Når talen falder på fobi – fobier, vil jeg
vælge at opdele disse i tre kategorier

Behandling af fobier foregår enten via terapi eller hypnose.

Når det handler om fobier har jeg opdele dem i tre kategorier.

  1. Konkrete fobier.
  2. Symbolske fobier.
  3. Eksistentielle fobier.

Når et menneske har en fobi eller sågar flere fobier,

  • oplever personen angst eller angstsymptomer. Som oftest er det meget fysisk i form af rystelser, hjertegalop, sved, hyperventilation, fart på tankerne o.s.v.

Det er der ikke ret mange mennesker, der kan forholde sig til. De vil helst af med fobien hurtigst muligt, eller rettere: De vil af med de fysiske fornemmelser og den mangel på selvkontrol, som fobien sætter i gang.

De før omtalte kategorier – typer af fobier er:

Konkrete fobier:

I de tilfælde, hvor et menneske har en konkret fobi, er historien således, at vedkommende har en eller flere oplevelser med fobi-objektet. Oplevelser, der har været ubehagelige – og som derfor i sindet kædes sammen med ubehag, hver gang personen er i kontakt med fobi-objektet.
Kontrete fobier er f.eks. møntet på slanger, edderkopper, mus, højder, vand, fugle o.s.v. I disse tilfælde kommer fobi – reaktionen, når man kommer i kontakt med et objekt.

F.eks. ser man en slange i fjernsynet eller en mus i stuen, er der en edderkop i håndvasken eller bliver man spurgt, om man vil springe fra 3-metervippen, kommer den fobiske reaktion. Men bevæger man sig væk fra objektet, eller fjerner det, forsvinder angstfølelsen hurtigt. De folk, der har en konkret fobi, har som tommelfingerregel en solid følelsesmæssig struktur og en god /nogenlunde jegfølelse. De ved, at objektet ikke kan overmande dem, hvis de blot holder sig væk eller tager deres forholdsregler. Deres jegfølelse påvirkes ikke af fobien. Faktisk kan man sige, at fobien er en form for psykisk allergi,- der er noget, som sindet overreagerer overfor, men i alle andre tilfælde reagerer man naturligt uden angstsymptomer. Også fordi årsagerne her er konkrete eksempler med det pågældende objekt.

Symbolske fobier:

Opdager man imidlertid, at en person kommer i terapi på grund af en fobisk reaktion og situationen bliver mere udflydende, og vedkommende bruger mange ens betegnelser, når der tales om fobien, bevæger vi os over i den symbolske fobi.

Denne karakteriserer sig også ved, at når der tales om de situationer, hvor fobien har været aktuel, og når denne behandles med fobi – modellen, ja så er der stadig meget af fobien tilbage. Klienten føler ofte, at der mangler noget- og har tit en følelse af, at man ikke er kommet bagom angsten. Det er fine tegn på en symbolsk fobi.

Den symbolske fobi er en art fobi, der placerer sig imellem den konkrete fobi og den eksistentielle fobi. Det er en fobisk reaktion, som terapeutisk er meget interessant, fordi fobi-objektet her er et udtryk for/et symbol på noget ubearbejdet i psyken.

Sindet fungerer indimellem på den måde, at det isolerer stress og angst omkring et eller flere objek-ter. Altså kæder ubearbejdede traumer sammen med et fobi-objekt. Her er slanger, edderkopper, mus, hunde, snegle, højder, vand og angst for specifikke oplevelser, som det at skulle præsentere noget overfor en gruppe, at gå til tandlæge, at skulle melde afbud og at køre bil de hyppigste fobi – objekter, som jeg har arbejdet med. Mange går med symbolske fobier i mange år – og nogle hele deres livstid.

Måden, man finder ud af, om det handler om en symbolsk fobi, er følgende:

  • Man spørger personen, når de er i kontakt med den fobiske reaktion.
    • Hvad minder det her dig om?
    • Hvornår har du på andre tidspunkter i dit liv haft denne/disse følelser?

Det viser sig ofte ved den symbolske fobi, at nogle traumer ikke er blevet bearbejdet, men stadig skaber stress i nervesystemet. Det er ofte meget forløsende og skaber stor forståelse hos klienten, når en symbolsk fobi bliver rullet op.

Forunderligt nok fortæller fobi – objektet noget om strukturen i traumet.

Objekter som edderkopper, slanger, mus, kryb/insekter, der har de kvaliteter, at de er hurtige og kan komme overraskende, vil en person med en symbolsk fobi dække over traumer, hvor personen blev ubehageligt overrasket, traumer som fysiske eller psykiske bagholdsangreb og traumer, hvor personen stod magtesløs overfor aktiviteter, der foregik hurtigt såsom trafikulykker/vold.

Anderledes vil fobi – objektet vand dække over et traume af at være blevet omsluttet – af en låst situa-tion, af voldsomme følelser som had og også af traumer om afmagt. Jeg har ofte set, at vandfobier handler om situationer , hvor et barn intet kan stille op over for forældre eller andre autoriteter. Man er omsluttet og kan ikke undslippe. Og vandet repræsenterer ubevidst de samme kvaliteter, negativt fortolket.

Det tager selvsagt længere tid at løse symbolske fobier end konkrete fobier Det er dog meget spændende og giver som omtalt altid personen stor indsigt og selvforståelse.

En person med symbolske fobi har også et nogenlunde/godt jeg, og har som sådan ikke noget ud af at have fobien. De har den ikke for at få positive sidegevinster, men har igennem tiden samlet nogle traumer op, som ikke er blevet bearbejdet, og sindet sørger så viseligt for at kun et område af tilværelsen bliver påvirket af dette. Så der er mange, velfungerende personer, der har symbolske fobier.

Eksistentielle fobier:

Den sidste kategori er den eksistentielle fobi, som jeg kalder den. Her er vi ved at være ude over begrebet fobi, fordi det her handler om angstsymptomer, der strækker sig over mange flere områder – og måske endda er kroniske i en person.

Eksistentielle fobier skaber angstsymptomer, der opstår, hvis man skal noget nyt, hvis man bliver kigget på, ja rettere sagt: i enhver situation, hvor man ikke kan have kontrol med alt, hvad der sker, (hvad man jo ikke kan, når man er mere end een person.) Adskillige mennesker med disse voldsomme angstanfald er meget sammensatte, fordi det altid hænger sammen med, at der er positive sidegevinster ved angsten. Og jeg ser, at første del af behandlingen handler om at få vedkommende til at vågne op, til at bevidstgøre for klienten, at angsten også er nyttig og at finde muligheder, hvorved man kan få opfyldt det, man ellers bruger angsten til.

Som oftest registrerer jeg, at det handler om ikke at ville tage ansvar, ikke at ville være voksen, og at det bliver accepteret , hvis man har mange angstanfald. Så kan man nemlig synke ind i en selv-medlidende tilstand, en form for offerrolle, hvor man kontrollerer og samtidig forholder sig passivt til følelsesmæssige ansvarsområder

Eksistentielle fobier bliver, hvis personen vil samarbejde, altid lange forløb. Her skal bearbejdes traumer, bygges et jeg op, undervises i grænser, ledes efter instinkter, stoppes dobbeltspil og frem for alt højne bevidstheden, så personen forstår det tåbelige i at flygte fra ansvaret og ikke falder tilbage i det mønster uden selv at kunne komme ud af det igen. Det er borderline-området i de værste tilfælde, og i de mere milde eksistentielle fobier er det et udtryk for, at der dels mangler et stærkt jeg – og at der mangler en forståelse for, hvad det betyder, når man ikke tager ansvar.

Jeg har haft mange klienter, der i TV havde set Ole Vadum Dahl fjerne en slangefobi – og en klaustrofobi, og nu ville de godt have, at jeg fjernede deres angst. Problemet var bare, at det Ole havde arbejdet med, var konkrete fobier / symbolske fobier – og det, disse klienter havde, eksistentielle fobier. Specielt iøjnefaldende blev det altid, når talen faldt på ansvar. De mente ikke, at det var deres skyld eller deres ansvar, at de havde denne angst. Det måtte være en fejl i deres nervesystem, mente de fleste – “og om jeg ikke kunne sætte dem i trance og fjerne den, helst på een gang”.

En sådan udflydende fobi kan ikke bare knipses væk med hypnotiske virkemidler, idet det er inde i en del af denne persons mønster ikke at tage ansvar og forholde sig til de indre signaler, så derfor måtte jeg skuffe alle dem, der kom med voldsomme angstanfald. Nej, det kunne ikke fjernes på en gang.

Der opstår i langt de fleste tilfælde en stor modstand, når en person med en eksistentiel fobi forstår, at de må stoppe deres fortrængningsmekanismer, deres laden-stå-til eller offer-adfærd, og mange udvandrer fra terapien, fordi deres overlevelsesinstinkt er uhyre udviklet, så det er en speget affære at arbejde med eksistentielle fobier. Tillid og kontakt kombineret med grænsesætning er terapeutens største opgave, og i en tid virker det som et barn-forældre forhold.

De eksistentielle fobier har et mere unuanceret udtryk. Det handler simpelt hen om alt muligt forskelligt, og aldrig kun en konkret ting, men de tilfælde jeg har arbejdet med, har handlet om at.

  • At skulle forholde sig til flere mennesker og deres mening.
  • At skulle præstere:
  • At sige sin mening, at sige fra.
  • At være ærlig.
  • At gå i gang med noget nyt

Behandling af fobi- behandlingsform til fobier:

Inden jeg beskriver hvilke teknikker, jeg vil vælge til forskellige former for fobier, vil jeg kort ridse NØGLE – indspørgsningsmodellen op.

NØGLE-modellen er en indspørgsningsmodel, der er meget let at huske, idet samtlige bogstaver står for et område, der skal spørges ind til og afklares.

  • N står for:
    • Nuværende tilstand.
  • Ø står for:
    • Ønsket tilstand.
  • G står for:
    • Grund/hvad er grunden/årsagen.
  • L står for:
    • Ligevægtsskabende ressourcer.
  • E står for:
    • Effekten.

Jeg har altid denne model med mig, uanset hvilket tema klienten end kommer med. Når alle disse områder er afdækket, har jeg et billede af, hvor klienten står, hvor vedkommende kunne tænke sig at bevæge sig hen, hvilke hændelser/mekanismer, der ligger til grund for konflikten, hvilke ressourcer, der er brug for og en fornemmelse af realisme i forhold til effekten af situationen, hvis vedkommen-de får det, som han/hun virkeligt ønsker.

Ud fra disse områder skønner jeg naturligvis, hvor jeg kan sætte ind.

  • Skal der hjælpes med at afklare, hvilken retning vedkommende skal bevæge sig i.
  • Skal jeg hjælpe med at lære vedkommende, hvordan han/hun kommer i kontakt med ressourcer.
  • Skal jeg forløse traumer fra fortiden.
  • Skal jeg hjælpe klienten med at konkretisere, så det bliver muligt at få en god og realistisk effekt.

I fobi og traume – sammenhænge står jeg naturligvis der, hvor jeg skal arbejde med G´et. Skal arbejde med at forløse og dermed styrke tidligere hændelser, så vedkommende har overskud til at forholde sig følelsesmæssig til fremtiden.

Dette vil naturligvis også påvirke området L (Ligevægtsskabende ressourcer).

Til konkrete fobier bruger jeg: Fobi traume processen.

Desuden taler vi om nogle af de værste gange, fobien har optrådt.

Jeg bruger som regel også tid på at tale om første gang, traumet opsod. I den sidste tid har jeg gjort det, at jeg i starten af behandlingen spørger om, hvordan klienten husker første gangsoplevelsen, og sidst i behandlingen – efter anvendelse af fobikuren – spørger jeg om det samme. Som regel er der – til klientens store overraskelse – en markant forskel.

Til personer, der har svært ved at visualisere, bruger jeg stadig Fobi- og traumekuren, blot i en tran-ceudgave, hvor rammen er en Gamle biograf.

Til symbolske fobier bruges efter anvendelse af Fobikuren ofte den kinestetiske traumeforløsnings-proces – eller tidslinieterapi.

Desuden lærer jeg klienter, der mangler selvfølelse at være mere bevidste om at kunne associere og dissociere, ligesom jeg fortæller om de 3 opfattelsespositioner, som er brugbare i fremtidige situationer.

Association og dissociation: Alle besidder evnen til at associere og dissocierer.

  • At associere betyder at være i sig selv, at opleve tingene ud fra sig selv, at være i sin krop og være til stede.

Man kan dog også blive fraværende for lang tid ad gangen, blive uopnåelig for andre, blive analyserede uden at kunne være levende med i en snak. Det gør andre mennesker usikre, hvis man er dissocieret i for lang tid ad gangen. Her er det godt at associere , at bevæge sig ind i situationen, mærke, hvad det gør ved en at være her – tage del i samtalen og være til stede.

At dissociere betyder, at man står på sidelinjen, analyserer som en udenforstående, ser det hele på afstand.

I stressede situationer er man bundet i sine følelser af utryghed, angst, bekymring eller lignende. Her er det favorabelt at kunne dissociere. Gå på afstand og se, hvad der skal til. Få bragt overblik og dermed ro ind i situationen istedet for associeret at lade sig rive med af stressbølgen.

Det er vigtigt at kunne begge dele. Det er en ressource at kunne associere, og det er en ressource at kunne dissociere.

Generelt kan man sige, at har man problemer i en situation, skal man blot gøre det modsatte af det, man gør – altså dissociere, hvis man er associeret – eller associere, hvis man er dissocieret.

Når man er fanget i en fobisk reaktion eller plages af et traume, er det bl.a. fordi man stadig er associeret med den daværende situation. I fobitilfælde er det således, at man ganske enkelt forestiller sig, at man bliver angrebet eller forfulgt af fobiobjektet, som om man virkelig var der. Det, at man ikke frit kan vælge og dissociere sig, men er tvunget af sin psyke til at være associeret, skaber angsten.

Det er de indre billeder, der skaber følelserne, og derfor har både fobi- og traumemodellen elementet af dissociering i modellen. Man dissocierer nemlig ved at se sig selv udefra, ved at se situationen på afstand, ved at gøre billederne sort/hvide og småt. Alt sammen elementer, der gør en hændelse fjern og upersonlig, og det er netop, hvad der tilsigtes i denne model.

Min erfaring er, at personer med eksistentielle fobier let identificerer sig med en offerrrolle og derfor automatisk og ubevidst søger bødler konstant. Denne øvelse mellem de 3 positioner kan afklare både tanker og følelser i forhold til bødlerne – eller andre vigtige personer.