SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Få gnisten tilbage i parforholdet

Om at finde og opretholde gnisten i parforhold parforholdet

Dynamikken og det at finde og opretholde gnisten og intensiteten i dit parforhold.

Der er dagligt par, der spørger mig:

Hvad skal vi gøre for at finde samt for genskabe følelserne og for at styrke den gensidige gnist i vores parforhold?
Et vigtigt og bredt spørgsmål, der ikke lader sig besvare i en enkelt sætning, men som lægger op til mange gode snakke, for det at fremme forståelsen, erkendelsen og accepten af, at følelser og gnisten ikke forsvinder uden grund, er væsentlig.

Jeg kan som erfaren parterapeut godt forstå, at mange fokuserer på, hvad de skal gøre for og finde samt bevarer gnisten.

Jeg gør også klart, at der ikke skal være en opskrift, og at hvis man ønsker en drejebog, så må man selv kreere denne.

Det er nemlig ikke sådan, at:

hvis I bare bruger mere tid sammen.
eller

hvis I bare bliver enige som opdragere.
eller

hvis I holder op med at skændes om økonomi og pligter.
Ja så skal alt nok gå.

Handlinger skaber forvandlinger, men der ligger noget under handlingerne, og det er det mest væsentlige at forholde sig til, når man ønsker mere dynamik samt at bevarer gnist i sit forhold.

Mine tanker om, at det er holdninger og indstilling, der gør forskellen, bliver derfor i mange af samtalerne et centralt omdrejningspunkt.

Der er nemlig sket en ændring henover de seneste årtier med hensyn til det, som jeg kalder de maskuline og de feminine energier i vores parforhold og i vores måder at opfatte os selv og agere i verden på.

En gang imellem er der nogen, der ønsker sig tilbage til 1950erne, hvor manden var den, der stod for de maskuline kvaliteter som at:

  • Forsørge kvinden og familien.
  • Beskytte og være praktisk med fysisk styrke.
  • Være den, der bestemte og havde handlekraft på familiens vegne.

Det at være den, der har og tager autoriteten, tjener pengene, afgør hvad der er rigtigt og forkert og udviser fysisk styrke er nemlig maskuline kvaliteter. Og hvor det i 1950erne var feminint og kvindeligt:

  • At gå hjemme.
  • Nære omsorg for hus, børn og mand.
  • Have en accept af, at ”far skal have den største bøf.
  • Og være modtagelig med sødme, flid vedrørende detaljerne.

Og nu, et par generationer senere, er centrifugen godt og grundigt i gang. Kvinder kan langt hen ad vejen forsørge sig selv og i mange forhold tjener kvinden flere penge og får mere anerkendelse på jobbet end manden.

Kvinder sætter mål og lægger planer, styrer i mange sammenhænge hjemmet og er med til at have det sidste ord med hensyn til indkøb og investeringer, og ikke kun på detaljeniveau.

Mændene er blevet fantastiske til omsorg. Kan passe deres egne børn, kan hente og bringe, kan lave mad og gøre rent, kan i en del tilfælde tale om følelser og er nødt til med de velformulerede kvinder at reflektere og overveje og vil dog stadig gerne gøre deres kvinde glad, men kan være usikre på, hvor meget kvinderne efterhånden har brug for, at blive gjort tryg.

Så billedet er i fuld gang med at blive forvandlet. Og det, der er tydeligt, er at i hvert forhold er der ikke nødvendigvis byttet rundt på rollerne, men der er en helt anden kombination imellem det maskuline og det feminine. Og det gør noget ved både dynamikken samt ”gnisten”.
For det er det, at balancen imellem det givende og det modtagende veksler, der holder dynamikken i gang og opretholder intensitet og gnisten.

Jeg vil fremdrage et par eksempler for at vise nogle nuancer i mellem det maskuline og det feminine, især for at pege på, hvad der kan svække og hvad der kan forstærke både dynamikken gnisten i et forhold.

 

Et par i midten af 30erne er i krise.

Kvinden elsker sin mand og er i chok over, at han har meldt ud, at han ikke har nogen varme følelser og slet ingen lyst til hende mere. Parret går til fælles terapi, og de går begge i individuel terapi, for at komme frem til gådens løsning.
Kvinden har et 30 timers job. Hun er meget optaget af børnene, der begge er børnehavebørn. Det at være mor er det bedste, hun ved. Hun elsker at gøre hjemmet fint, lege med børnene, lave mad og forkæle sin mand. Hun har ikke noget behov for at gøre noget på egen hånd. Har ikke lyst til at tage væk hjemmefra, for som hun siger” jeg har ikke fået børn for at andre skal passe dem”. Hun er god til at holde fast i familietraditioner og nyder at invitere gæster til middagsselskaber.
Den livsførelse gør hende tryg og glad. Sagen er bare, som nævnt, at hendes mand ikke føler noget for hende.

Han har et aktivt job. Han har fritidsinteresser. Han elsker at lege med børnene. Han har et individuelt netværk af ”drengevenner”, og når han lægger hånden på hjertet, selvom han ikke kan lide at såre sin kone, så dødkeder han sig. Når han er hjemme. Han gider ikke at dele det han oplever med hende. Hun har jo sjældent noget nyt at byde ind med, andet end små søde historier om børnene. Den mere fri og glade kvinde hun var, før de fik børn, hvor de gik i byen, var mere spontane, oplevede sjove ting sammen, er helt væk. Han er en venlig og høflig mand, og da han i sin opvækst lærte, at ”hvis du ikke har noget positivt at sige, så skal du holde din mund” ligger dybt i ham. Så han har i årevis ikke sat ord på, når han var frustreret eller irriteret. Han har ikke givet udtryk for, at det spræl, han godt kunne lide ved hende, er noget han savner. For at sige noget sådant er for ham negativt, og i hans logik syntes han i hvert fald, at det var strengt at sige til hans kone. Og noget der en dag gik op for ham, da vi talte om at blive nysgerrig på hinanden igen, sagde han: der er intet ved min kone, der gør mig nysgerrig. Hun har sine rutiner, hun har sine holdninger, og jeg ved altid, hvor hun er.

Og så vil nogen sige:
Jamen, hun er da meget feminin.” Hun står da for en masse kvindelige energier.
Det er rigtigt.

“Og han er meget maskulin”. Som sådan er de jo et prototypepar på den lykkelige familie. Gnisten er bare ikke gensidig.

En af grundene kan være, at der ikke er noget spillerum, der animerer ham til at være maskulin på en undersøgende måde, eller at få vakt den maskuline energi, så han allerede da det her begyndt at røre på sig, animerede ham til at fikse det og gøre noget ved det og åbne munden.

Han har jo ikke noget, han skal erobre. Han behøver ikke anstrenge sig for at tage ekstra initiativ. Så i hans indre følte han i en periode, at han bare traskede rundt på det samme territorium, som han nu kendte ind og ud. Og det dæmpede ham som mand, for han begyndte følelsesmæssigt at miste gnisten, fordi han manglede modspil, at blive overrasket, – og at have oplevelsen af, at hun ville med ham hen i zonen for nærmeste udvikling i stedet for at hverdagssmile over tryghedszonen, som de sad godt og grundigt fast i.

Et andet par var i krise. Hun havde en lederstilling, han var akademiker men ledig. Der var kommet små børn hurtigt efter hinanden, og han blev mere og mere frustreret over at være nødt til at tage sig meget af hjemmet, uden at få anerkendelse for det. Han var ikke jaloux, men oplevede, at der blev trukket mange veksler på ham, fordi han følte sig taget for givet, og fordi han oplevede en lidt nedladende attitude fra hans kone, der indimellem sagde, at ”nu måtte han holde op med at hyle over, at der var meget at gør derhjemme; det er jo bare en periode, til børnene bliver større”.

Deres balance imellem det maskuline og feminine var væltet. Hun blev via sit job den maskuline, og han blev grundet ledigheden og de små børn meget feminin i sin energi, og denne ændrede magtbalance skabte kampe, som de ikke kunne gennemskue. Han blev mere og mere arrig, og hun følte sig topstresset over at have sit job og så komme hjem og høre på en masse brok, samtidig, med at hun gerne ville være feminin. Hun turde næsten ikke sige til ham, hvis hun ville noget med veninderne, for hun frygtede, at han ville skælde ud og kræve, at hun var til stede hjemme.

Egentligt var der meget dynamik i dette forhold, men en dynamik, der blussede op, så de tit følte, at de havde åbn krig, og blev modstandere.

Og så kunne man jo sige:
Jamen, skulle han så ikke bare have et job?? Jo, det tror jeg, kunne ændre noget ved situationen, men for dette par var det ikke kun et job alene, der ville gøre forskellen. Dette par blev mere end andre nødt til at fokusere på, at få deres virkelighed til at virke. Manden skulle have opmærksomhed og skulle dermed tage ansvaret for at gøre det attraktivt for kvinden at give ham opmærksomhed. Kvinden skulle blive bedre til at hænge chefhatten på krogen, når hun kom hjem og genetablere en mere respektfuld attitude over for ham. Osv. Osv.
Det, der jo tit er udgangspunktet, når gnisten er væk, mærkes i soveværelset. For par holder op med at have sex, når gnisten daler eller forsvinder, men som jeg ser det – og som ovenfor beskrevet, starter det hyppigst helt andre steder. De par, der kommer, spørger mig fra tid til anden: Jamen, skal vi ikke lave en plan over at have sex igen (hyppigst, når kvinderne har mistet gnisten), med begrundelsen, at det er vigtigt at komme i gang.

Jeg fraråder, at der laves planer vedr. sex med hensyn til, hvor hyppigt det skal være.

Jeg flytter snakken over på, hvilken form for sex de ønsker, hvordan de kan lave bedre opvarmning og allerhelst at de åbner sig og begynder at dele deres sexuelle ønsker og fantasier med hinanden.

Men det er som regel langt henne i et forløb, at disse samtaler udspiller sig.

Af Christel Sonne Rasmussen - 8 jun, 2014

Læs mere i samme kategori:

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: