SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Hvad kan coaching bruges til?

Rammer og indhold skaber tilfredshed.

Hver eneste uge kontaktes jeg af begavede og fine mennesker, der til trods for, at de har opfyldt mange af deres mål, går med en frustration eller en utilfredshed i deres liv.

Dette vil jeg gerne knytte en kommentar til.

Mange af de fokuspersoner, der opsøger mig med henblik på personlige coaching-forløb, beskriver bl.a. følgende:

  • Jeg har huset, jobbet, familien, fritidsinteresserne, men det er som, at der mangler noget. Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er

 

  • Jeg trives i mit job og i min familie jeg har spændende opgaver og er glad for min tilværelse, alt i alt. Men går nogle gange med en tomhed eller en irritation i mig. Og jeg bryder mig ikke om min egen væremåde, når disse indre følelser vælder frem.

 

  • Mine venner siger, at de misunder mig. Jeg virker glad og engageret, jeg er lykkeligt gift og mangler ikke penge. Og kommer aldrig til det. Men den der tilstand af lykke, og det at føle mig tilpas fra nu til nu, har jeg ikke greb om. Nogle gange synes jeg, at jeg spiller skuespil, men opfatter dog mig selv som et autentisk menneske”.

Og formuleringerne er endeløse, men drejer alle om et punkt, der handler om det, som jeg kalder TILFREDSHED.

Jeg tænker, at mange, der er vokset op i 60erne og 70erne, har fået skabt gode karrierer, har fået skabt velfungerende og smukke rammer, og har som sådan erhvervet sig alt det, som bl.a. deres forældre ønskede for dem. Men at mange af disse, uden at være deprimerede eller stressede, alligevel giver udtryk for en slags mangel-tilstand.

Hvad kan det handle om?

Al coaching går ud på at begribe og håndtere sin aktuelle situation, så man fremover føler sig dels mere sammenhængende og dels klædt bedre på, så man er medskaber af sin egen fremtid og er bevidst om sine pejlemærker.

  • Jeg tænker, at mange har haft eksterne værdier som deres pejlemærker, nemlig:
  • Et godt job.
  • En sød og loyal familie.
  • Et smukt hjem.
  • God økonomi.
  • Gode venner.
  • Givende fritidsinteresser.

Og det er der intet galt i.
Det, jeg blot har bemærket, er en tendens til, at de som ønsker sig en større grad af tilfredshed eller livskvalitet, i højere grad er begyndt at orientere sig imod, om der er balance imellem det ydre og det indre billede/det eksterne og det interne signal.
Og det er denne uligevægt, som beskrevet i ovenstående, der er med til at give en følelse af, at “der mangler noget“.

Når jeg coacher personlige forløb, lægger jeg vægt på at afklare tilfredshedsgraden i livsområderne:

  • Familie.
  • Relationer.
  • Job.
  • Økonomi.
  • Fritid.
  • Helbred.
  • Egentilstand

Og der, hvor de fleste bemærker den laveste score er indenfor området “Egentilstand”.

Alt for mange bemærker, at de er tilfredse med alle andre livsområder, men at de et eller andet sted har glemt sig selv. Glemt at lytte til egen intuition eller egne behov, glemt at lade op alene, glemt at være deres egen bedste ven, glemt at finde ud af, hvilke pejlemærker, der i den aktuelle situation giver mening for dem.

Og mange bliver meget begejstrede over atter at få greb om at nære sig selv, og at blive bevidste om, hvilke pejlemærker, der nu er i spil.

Et eksempel.

En kvinde på 42 år kom i personlig coaching. hun var glad for sin mand, og for sine børn, der var ved at blive store og snart var flyvefærdige. Hun elskede sit job og følte både overskud og energi. Hun havde gode veninder og ingen konflikter med nogen. Som hun sagde:

Jeg har kun grund til at være glad og tilfreds.

Men beskrev en slags tomrum, som indimellem kunne ramme hende, og som hun slet ikke forstod.

Ved gennemgang af hendes livsområder, bemærkede hun at hun var mindst tilfreds med sig selv, når hun var alene. Og samtidig blev det klart for hende, at det at børnene snart flyttede, ændrede meget i hendes tilværelse.

Det at blive bevidst om, at hun selv kunne ændre den kritiske eller bekymrede indre dialog, der gik i gang, når hun var alene, gjorde en stor forskel. og hun tog af sig selv den opgave at begynde at afklare, hvad hun skulle bruge de ekstra timer til, når børnene var flyttet, meget højtideligt. Og jeg får stadig mails fra hende, hvor hun beskriver, at hun har fået den mening i sin tilværelse, som hun havde manglet tilbage. Jeg stillede hende kun spørgsmål. Erkendelserne og konklusionerne, udfordringerne og de konkrete opgaver der kom frem, var på eget initiativ.

Rammer er vigtige. Indhold er vigtigt.
Og det ene udelukker ikke det andet.

Jeg mener, at det er vigtigt med eksterne pejlemærker.
Og at det er lige så vigtigt at have interne pejlemærker.
Man må gerne arbejde for, at omgivelserne er givende og fremmende.
Og på en og samme tid ikke glemme, at indholdet og det man registrerer indeni, udgør ligeså væsentlig en del.

En af mine gamle trænere sagde tit:

“Folk går rundt og tror, at lykken er den højeste tilstand men jeg tror, at tilfredshed er den højeste tilstand.”

Og tilfredshed er en kombination af både det ydre og det indre. Af det samspil og den sammenhæng, som man skaber, evaluerer og som også får os til at nyorientere os, fra tid til anden.

Så selvom der nogle gange er en følelse af, at der mangler noget, så brug dette som en anledning til at gøre noget ved det. I stedet for at tænke, at det nok blot er en forbigående tilstand. Brug det som en anledning til at få kastet lys over dine værdier, og til at få afklaret, hvilken måde du selv kan højne tilfredsheden i dit indre som ydre liv.

Og her er ved gennemgang af hendes livsområder, bemærkede hun at hun var mindst tilfreds med sig selv, når hun var alene. Og samtidig blev det klart for hende, at det at børnene snart flyttede, ændrede meget i hendes tilværelse.

Det at blive bevidst om, at hun selv kunne ændre den kritiske eller bekymrede indre dialog, der gik i gang, når hun var alene, gjorde en stor forskel. og hun tog af sig selv den opgave at begynde at afklare, hvad hun skulle bruge de ekstra timer til, når børnene var flyttet, meget højtideligt. Og jeg får stadig mails fra hende, hvor hun beskriver, at hun har fået den mening i sin tilværelse, som hun havde manglet tilbage. Jeg stillede hende kun spørgsmål. Erkendelserne og konklusionerne, udfordringerne og de konkrete opgaver der kom frem, var på eget initiativ.

Og her er personlig coaching en af måderne.

Af Christel Sonne Rasmussen - 17 jul, 2007

Læs mere i samme kategori:

Foredrag kursus – workshop i eksamensangst

Flere gymnasieelever har kontaktet mig på det seneste omkring eksamensangst.
De har beskrevet, at de har gået på eksamenskurser bl.a. via deres studievejledere, og eleverne har givet udtryk for stor frustration.

Foredrag om forberedelse til eksamen mundtligt og skriftligt

Foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Det er i ungdommen, at det starter. Eksamen begynder at blive en del af skoleforløbet, og fra kun at have været en elev, der har skullet modtage og præstere i det kendte klassemiljø, er man med et udfordret og skal til eksamen, skriftligt som mundtligt.

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: