Hvordan var det med arbejdstiden i 1967?

For nu 40 år siden, i 1967, var arbejdstiden for almindeligt ansatte 44 timer pr. uge.
Siden er det gået ned, til 42,5 timers arbejdsuge i 1968, så 40 timers arbejdsuge, og i 1990 blev arbejdstiden 37 timer pr. uge. Og aldrig har stress termostaten været så højt som nu i det 21. århundrede.

Så at reducere arbejdstiden sænker ikke stressniveauet, som den eneste faktor.

Det er tankevækkende.

At vi har så megen fritid som aldrig før, og er så stressede som aldrig før.

Og at de, som ønsker at arbejde mere, selvstændige og ledere m.m., der alle formentligt arbejder selvvalgt mere end 37 timer, for manges vedkommende arbejder rigtigt meget mere og bruger store dele af deres fritid på arbejde.

Det er ikke tiden, der er det afgørende, tror jeg. Men måden, vi bruger tiden på, og den mængde af krav og forventninger holdt op imod den mængde ressourcer, vi har, som er med til at skabe den tilstand, der kaldes stress.

Jeg synes, at arbejdsmarkedets parter har lavet gode forhandlinger igennem de sidste årtier og har reduceret arbejdstiden for de allerfleste. Opfordringen og udfordringen til os som mennesker bliver så, hvordan vi hver især selv sørger for at have det i den tid, hvor vi holder fri.

• Vi må finde ud af, hvad der lader os op.
• Vi må finde ud af, hvilke rammer, vi vil leve og agere i, og om det er overkommelige ambitioner, vi har.
• Vi må finde ud af, at græsset er grønnest, der hvor det bliver vandet og lære at have adgang til vores tilfredshed hver eneste dag.

Ja, generelt sagt mener jeg, at vi må tage mange flere aspekter i vores liv som en læreproces. Vi må meget hyppigere end førhen spørge os selv: hvad kan jeg lære af det her/ hvad mener jeg om det her?, så vi ikke blot bliver en del af en fremadbrusende malstrøm, men integrerer en balance imellem aktivering og deaktivering, så den ligevægt, som nogen kalder lykke og andre kalder harmoni, er inden for vores egen rækkevidde.

Jeg har skrevet det før, og jeg har sagt det tit. Og jeg mener det stadig.

Tid er måske den eneste faktor, som alle mennesker har lige meget af, så det er altså aldrig tiden, der er en mangelvare. For den er konstant. Hører du dig selv sige “det har jeg ikke tid til”, så vend lige skråen en gang og overvej, om det er det mest oprigtige svar. Eller om svaret snarere er “det vil jeg ikke prioritere som vigtigt lige nu”, eller “jeg vil hellere gøre noget for mig selv og min familie end checke arbejdsmails en lørdag eftermiddag”, mv..

Al forandring starter med B.

Al forandring starter med bevidsthed. Ønsker du at forandre noget, så du kan drage nytte af den tid, du har, så bliv bevidst. Om dine værdier og dine valg, om dine hensigter og dine handlinger. Så du er herre m/k i eget hus, i stedet for offer for stress.

Det er dit valg.