SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Er utroskab acceptabelt?

Gallup har lavet en undersøgelse for BT, der viser, at 64 procent af danskerne mener, at utroskab slet ikke er acceptabel.
Dog viser det sig, at en tredjedel af danskerne alligevel har været deres partner utro. Og nu hvor julefrokosterne er i fuld gang, og disse hyppigt afsluttes med at ”tage videre i byen”; som det kaldes, er det desværre højsæson for one-night-stands.

 

Mange personer kommer til at lide under det, der sker efter firmajulefrokosterne, for det er jo sjældent kun de implicerede parter, der smertes.
Når sandheden kommer for en dag, og det gør den som regel; ja – og nogle mener, at det gør den altid, så er relationer på spil.

Partner og børn kan komme ud i alvorlige kriser, fordi alkoholen er gået ind, og man i et svagt øjeblik lader sig friste og overmodigt tror, at lige nu er der ingen konsekvenser.

Det er skrevet tit på denne hjemmeside. Og jeg skriver det gerne igen. alting har en konsekvens.

Og alting har en pris. De, der er utro, skal betale prisen i deres indre, – skal kunne leve videre med deres samvittighed og skal kunne stå i det efterspil, der opstår. For ikke alle partnere hverken vil eller kan tilgive et one-night-stand og kan leve med den utryghed, det skaber.

Et af de bedste råd er helt absolut ikke at drikke sig fuld.

Den sunde fornuft og klare skelneevne, der gør, at man kan sige fra og ikke lader sig friste, er noget nemmere at mærke og handle ud fra, når man kun har drukket en smule.

Vil du derfor være mere sikker på at kunne se dig selv og din partner i øjnene, både før og efter en julefrokost, skal du sætte dig roligt ned og fordybe dig, før du tager af sted. Og lave et løfte med dig selv, der handler om kun at drikke, hvis du da overhovedet vil drikke, til du er i godt humør. Bland ikke øl, vin og drinks. Drik evt. kun vin, eller kun øl. Det er så bittert, at det forhold, du har haft bygget op – måske over mange år, sættes på højrisiko, bare fordi du er eftergivende og lader sprutten gå ind og forstanden ud.

Skriv gerne til min weblog om dine erfaringer omkring julefrokost og utroskab.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.

Af Christel Sonne Rasmussen - 18 feb, 2009

Læs mere i samme kategori:

Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab

Det er et spørgsmål om at vælge klogt.
Parterapi er ofte en oplagt mulighed efter utroskab.
Hvis begge i et parforhold ønsker at fortsætte i parterapi efter utroskab,
Selvom den ene eller i nogle tilfælde, begge parter, har været utro, vil visse tema være væsentlige at berøre.

God feedback på mænd versus kvinder og utroskab

Er kun mænd utro – forekommer utroskab ikke hos hos kvinder?
Der var en af mine mandlige klienter, der gjorde mig opmærksom på, at jeg havde skrevet mine tekster som om, at det kun var mænd, der er utro. Det var og er en god feedback, og lad mig dog nuancere det billede lidt.

Godt/gode råd: Kom videre efter utroskab

– Hvordan kan jeg være sikker på, at han/hun ikke gør det igen?
Mistroen til partneren kan være svær at slippe, hvis man har oplevet utroskab. Men det kan lade sig gøre at komme videre i sit parforhold, siger terapeut Christel sonne Rasmussen. Hun råder til, at parterne igen får talt fælles værdier igennem. For meget ofte har de levet parallelle liv og glemt at værne om fortroligheden.

Hun har det ad h. til. Han føler sig som jaget vildt. Utroskaben har kilet sig ind imellem dem.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: