
Anthony Giddens siger mange kloge og veldokumenterede ting om indlæring. Det, der udover de to enkle teorier, har optaget mig mest, er, at Giddens giver udtryk for, at man ikke kan forstå mennesket, hvis man ikke forstår den tid/det samfund, som mennesket lever i. I min model af verden er dette så indlysende, at det nogle gange er let at overse! Samfundet med dets kompleksitet og tempo påvirker os, og vi påvirker samfundet, som vi jo selv er en del af, i en vekselvirkende proces, der med opmærksomhed og ansvarlighed skaber vækst på mange planer.
^ ⇑ ^Teorier om indlæring - læring
Tilbage til Giddens teorier om læring. Han siger:
- Indlæring og læring er livslang.
- Det er ikke kun, når vi som børn går i skole, at vi lærer
- Vi har ansvar for vores egen lærig
Med det mener han, at vi selv må indstille os på at modtage og omsætte det, vi hører og ser og prøver, og at andre ikke kan tage ansvaret for, om vi lærer tingene. Det kan vi kun selv. Du kender det måske fra en tidligere lærer, som du har haft. Nogle kunne lide vedkommendes undervisningsstil, andre kunne ikke. Nogle lærte meget, andre knap så meget eller ikke noget. Dette er et udtryk for, at vi selv har og , hvis vi vil eller skal lære noget nyt, selv må tage ansvar for at begribe og bruge det.
At lære er ikke kun noget, der sker i hovedet. Det kan ligeså godt være en praktisk færdighed, som at lære at save et bræt over, lære at lave mad, men også af social karakter som at lære at begå sig, lære at have situationsfornemmelse og at lære, hvornår man skal blande sig eller ej i en situation. Læring foregår derfor hele tiden, hvis vi tager ansvar for det hver især, og er en dynamisk proces i livet. Bemærk, at jeg skriver proces og ikke resultat.
^ ⇑ ^Hvor er fokus?
- Afhængigt af hvad vi fokuserer på,
- har vi selv en fornemmelse af, hvor let eller svært det er at tilegne os viden.
- I min terapeutiske og undervisningsmæssige praksis møder jeg dagligt mennesker,
- der har begrænsende overbevisninger med hensyn til læring. Mange tror, at det er svært at lære nyt, at de ikke længere kan huske eller koncentrere sig så godt, og dette - blandt mange andre overbevisninger - gør, at adskillige mennesker går rundt med komplekser . Komplekser, der betyder, at de ikke går i gang med noget nyt, og komplekser, der betyder, at de erfaringer, som de allerede har gjort sig, ikke anvendes bevidst og konstruktivt i nu- og fremtiden.
- Jeg arbejder med:
- Børn, der har indlæringsproblerm
- Voksne, der gerne vil, men ikke kommer i gang med evt. et nyt studium eller kursus.
- Voskne, der personligt oplever ikke at kunne bruge de ressourcer og kompetencer, som de ved, at de engang indeholdt, men som de ikke længere kan "fa aktiveret".
Når jeg skriver "begrænsende overbevisninger" skyldes det, at det er i vores tanker, at vi stopper for at kunne lære og tilegne os ny viden. Uanset om det så er af intellektuel, praktisk eller social karakter.
- Overbevisninger som
- Jeg er for dum
- Det er svært at lære
- De andre er meget klogere/dygtigere end mig
- Jeg kan ikke finde ud af det
- Jeg har aldrig haft nemt ved at lære osv. er eksempler på overbevisninger, der gør, at man aldrig kommer i gang.
Sådan behøver det ikke være.
I min "NLP-værktøjskasse" har jeg mange vinkler og redskaber til at løsne den begrænsende overbevisning og sammen med dig sikre, at det, som du ønsker at tænke og tro, igen bliver muligt for dig. Og ikke kun på et mentalt plan, men på et følelsesmæssigt plan, så du også kan mærke, at ja: det er stadig muligt at lære, og det er faktisk let at lære.
Du må meget gerne maile til mig, hvis du har specifikke spørgsmål med hensyn til din egen læring. Så svarer jeg dig.