SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Godt/gode råd: Kom videre efter utroskab

– Hvordan kan jeg være sikker på, at han/hun ikke gør det igen?
Mistroen til partneren kan være svær at slippe, hvis man har oplevet utroskab. Men det kan lade sig gøre at komme videre i sit parforhold, siger terapeut Christel sonne Rasmussen. Hun råder til, at parterne igen får talt fælles værdier igennem. For meget ofte har de levet parallelle liv og glemt at værne om fortroligheden.

Hun har det ad h. til. Han føler sig som jaget vildt. Utroskaben har kilet sig ind imellem dem.

Hvordan kan hun nogensinde stole på ham igen? De taler ikke om det, men hun roder konstant i hans ting, kigger i lommer og lugter til hans tøj. Hun tjekker sms`er og undersøger telefonudskrifter, for at se om han har ringet et bestemt nummer.

De er på vej ud på et sidespor. Og hvis de vil redde forholdet, kræver det en indsats fra begge parter.

Utroskab er et umådeligt stort svigt. Et sidespring skaber et brud i den intimitet, som eksisterer i et kæresteforhold. Det intime samvær med en anden kører skjult bag det, de har bygget op sammen. Det berører dybe værdier i forholdet og hos den enkelte. Hvis han har været utro, føler hun pludselig, at hun intet betyder for ham, og at hun ikke længere bliver elsket, som hun er, forklarer Christel sonne Rasmussen, der arbejder med individuel og parterapi med en privat praksis i Kolding.

Fortroligheden og nærheden i forholdet lider under utroskaben. Hun har måske opdaget hans sidespring tilfældigt eller hørt det ude i byen. Tilliden til ham – og til dem som par – får et knæk. Han må bære på sort samvittighed og følelsesmæssig forvirring. Eller omvendt, hvis det er hende, der har været utro.

UTROSKAB ER EN KÆMPEUDFORDRING FOR ET PARFORHOLD.
Mange par har en lang fælles historie, ofte børn, og masser af fælles oplevelser. Lige pludselig vælter det hele. Deres unikke liv og sprog sammen bliver der trådt på. Mange oplever det, som om en meteorsten lander i deres hus, siger Christel sonne Rasmussen.

Hun forklarer, at utroskab som regel bringer et kaos med sig af følelser som svigt, bedrag, forræderi vrede – og i mange tilfælde fremprovokeres den dybe angst, der ligger i de fleste i større eller mindre grad, nemlig angsten for at blive forladt. Næsten automatisk bliver der skabt en kløft mellem parterne. Og begge står med spørgsmålet, om de har lyst og interesse i at bygge en bro over den kløft.

Dermed bliver et onenight stand efter julefrokosten, en flirt med en kollega, der udarter sig til noget mere, et erotisk møde efter mandagens badminton og ligendemeget hurtigt et spøgelse, der slår tonen an i forholdet. Hvis parterne da ikke med det samme beslutter, at det er slut.

HUN TJEKKE HAM OG GENTAGER: “KAN JEG VÆRE SIKKER PÅ, AT DU IKKE ER MIG UTRO IGEN”?
Terapeuten understreger, at når alt kommer til alt, kan utroskaben åbne for, at de genfinder nærheden og intimiteten.

Det er op til det enkelte par at afgøre, om utroskaben skal være grunden til brud, eller om utroskab skal være det, der gør, at de nu begynder på et dybere plan at tage hinanden langt mere alvorligt og vil arbejde på at bygge respekt, nærhed og forståelse op igen.

Godt / Gode råd – kom videre efter utroskab, utroskab en udfordring

Gør dig klart, at det ikke kun er som par, I skal komme videre. Du skal også videre som individ.
Din smerte er stor, din afmagt er usigelig, du er vred, bange, forvirret, såret og afhængigt af, hvilken type, du er, har din partners utroskab ramt dig.
Du kan være ramt i dit selvværd, som bl.a. kommer til udtryk ved, at du sammenligner dig med hende og ham, din partner har været utro med. Er den anden eller er andre smukkere, slankere, sjovere, rigere, mere interessante, mere intelligente, mere sexede, mere frisindede, mere naturlige end dig?

Disse tanker kan fylde rigtigt meget, og selvom du har lyst til at give op, kontrollere, straffe eller hævne, må du stadig kunne se dig selv i øjnene. Du skal nemlig hver dag stå foran spejlet og give dig selv ”Thumbs Up”. Hvis du ikke kan det, skal du finde de punkter, du må kaste dig over, for at styrke dit selvværd.

Måske skal du smide nogle kilo, måske skal du begynde at se venner, måske skal du vælge den fritidsaktivitet, du har udskudt i årevis, måske skal du begynde at læse, følge med i nyhederne osv. Find ud af, hvor du må sætte ind for at styrke dit selvværd. Og husk så: vi kan grundlæggende kun sammenligne os med os selv, men lade os inspirere af andre.

Du kan også være ramt i din stolthed pga. utroskab.
Godt/Gode råd Kom videre efter utroskab, utroskab en udfordring.I en sådan situation vil du have t rang til at hævne. Have trang til at skrive og sprede negative budskaber om din partners elsker på sociale medier, eller du får trang til at bryde din partner ned og blive ved at pege på vedkommendes dårlige sider, lave moral og flossede værdier. Men det er jo ikke værdige handlinger, og det vil ikke styrke dit selvværd, kun give lidt foder til din retfærdighedssans. Altså må du afklare, hvad der kan få dig til at ranke ryggen og være mere værdig.

Og nogle er ramt på deres sjæl. Dette er den hårdeste af dem alle. For så føles det som om, at hele verden er brudt sammen, og så føles det som om, at der ikke hverken er nogen vej frem eller tilbage. At være ramt i sin sjæl kaster et menneske ud i en deprimeret tilstand, hvor gråden og den smertelige indsigt af, at man har haft gjort sig afhængig af den anden, fylder alt. I en periode. For her er det vigtigt, at du gør dig klart, at selvom det føles som undergang, så er det en overgang. Og at du formentligt har fået og bliver nødt til at tage dit livs prøvelse.

Når vi er ramt i vores sjæl, må vi gøre sjælfulde ting for at hele igen. Mange er nødt til at vælge små overkommelige handlinger som at skrive breve, være nær med børn, spille et instrument, genlæse gode bøger, høre musik, der rører hjertet, plante krydderurter, modtage massage, fordybe sig i det nære osv.

Jeg siger ikke, at vejen er nem, men det er alligevel dig, der skal gå vej, som er din. Du skal jo følges længst med dig selv, hvorfor du netop må vælge dig selv efter utroskab. Gør du det ikke, kommer du ubevidst til at vælge smertens vej, for så gør du din lykke afhængig af din partners handlinger eller mangel på samme.

Af Christel Sonne Rasmussen - 10 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: