Håb og frygt dræner.

Jeg har talt med mange mange mennesker om håb og frygt.

Der i stor fortrolighed og med kontakt til deres inderste fortæller mig om indsigter og nogle gange hemmeligheder, som kun de hver især har båret alene og sjældent og mange gange aldrig har fortalt til andre. Fordi et nært terapeutisk rum, hvor tillid er i højsædet, vækker strenge i sjælen, der gør, at man føler sig så tryg, at alt kan fortælles. Og fordi mange beslutter sig for, at når de endelig opsøger en terapeut, så handler det om at sige alt, fordi tingene skal frem, hvis forudsætningen for, at den præcise hjælp kan gives.

En udtalelse er tit vendt tilbage til mig i min erindring.

Det var en mand, midt i 40erne. Han havde mange fiaskoer bag sig. Var skilt, havde kun sporadisk kontakt med sine børn, flakkede rundt på jobmarkedet og var ikke stolt af meget. Hårdt for en maskulin identitet.
Alligevel blev han ved at generere ideer og søge muligheder for at skabe en bedre kontrast til de mange nederlag.

Da jeg spurgte ham:

• Hvad er det, der motiverer dig? hvorfor giver du ikke op? eller i det mindste søger en anden strategi, for det du har gjort, skønt mange ideer, har jo ikke virket?

Ja så svarede han:

• Jeg giver aldrig slip på håbe.

Det var jo egentligt slet ikke svar på spørgsmålene, men det var tydeligt, at det var hans filosofi, – bliv ved at håbe, for så skal det nok gå. Og han havde sine egne bud på, hvad han håbede på. Som de fleste jo har.
Jeg har bemærket, at han flere år senere formenyligt stadig håber, men ikke har formået at lave de ændringer i sit liv, som han drømte om og beskrev år tilbage.

Da jeg fornyligt i en skønlitterær roman, hvor der jo midt i en intens historie kan være små guldkorn om livet, læste ”håb og frygt dræner”, tænkte jeg, ja netop”.

Jeg ved godt, at jeg har skrevet om håb, forventninger og frygt før.

Det er et stort emne, og alligevel vil jeg gerne knytte nogle aktuelle tanker til disse fænomener eller sindstilstande, om du vil for jeg er enig med romanens hovedperson om, at det dræner at håbe, hvis vi kun håber. Og det dræner at frygte, hvis vi kun frygter.

Og ikke ved, hvordan vi mentalt og følelsesmæssigt kan skifte spor. For at undgå håb og frygt er ikke essensen, snarere at blive langt mere bevidste om, hvordan disse kommer inden for egen indflydelse, er interessant og giver energi.

Derfor alligevel her et par tanker i februar 2014 om håb og frygt.

• Bliv ved at håbe, men placer håbet det rette sted i konteksten.
  Det eneste sted, hvor jeg synes, at det giver mening kun at håbe, er når man spiller lotto eller andre spil i samme kategori.

For udover at betale 40 eller 50 kroner, afhængigt af om man spiller uden eller med joker, har man ingen indflydelse på at vinde. Som regel er det så også en overkommelig skuffelse, når man dagen efter står i kiosken og igen må sande ”desværre, heller ikke denne gang var der gevinst”…- selvom der godt kan være gået ”konen i æggene” i den på vej hen til kiosken —”når jeg vinder, så vil jeg bruge pengene til ….”
Alle andre steder, hvor vi har drømme og ønsker , kan håbet bruges konstruktivt, hvis som jeg anfører ovenfor, placerer håbet det rette sted i konteksten.

At håbe og at forvente hører sammen, men giver forskellige effekter.

Leg med følgende tankeeksperiment:

• Jeg håber, at jeg smider 5 kilo inden det bliver sommer og strandtid igen.Contra

• Jeg forventer, at jeg smider 5 kilo, inden det bliver sommer og strandtid igen.

For mig at se er det helt tydeligt, hvad der i disse udtalelser giver energi og hvad der dræner energi.

Så bare for at slå det fast med syvtommersøm.

Kun at håbe gør, at det bliver ved tanken. Det er en drøm.
Den er fin, men sandsynligheden for, at der sker mere og at en fast plan lægges, er skrøbelig og tit slet ikke til stede. Men man håber …

• Når vi derimod udtrykker, at vi forventer, at noget vil ske, er der en anden viljestyret beslutsomhed bag. Og vi er indstillede på, at vi er nødt til at sætte handling bag.

Og det er underordnet om det at møde en ny kæreste, at minimere underskuddet på kassekreditten, at komme på ferie, at have det bedre med sine teenagere, sin chef, sine erindringer. I det øjeblik, du beslutter dig for, hvad du ønsker og forventer, ja så er du i gang med at holde dine kræfter langt mere samlede, så du mere eller mindre bevidst bevæger dig ud af den vej, hvor du forventer noget. Og så kommer det fine.

• Når man så netop forventer noget, eksempelvis: Jeg forventer at smide de 5 kilo, inden det bliver sommer og strandtid igen, så kan du derpå håbe, at det går endnu lettere, end du havde regnet med.

Så helt enkelt sagt:

• Placer håbet det rigtige sted, for ellers dræner det.
• Placer håbet det rigtige sted, for ellers lader du andre, andet eller omstændighederne afgøre, hvad der kommer til at ske.
• Vil du give slip på den indflydelse?

Frygt dræner.

Det er jo ingen hemmelighed under solen, at vi mister energi, når vi frygter. Frygt er en sindstilstand eller en følelsesmæssig reaktion, der har med aspekter i vores fremtid eller i vores konstruerede fremtid at gøre.

Hvor sorg og fortvivlelse tit er orienteret mod noget, der var, er frygt som en form for angst, vendt i mod det, vi tror eller ængstes over kan ske. Derfor er der med følelsen frygt forbundet bekymringer og tit en undvigende adfærd.

• Jeg vil i denne tekst ikke give en lang opskrift på, hvordan du håndterer frygt. For der er så mange af slagsen, og afhængigt af, hvad der har udløst frygten, er forskellige virkemidler en mulighed.

Det, jeg dog vil tilføje, er at du må overveje, i hvilket omfang og hvor længe du vil være i frygtens vold.
For også her har du et valg. Og et af de mest ligevægtsskabende valg er at afklare, hvad du ønsker at erstattet frygten med.

For det handler ikke om, at du skal eller kan skabe en tilværelse, hvor du ikke frygter. Snarere er det væsentligt, at du lærer at mestre det, du frygter, når det er der. Sådan at du finder dine måder at holde kræfterne samlede på, så du kan vælge indstilling (holdning) og der på en handling.

Et eksempel.

En kvinde kom til mig, og som så mange andre før og efter hende, udtrykte hun frygt for at blive ensom.
Hun var nyskilt på eget initiativ, og lettelsen over ikke længere at være presset af de skænderier og uindfriede forventninger, hun og partneren havde haft indbyrdes, var nu i aftagende.

Hun sagde:

• ”Og nu står jeg her. Jeg har en del muligheder. Er børnefri en uge ad gangen. Har søde veninder, men har ikke rigtigt noget, som jeg er begejstret for. Ingen hobby, ingen passion. Gad bare godt at have en sød kæreste. Og har været en del ude i byens natteliv, men føler ikke, at han skal findes her, og tror ganske enkelt ikke på datingsites. Jeg ved, at jeg er sådan en, der skal møde et menneske, før jeg ved, om det er noget, jeg skal gå ind i”

 Og så er der det, som hun sagde:

• Tænk nu, hvis det ikke lykkes for mig. Så er jeg rædsomt bange for at blive ensom.

Og hver gang hun talte om ensomheden, blev hendes stemme mat, hun udtrykte at hun mistede energi og nærmest var holdt op med at stole på, at hun kunne blive lykkelig, og var så småt ved at miste sin tro på kærligheden.

Det, at frygten for ensomheden ”lammede” hende så meget, anså jeg for det vigtigste punkt for at bryde den negative spiral af tanker og manglende adfærd, som hun beskrev.

Derfor fik hun følgende opgave:

• Hvad frygter du ikke?
• I hvor lang tid vil du være ensom, før du vælger at gøre noget andet?
• Hvad er ikke det værste ved at være ensom?
• Og hvad skal du hver dag gøre, for at signalere, at du træffer et valg nu. Et valg, hvor du hver dag signalerer over for dig selv, at du vælger at stole på, at det bedste eller det rigtige nok skal ske?
• Hvad er den største forskel for dig på at være alene og på at være ensom?

Når jeg nævner dette sidste aspekt også her, med at vi har et valg, og så binder en sløjfe ved at fokusere på at bygge tilliden op til, at det bedste eller rigtige nok skal ske, skyldes at jeg oplever, at tillid – det at stole på – er den ligevægtsskabende ressource, der allerbedst erstatter frygt.

Jeg tænker nemlig, at når vi frygter, så er det fordi, vi rent mentalt konstruerer nogle scenarier, hvor vi er bange for, at der vil ske noget slemt eller noget forkert.

For at skabe et konstruktivt match, må vi derfor dreje den en kvart omgang og som valg tænke, at hvorfor skulle det bedste eller det rigtige ikke ske.

Det tankevækkende er, at vi jo altid får bekræftet det, vi fokuserer på. Og det er dermed dig, der må afgøre, om du vil lave en negativ eller positiv selvforventning og selvopfyldende profeti.

Er du en af dem, der har erfaring med at både håb og /eller frygt kan dræne.

Er du en af dem, der synes, at det er besværligt at ændre indstillingen eller adfærden, så skal du vide, at der altid er mindst en mulighed, du har overset.

Jeg ønsker alle er kommende godt forår.

Hilsen.
Christel Sonne Rasmussen