SONNERASMUSSEN.DK
MENUMENU

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Foredrag om forberedelse til eksamen mundtligt og skriftligt

Foredrag om forberedelse til eksamen = ingen eksamensangst.

Foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.

Det er i ungdommen, at det starter. Eksamen begynder at blive en del af skoleforløbet, og fra kun at have været en elev, der har skullet modtage og præstere i det kendte klassemiljø, er man med et udfordret og skal til eksamen, skriftligt som mundtligt.

Opstarten er blød, med årsprøver og øvelser i at fremlægge, men alligevel er der i hver eneste klasse elever, der udvikler eksamensangst og føler stor nervøsitet med hensyn til at skulle pæstere eller præsentere.

Og får man ikke taget hånd om dette, mens de første spæde tegn på uro, panik, ofrvirring, ængstelse og bekymring, kan det udvikle sig til søvnløse perioder før eksamen, svigtende koncentrationsevne, usammenhængende og mangelfuld præstation, – og i mange tilfælde især for de elever, der klarer sig over gennemsnittet i hverdagen.

I vores læringssamfund, hvor vi også som voksne og ældre udvikler kompetencer, og hvor det at kommunikere og vide er højt skattede værdier, er det afgørende, at vi får lært at håndtere det at præstere og præsentere. Og det holder jeg foredrag om.

Via min terapeutiske praksis har jeg siden 1990erne hjulpet unge som voksne med at håndtere angst og bevæge sig væk fra unødvendige og opslidende reaktioner til fri og sammenhængende sindstilstande, så man kan tænke og tale, huske og perspektivere frit, naturligt og sammenhængende.

Det handler mange gange om at få undersøgt grundene til, at man bliver bange, men allermest handler mine foredrag om, hvad man kan gøre, når man igen er i en situation, hvor man skal til eksamen.
Du får som tilhører til mine foredrag teknikker til krop og sind. DU lærer at berolige dig selv, på en måde der virker. For det er de færreste, der hjælpes af det gamle råd om at trække vejret 3 gange og tælle til 10.

DU får teknikker, så du både kan styrke din bevidsthed og underbevidsthed på forhånd, så du ikke skal bruge energi på at skubbe bekymringer væk.

Mit foredrag om eksamensangst og håndtering af dette kan bestilles af skoler, institutioner mv, ligesom foreninger og virksomheder også kan opleve foredraget om eksamensangst.
Ingen behøver at frygte eksamen. Ingen bør frygte eksamen.

Det er ikke alle, faktisk kun få, der elsker eksamen. Men det er muligt at komme dertil, hvor man har en neutral indstilling til eksamen i stedet for at tage det sorte stykke kridt op af lommen og male fanden på væggen.

Jeg glæder mig til at inspirere jer.
Ring eller mail for at høre mere
Christel.

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 jun, 2019

Læs mere i samme kategori:

Foredrag kursus – workshop i eksamensangst

Flere gymnasieelever har kontaktet mig på det seneste omkring eksamensangst.
De har beskrevet, at de har gået på eksamenskurser bl.a. via deres studievejledere, og eleverne har givet udtryk for stor frustration.

Foredrag i at formulere en stresspolitik.

Der laves rygepolitik i stort omfang i Danmark for tiden. Mange af disse rygepolitikker er enkle, fordi det er så konkret med røg, og fordi så mange undersøgelser peger på, at røg er usandsynligt farlig. Derfor er der rygepolitikker, der forståeligt nok indeholder et forbud mod røg.

Lagkage uden lys – Mørkere Cafe

Der er traditioner forbundet hermed, og i børnekulturen er det vel stadig sådan, at hvis man kan puste alle lyseene ud, må man ønske – og kan man ikke, er antallet af ikke udpustede lys et tegn på, hvor mange kærester , man har. Eller hvad ved jeg??.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: